Budjob med bagside: Mistanke om menneskehandel blandt Wolt-bude i Oslo
I Norge risikerer du, at der er menneskehandel på menuen, når du bestiller takeaway. I hvert fald mener politiet i vores naboland, at organiserede kriminelle har “kuppet” kurérbranchen.
- Politi mistænker organiserede kriminelle fra Rumænien for at have overtaget madleveringsmarkedet i Oslo, og at der i den forbindelse muligvis er tale om menneskehandel.
- Center mod Menneskehandel i Danmark er bekymret for lignende sager og pointerer, at sårbare arbejdstagere er særligt udsatte i budbranchen.
- Wolt og Foodora "tager situationen alvorligt" og reagerer ved at stramme op på visse krav.
- Budene kører i øvrigt rundt i biler på rumænske nummerplader, og netop de biler skylder millioner af norske kroner i ubetalte bøder og afgifter.
På en lille vej i det sydlige Oslo ligger et hvidt hus med rødt træværk. Det er ikke så stort. Kun en enkelt etage højt.
På papiret bor her 40 rumænere og lige så mange enkeltmandsvirksomheder, der yder tjenester inden for madlevering, har adresse samme sted.
I virkeligheden er huset tomt – et showroom for et boligprojekt. Og dem, der ejer det, kender intet til rumænerne.
NRK har sat fokus på sagen, som handler om langt mere end falske adresser.
Politiet mistænker nemlig, at organiserede kriminelle fra Rumænien har overtaget store dele af madleveringsmarkedet i Oslo gennem tjenester som Wolt og Foodora.
– Det er ikke usandsynligt, at der også kan være tale om menneskehandel, siger Lasse Johnsen fra Oslo Politi til NRK.
Sagen har ikke kun vakt opsigt hos vores naboer mod nord, men også herhjemme.
Her har Center mod Menneskehandel fremhævet den på LinkedIn.
– Vi gør opmærksom på sagen, fordi vi bliver bekymrede. Vi ved, der også er et rumænsk miljø i Danmark, hvor personer er blevet udnyttet.
– Lige præcis budbranchen er et sted, hvor sårbare arbejdstagere kan blive udnyttet, siger Line Andersen, der er socialfaglig konsulent, til Fagbladet 3F.
Levering af mere end take away
Under overskriften “Take away med menneskehandel på menuen?” beskriver centret på LinkedIn, hvordan en gruppe unge rumænske mænd for få år siden dukkede op i Aarhus og tog job som bude – men med mere end mad i bilerne.
De kørte også kvinder ud til escortkunder.
– Vi ved, at nogle af disse personer tog til Norge for at arbejde som Wolt-bude, men vi ved ikke, om netop disse er indblandet i den norske efterforskning.
I Norge mistænker politiet også, at madbudene kører med mere end mad – eksempelvis narko – samt at budtjansen bliver brugt som skalkeskjul for butikstyverier og indbrud.
Men den mistanke er blot en sidehistorie til fortællingen om menneskehandel.
Sådan foregår det
Politiet har et klart billede af metoden:
Bagmænd rekrutterer via sociale medier landsmænd og lover dem halvdelen af indtjeningen.
De opretter virksomheder i deres navne og laver aftaler med Foodora og Wolt, og når budene ankommer til Oslo, står fixere klar med bolig og bil.
Det er en branche, hvor du kan arbejde relativt isoleret, du kan arbejde ufaglært, og du behøver ikke at tale sproget.
Line Andersen
De digitale profiler på platformene deles mellem flere bude, og overblikket over, hvem der arbejder hvornår og tjener hvad, forsvinder.
Og pengene lander altså i firmaerne, som styres af bagmændene.
Et bud fortæller til NRK, at han arbejdede næsten døgnet rundt i to måneder – og kun fik 7.000 kroner for det.
Sårbare bliver udnyttet
Line Andersen ser nogle klare faresignaler:
– Det er en branche, hvor du kan arbejde relativt isoleret, du kan arbejde ufaglært, og du behøver ikke at tale sproget.
– Og det er en branche, hvor man nemt kan gå under radaren: Du henter en pizza på et pizzeria, og du bringer den ud. Der er ikke mange, der stiller spørgsmål undervejs.
Hun har ikke kendskab til danske sager som den i Norge, men fortæller, at det før er set, at bagmænd opretter virksomheder i andres navne.
– Lad os sige, du kommer fra en lille landsby i Rumænien. Så kan du ikke nødvendigvis forstå vilkårene i en kontrakt, der i øvrigt er skrevet på dansk, siger Line Andersen.
En opgørelse fra NRK viser, at der siden starten af 2024 er oprettet 280 af den slags virksomheder i rumænske navne – næsten halvdelen af alle nyoprettede i branchen.
Lover handling
Sagen har presset både Wolt og Foodora til handling.
– Vi tager det meget seriøst, siger direktør i Foodora, Prashant Søegaard, til NRK, mens Christian Kamhaug, kommunikationschef i Wolt, bakker op:
– Vi synes, det er godt, at politiet har taget kontakt til os.
Begge platforme har strammet op, siger de.
Wolt har blandt andet indført ansigtsgenkendelse, og Foodora vil kræve, at buddene kører i biler på norske plader.
Ubetalte bøder og afgifter for millioner
Et andet tegn på, at der sker noget lyssky, skal nemlig findes på vejene i Oslo, hvor flere og flere biler på rumænske nummerplader triller rundt.
Mange af dem er så slidte, at de ikke lever op til EU-reglerne, og derfor bliver stoppet af politiet.
Politiet mistænker, at bilerne er på vejene i døgndrift: Det er ikke usædvanligt, at den samme bil bliver stoppet flere gange med en ny chauffør bag rattet hver gang.
Også vejmyndighederne har øje på fænomenet.
Rumænske køretøjer får ofte fart- og p-bøder. Og så undlader de at betale vejafgift i Oslos betalingsring.
Alene i 2024 løb den regning op i over 12 millioner norske kroner, skriver NRK.