Wolt-buddet Benjamin blev trukket i løn: Måtte betale for kundens løgn
Et tidligere Wolt-bud fortæller, hvordan han blev trukket i løn, når kunder snød, eller han selv lavede en fejl. Wolt mener, at det må være en misforståelse.
- Tidligere Wolt-bud, Benjamin Sevik, blev trukket i løn efter en kunde klagede over ikke at have modtaget maden, som han havde afleveret.
- Han er også blevet trukket i løn for fejl, han selv har begået, og fordi Wolt-budene betragtes som selvstændige, skal de selv betale for eventuelle fejl, der begås under leveringerne.
- Kommunikationen med Wolt's supporttjeneste har været udfordrende for Benjamin Sevik, da der ikke er dansk support og ofte gives "robotsvar".
- Ifølge Wolt's kommunikationschef, Mikkel Tofte, må der være tale om en misforståelse, hvis Benjamin Sevik er blevet trukket i løn for en fejl han ikke har begået.
- Wolt understreger dog, at buddet selv skal betale, hvis han eller hun begår en fejl.
Det forhenværende Wolt-bud Benjamin Sevik havde netop forladt en opgang, efter at have afleveret mad til en kunde.
Lidt efter fik han en besked fra Wolt om, at kunden havde klaget over, at maden ikke var blevet leveret.
Derfor skulle Benjamin Sevik selv betale for den kompensation, som kunden fik, da han ingen beviser havde på, at maden var blevet afleveret. Pengene blev altså trukket fra hans løn, fortæller han.
– Kunden får gratis mad, og jeg har ingen beviser. Alle kan snyde og lyve, siger han.
Den situation har det 23-årige forhenværende Wolt-bud stået i flere gange. Og det har kostet ham dyrt, fortæller han.
De kan finde på at trække 175 kroner plus ordrens værdi. Og det er langt mere, end vi tjener på en time
Benjamin Sevik
Faktisk så dyrt, at han sagde op ved budtjenesten for et par måneder siden.
– Jeg synes, det er svinsk for at være ærlig. Jeg er blevet trukket i løn så mange gange nu, at jeg ikke gider mere, siger han.
I en lukket Facebook-gruppe for Woltbude, som Fagbladet 3F har adgang til, deler flere bude den samme oplevelse som Benjamin Sevik.
En enkelt gang tog Benjamin Sevik et billede af kunden, han leverede mad til. Da denne senere klagede til Wolt over ikke at have modtaget sin bestilling, sendte Benjamin Sevik billedet til Wolt.
Her var svaret, at det var et brud på GDPR-reglerne, og at han ikke måtte tage billeder af kunder igen, fortæller Benjamin Sevik.
Er du blevet trukket i løn for en fejl du ikke selv har begået?
Intet arbejdsgiveransvar
Benjamin Sevik kørte som Woltbud i to år. Først som fritidsjob og senere på fuldtid.
Han var glad for friheden i arbejdet, men oplevede også bagsiden af, at Wolt ser deres bude som selvstændige.
Han blev nemlig også trukket i løn, hvis han lavede en fejl.
Woltbude kører ofte med flere leveringer på én gang, og hvis buddet forveksler to leveringer, skal de selv bøde for fejlen, forklarer han.
– De kan finde på at trække 175 kroner plus ordrens værdi. Og det er langt mere, end vi tjener på en time, siger han.
Hvis du laver en fejl på arbejdet, der har en økonomisk konsekvens, er det sandsynligvis din arbejdsgiver, der skal bøde for det. Det hedder arbejdsgiveransvar.
Men fordi Wolt-bude ifølge virksomheden er selvstændige partnere, skal de selv punge ud, når noget går galt.
– Jeg vil ikke mene, at budene burde betale. Det skal man ikke på andre arbejdspladser, når medarbejdere laver en fejl, siger han.
Svært at kommunikere med support
Benjamin Sevik fortæller, at han har været i kontakt med Wolts supporttjeneste, når han er blevet trukket i løn for en fejl eller manglende levering.
Men her har han også mødt udfordringer.
– Der er ikke dansk support mere, og jeg er ikke den bedste til engelsk, siger han.
Derudover fik han også tit et ”robotsvar”.
– Det føles ikke som om, at man taler med et menneske, siger han.
Fagbladet 3F har forelagt kritikken fra Benjamin Sevik for Wolt.
Kommunikationschef i Wolt, Mikkel Tofte, skriver i et mailsvar, at virksomheden har mere end 350 mennesker tilknyttet deres kundeservice, og at de kan svare personligt på de fleste henvendelser fra bude og kunder.
– Det ville være ideelt at kunne servicere alle her og nu med personlig service, men med mere end 1 million henvendelser om måneden kan der dog opstå spidsbelastninger, som kræver alternative, digitale løsninger, skriver han.
Derudover forklarer kommunikationschefen, at man i princippet skal kunne tale engelsk for at køre som Wolt-bud i Danmark.
Wolt: Må være en misforståelse
Ifølge kommunikationschef Mikkel Tofte er det ikke buddene der skal betale, når en kunde snyder.
– Der må være tale om en misforståelse. For kurérpartneren bliver kun trukket for ordren, hvis det er tydeligt, at det er kurérpartneren, ikke kunden eller butikken, ordren er hentet fra, som har begået en fejl, skriver han i et mailsvar til Fagbladet 3F og fortsætter:
– Når en kunde melder en ordre som “ikke leveret”, og det ender med, at kuréren bliver trukket i beløbet, skyldes det, at leveringen ikke er blevet udført efter de procedurer, som kuréren er informeret om og forventes at følge.
Mikkel Tofte skriver, at hvis en kurerpartner bytter rundt på to ordrer og dermed leverer en forkert ordre, så er det buddet, der hæfter for fejlen. Det er en del af en fast procedure, der fremgår af virksomhedens samarbejdsaftale, skriver han.
– Procedurerne er sat i værk for at beskytte både kunder og kurérpartnere bedst muligt mod snyd og misforståelser, skriver han.
Har I ikke et arbejdsgiversansvar for at kompensere kurerpartnere, når de laver fejl?
– Nej, men vi påtager os et ansvar for at kompensere kurérpartneren, hvis det er os eller en af vores øvrige partnere, der har forårsaget for eksempel en forsinkelse eller været årsag til misforståelser. Så princippet om kompensation for fejl går begge veje, skriver Mikkel Tofte.