Hos Wolt er budene ikke længere selvstændige: Her er deres nye smuthul

I årevis er Wolt blevet kritiseret for at hyre ”falske selvstændige” – altså bude, der reelt arbejder som lønmodtagere, men formelt er selvstændige.

Det har de blandt andet gjort ved at have deres eget lille firma, registreret med et cvr-nummer.

Nu har Wolt ændret praksis: Budene har ikke længere cvr-nummer. Men det betyder ikke, at de nu bliver ansat som lønmodtagere.

I stedet har Wolt fundet en helt ny kreativ måde at hyre deres bude – eller ”kurerpartnere”, som Wolt kalder dem.

Det foregår på den måde, at budene får deres betaling sat ind på deres bankkonto, og Wolt trækker så kildeskat, før pengene bliver udbetalt.

Den del minder om, hvordan det foregår for almindelige lønmodtagere.

Men derudover ligger Wolts øvrige struktur langt fra almindelige lønmodtager-forhold. Budene har ikke vagter, men skal fortsat byde ind på ture, som Wolt udbyder, og har altså ikke en vagtplan.

Budene har desuden ikke en fast timeløn, men bliver aflønnet efter uigennemskuelige kriterier, som en algoritme afgør.

Og de skal fortsat spare op til pension, efteruddannelse, barsel og ferie – ligesom de selv skal tegne arbejdsskadeforsikring, og så er de ikke garanteret en bestemt mængde arbejde.

Wolt: Vores bude ønsker friheden

Ifølge kommunikationschef hos Wolt, Mikkel Tofte, blev den nye praksis indført i juni 2023 som en direkte konsekvens af afgørelsen fra Skattestyrelsen om, at Wolt-bude i skattemæssig henseende er lønmodtagere – og derfor skal have trukket A-skat, før de får udbetalt deres løn eller honorar.

– Vi blev rådgivet til at ændre det, mens vi afventer appelsagen, siger han.

Men Wolt ryster ikke på hånden, når det kommer til at ansætte deres bude:

– Vi er ikke interesseret i at knytte folk til som lønmodtagere. Vi tager hensyn til, at flertallet af vores bude ønsker frihed til selv at bestemme, hvornår de vil arbejde, siger Mikkel Tofte.

Uoverskuelige konsekvenser

Ifølge Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO, giver det god mening, at Wolt har ændret praksis:

– Det er damage control for at sætte en prop i hullet. Appelsagen kan tage 10 år, hvis den går helt til Højesteret. Hvis Wolt taber sagen, vil det få helt uoverskuelige konsekvenser for dem og give dem en alvorlig regning, hvis de ikke trækker kildeskat, siger han.

Siden Wolt åbnede deres forretning her i landet tilbage i 2017, har de sat sig tungt på markedet for madudbringning. Senere er de også begyndt at køre ud med dagligvarer.

Den største konkurrent er Just Eat, som har overenskomst med 3F. Just Eat er kritisk over for Wolts model, da firmaet mener, at de konkurrerer på ulige vilkår. Andre madleveringstjenester, som Foodora, har forladt Danmark igen.

Lønmodtagere i forklædning

At Wolt-budene ikke længere har deres eget lille firma, fremgår også af opgørelser over cvr-registreringer i branchen. De er faldet fra 3.292 i december 2022 til 1.549 i september 2023 – altså mere end en halvering.

Men antallet af madbude er steget fra 13.383 i 2023 til 28.363 i 2024 – altså mere end en fordobling. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Ifølge senioranalytiker Magnus Thorn Jensen fra Tænketanken Cevea, understreger det, at Wolt-bude er falske selvstændige:

– De har lukket deres virksomheder, da de ikke var oprettet med anden grund end, at de arbejdede for Wolt. Det viser med al tydelighed, at der aldrig har været tale om reelle virksomheder, det har hele tiden været lønmodtagere i forklædning, siger han.

EU kan tvinge Wolt til at ansætte deres bude

Wolt er presset fra flere sider: Ud over Skattestyrelsen har også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdstilsynet, Styrelsen for International Rekruttering (SIRI) og andre erklæret, at Wolt-budene skal betragtes som lønmodtagere.

Og i foråret 2024 blev der i EU indgået en aftale om Platformsdirektivet, der nu skal implementeres i de 27 EU-lande. Her kommer der skrappere regler for, hvornår du er lønmodtager, og hvornår du er selvstændig.

Det kan alt sammen være med til at tvinge Wolt til at ansætte deres bude som egentlige lønmodtagere.