Lige ved og næsten. For anden gang på to måneder faldt en aftale om platformsarbejdere på gulvet i EU.
Sent fredag eftermiddag stod det klart, at den aftale, der var blevet indgået mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet, alligevel ikke kunne samle stemmer nok blandt EU’s beskæftigelsesministre.
Og dermed er der fortsat ingen europæisk regulering af Wolt-bude, Uber-chauffører og andre såkaldte platformsarbejdere, som ofte befinder sig i et ingenmandsland mellem at være selvstændige og lønmodtagere.
En skændsel for Europa
Det møder hård kritik fra Flemming H. Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganistion (FH):
– Jeg er dybt skuffet over, at det ikke lykkedes at få en aftale på plads. Det er en skændsel for Europa og et svigt af de mange millioner, der arbejder som falske selvstændige, at man fratager dem en basal ret til at blive korrekt klassificeret, siger han til Fagbladet 3F.
Også Jan Villadsen, der er EU-politisk ansvarlig og formand for 3F Transport, beklager dybt resultatet:
– Platformsdirektivet skulle have været et vigtigt værktøj til at regulere det vilde vesten forhold, der eksisterer på de digitale platforme. At Frankrig har formået at sætte en kæp i hjulet for ordentlige vilkår på platformsvirksomhederne i EU er godt træls, siger han.
Macron blokerede
Stor var glæden i fagbevægelsen, da den første aftale om nyt platformsdirektiv landede i december 2023. Men den røg kort efter på gulvet igen. I sidste uge landede så aftale nummer to, der heller ikke kunne samle flertal.
Det var især præsident Macron i Frankrig, som satte en stopper for, at direktivet kunne blive vedtaget. Sammen med Tyskland, Grækenland og Estland blokerede Frankrig for forslaget i Ministerrådet.
– Vi var ellers godt tilfredse med det seneste udkast med nogle overordnede retningslinjer om formodningsreglen, og hvor det ellers var lagt ud til national implementering, siger Flemming Grønsund.
Direktivet har været ganske længe undervejs. Det blev fremsat af Kommissionen i 2021 og skulle gøre det lettere for platformsarbejdere at få rettigheder som lønmodtagere ved hjælp af den såkaldte formodningsregel – altså at man for eksempel har rettigheder som lønmodtager, hvis man har en chef, som styrer ens arbejdstid, løn og andre vilkår.
I den kasserede aftale var der også nye regler om algoritmeledelse, som blandt andet skulle forhindre, at en arbejder blev fyret af en algoritme, når kunstig intelligens har overvåget én på jobbet.
Regeringen må på banen
Det er ikke helt umuligt, at det stadig kan lade sig gøre for Ministerrådet og EU-Parlamentet at blive enige om en aftale. Men tiden er for alvor ved at løbe ud. Her til juni er der nemlig valg til EU-Parlamentet, og det betyder, at der snart går valgkamp i EU-systemet, og al lovgivning lukker ned.
Flemming H. Grønsund vurderer, at der skal lande en ny aftale inden for en uge, hvis det skal kunne lade sig gøre:
– Jeg håber, at det lykkes på meget kort tid at samle det op, som er faldet, men det ser meget svært ud. Frygten er selvfølgelig, at direktivet bliver så udvandet, at det mister værdi. Vi har fuldt fokus på det, siger Flemming Grønsund.
Hvis ikke det lykkes at aftale EU-regler, vil 3F arbejde på at få vedtaget nationale regler i Folketinget:
– Nu peger pilen på Danmark. Vi forventer, at beskæftigelsesministeren lægger sig i selen for at forbedre forholdene for platformsarbejderne, siger Jan Villadsen.
Samme udmelding kommer fra FH:
– Så må vi i arbejdstøjet nationalt og sikre, at personer med et reelt beskyttelsesbehov kommer ind under den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Flemming Grønsund.