Gå til hovedindhold

Medarbejdere med mistanke om, at der bliver svindlet med corona-hjælpepakker, kan anonymt henvende sig til Erhvervsstyrelsen.

Bagmandspolitiet efterforsker nu svindel med hjælpepakker for samlet 29 millioner kroner.
Kristian Djurhuus/Scanpix

233 gange er Erhvervsstyrelsen blevet kontaktet af anonyme personer, som har mistanke om, at der bliver svindlet med de milliardstore corona-hjælpepakker.

Langt størstedelen - 208 af henvendelserne - drejer sig om lønkompensation.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Erhvervsstyrelsen. Langt størstedelen af henvendelserne stammer fra ansatte eller tidligere ansatte, mens der også er kommet mange henvendelser fra udeforstående, der har fået mistanke om svindel i en virksomhed.

Whistleblowerordningen blev i hast forhandlet på plads på Christiansborg i juni. Blandt andet efter at flere fagforeninger fortalte, at de modtog henvendelser fra medlemmer, der mistænkte snyd med statens hjælpepakker, men ikke turde at stå frem med deres mistanke af frygt for repressalier som at miste jobbet.

LÆS MERE: EL vil have whistleblowerordning til corona-snyd

Flere hjælpepakker til erhvervslivet blev rullet ud, efter at Danmark lukkede delvist ned som følge af covid-19.

Erhvervsstyrelsen oplyser samtidig, at den hidtil har lavet 92 anmeldelser til politiet om svindel, igen handler langt størstedelen om lønkompensation.

Mindst 82 af disse har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, modtaget. De efterforsker nu svindel på et samlet beløb på 29,5 millioner kroner, viser en opgørelse.

EL: Der bliver holdt øje med svindel

Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten og en af initiativtagerne til at oprette en whistleblowerordning, Victoria Velasquez, siger, at hun ikke ved, om der er foregået noget kriminelt i alle de anmeldte tilfælde.

- Men at der allerede nu er flere end 200 henvendelser, som viser, at mange holder øje med, at der ikke bliver snydt med de penge, vi i fællesskab udbetaler til virksomhederne, siger hun.

Og selvom Victoria Velasquez ikke tror, at whistleblowerordningen sikrer mod alle former for snyd med hjælpepakkerne, så gætter hun alligevel på, at de har effekt.

- Jeg tror, at nogle af de mennesker, som kunne finde på at snyde, tænker sig om en ekstra gang, når de kan se, at det også bliver anmeldt, siger hun.

Politiet har anholdt flere for svindel med lønkompensation

Politiet har flere gange foretaget anholdelser på baggrund af mistanke om svindel med lønkompensation.

16. juni blev en 45-årig kvindelig direktør og en 53-årig mandlig daglig leder i et selskab i byggebranchen eksempelvis anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De blev sigtet for svig af særlig grov karakter med offentlige midler for cirka 1,7 millioner kroner.

I maj anholdt Bagmandspolitiet en 57-årig mand i København, da han ifølge politiet havde forsøgt at få udbetalt 1,25 millioner kroner, som han ikke havde ret til.

Den 57-årige havde indsendt flere ansøgninger om kompensation til 17 medarbejdere i fem forskellige selskaber og foreninger. Han nåede dog aldrig at få udbetalt pengene, før han blev sigtet.

- Vi holder skarpt øje med alle former for snyd og svindel i forbindelse med hjælpepakkerne, og vi slår kompromisløst ned på alle sager, sagde chefpolitiinspektør hos SØIK, Thomas Anderskov Riis, i den forbindelse.

Kender du til svindel med en af Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger, kan du anonymt indberette dette her.

Opdateret kl 14.25 med kommentar fra Victoria Velasquez og præcisering om, at nogle af de 233 henvendelser også kommer fra folk, der ikke er ansat hos virksomheden, der bliver anmeldt.