Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F's formand Henning Overgaard mener, at der skal bruges endnu flere ressourcer på at få fat i nye medlemmer.

- Når jeg ser på faldet i organiseringsgraden gennem de seneste 20 år, kan jeg da godt blive bekymret, siger Henning Overgaard, formand for 3F.
Arkiv / Robert Wengler

Hvert år melder 20.000-25.000 mennesker sig ind i 3F, men samtidig melder endnu flere sig ud af fællesskabet eller falder bort.

Det er en af de helt store udfordringer for Danmarks største fagforening, der over en årrække er gået fra 367.000 medlemmer til i dag at have cirka 261.000. I de seneste år er der blevet brugt mange penge og ressourcer på at vende udviklingen. Hvor mange ønsker 3F ikke at oplyse, men det har været indsatsen værd, og kampen fortsætter, fastslår Henning Overgaard, der er forbundsformand for 3F.

- Jeg synes, at vi har fået meget ud af indsatsen. Mange glemmer, at vi i Danmark og i 3F stadig har en forholdsvis høj organiseringsgrad. Det kræver mange ressourcer at organisere lønmodtagere, og jeg synes, at vi skal bruge endnu flere på det, siger han.

Stort fokus på de unge

Henning Overgaard fremhæver oplæringen af tillidsmænd og opbygningen af et netværk af tillidsfolk på 3F’ernes arbejdspladser som et par af de mange initiativer, der er blevet investeret i.

Det samme gælder et pilotprojekt med gratis medlemskab til unge, der har studiejob eller i en periode er ansat i 3F-fag inden for eksempel hotel- og restaurationsbranchen eller lagerarbejde. Projektet, der gik i gang i august sidste år, har foreløbig ført til mere end 700 nye medlemmer.

- Vi rækker ud efter og har mange initiativer målrettet de unge. Det gælder også på erhvervsuddannelserne, hvor vi skruer op for vores tilstedeværelse og har et mål om, at de unge skal møde 3F to-tre gange i løbet af deres uddannelse, siger Henning Overgaard.

Kurven skal knækkes

Modsat sin forgænger på formandsposten, der havde et erklæret mål om, at 3F skulle nå op på 300.000 medlemmer igen, vil Henning Overgaard ikke sætte et eksakt tal på, hvornår organiseringsgraden er en succes.

For ham handler det mere om at holde øje med udfordringerne, og hvor der skal sættes ind med organiseringen på arbejdsmarkedet. Hvilke virksomheder og arbejdsgivere, der har brug for 3F’ernes viden, hænder og erfaring, og om der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til landet, der skal organiseres og introduceres til den danske model. 

- Men jeg havde da ønsket mig, at medlemstallet var i plus. Vi skal have knækket kurven, så pilen for vores medlemstal peger opad, siger Henning Overgaard.

Grund til bekymring

Fra 2000-2018 er andelen af lønmodtagere, der er medlem af en traditionel, overenskomstbærende fagforening, faldet fra 69 pct. til 53 procent.

Alene sidste år mistede fagforeningerne tilsammen 5.200 medlemmer, viser tal fra Danmarks Statistik

- Når jeg ser på faldet i organiseringsgraden gennem de seneste 20 år, kan jeg da godt blive bekymret, siger Henning Overgaard.

- I flere hjørner af arbejdsmarkedet ser vi, hvordan grovheden af udnyttelse af medarbejdere tager til, og tavlen bliver vasket ren for rettigheder. For eksempel inden for dele af platformsøkonomien. Hvis vi ikke får sat en prop i det hul, får vi et arbejdsmarked, hvor de unge kommer til at hoppe fra tue til tue uden at have nogen rettigheder, siger han.

Svigt fra arbejdsgiverne

Henning Overgaard mener, at mange arbejdsgivere svigter ved ikke at bruge nok kræfter på organisering af deres medarbejdere.

- Den danske model er en kæmpe fordel for arbejdsgiverne, og når de ikke understøtter vores arbejde, skal vi bruge endnu flere af vores medlemmers penge og ressourcer på det, siger Henning Overgaard.

3F’s formand afviser blankt, at fagforeningens udfordring i forhold til organisering også er, at man lytter for meget til de trofaste og ældre medlemmers interesser på bekostning af potentielle nye og yngre medlemmers ønsker og behov.

- Den præmis køber jeg ikke. Det er en helt forkert analyse, siger Henning Overgaard.

- Når 3F og jeg kæmper for en fair pensionsalder, er det jo netop for at sikre ordentlige vilkår til min egen søn og alle andre, der er 18 år i dag og først kan se til at gå på pension, når de er 74 år. Vi fokuserer i allerhøjeste grad på de unge, siger han.