Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Knap hver sjette modtager af dagpenge har ikke dansk pas, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Direktøren for de Danske A-Kasser advarer mod mulighed for misbrug.

For 10 år siden var færre end hver tiende dagpengemodtager ikke statsborger i Danmark. I dag er tallet knap hver sjette, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Lærke Posselt/Ritzau Scanpix

Mens flere danskere forlader dagpengesystemet, går udviklingen den modsatte vej for udlændinge. 

For 10 år siden var færre end hver tiende dagpengemodtager ikke statsborger i Danmark. I dag er tallet knap hver sjette, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stigningen skal ses i kombination med, at antallet af østeuropæere, som tager danske dagpenge med til hjemlandet, er fordoblet over de seneste tre år, viser tal fra Danske A-Kasser.

Og sammenfaldet får direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, til at tænde en advarselslampe.

- Vi har potentielt en meget kraftig cocktail, som politikerne skal holde øje med, siger han.

Ifølge Verner Sand Kirk kan de nuværende regler, hvor det er muligt at tage dagpenge med tilbage til hjemlandet i en periode på tre måneder, give et incitament til udlændinge fra lavtlønslande til at spekulere i at blive ledige i Danmark, før de rejser hjem.

- Når antallet af personer, som tager pengene med til udlandet alligevel ikke er steget kraftigere, er det formentlig, fordi vi ikke fører reklamekampagne for, at du kan tage danske dagpenge med til Rumænien, siger han.

En væsentlig forklaring på den stigende andel af udlændinge på dagpenge skal ifølge Verner Sand Kirk findes i, at antallet af udlændinge, som arbejder i Danmark, næsten er fordoblet over de seneste 10 år. Andelen af udlændinge, som modtager dagpenge, er dog steget hurtigere end andelen i beskæftigelse.

Stopper ikke her 

Ifølge Verner Sand Kirk, er det isoleret en god nyhed, at flere udlændinge melder sig i det danske a-kassesystem.

- Det bidrager til at sikre høj organisationsgrad og ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det er vi kun glade for, siger han.

Regnet i fuldtidspersoner er antallet af danskere på dagpenge faldet fra knap 93.000 i 2009 til cirka 68.500 i 2019. I samme periode er antallet af udenlandske dagpengemodtagere steget fra omkring 8.500 til lidt over 12.000.

Den større brug af dagpengesystemet kan skyldes, at udlændinge oftere tager arbejde i brancher med høj arbejdsløshed, forklarer Verner Sand Kirk.

- Og at udlændinge er blevet mere bevidste om muligheden for at melde sig ind i en a-kasse, siger han.  

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard ved Aalborg Universitet er der ingen grund til at tro, at antallet af udlændinge på danske dagpenge vil falde i fremtiden.

- Når antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked stiger, så er der ingen grund til at tro, at væksten i dagpengemodtagere vil aftage, siger han.  

DF: Sænk beløbet i udlandet

Kombinationen af flere udenlandske statsborgere og muligheden for at tage dagpengene med til udlandet får Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til at råbe vagt i gevær. 

- De får et økonomisk tilskud, som overhovedet ikke matcher den økonomiske situation, der eksisterer i Rumænien og Bulgarien. Lidt firkantet kan udlændinge med danske dagpenge leve klart over evne i deres egne lande, siger han.

Han kritiserer i samme ombæring regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) for ikke at gøre nok for at sikre de danske dagpenge. 

- Den danske regering må gå til EU og kræve, at de sociale ydelser tilpasses de lande, hvor pengene udbetales, siger han.

I øjeblikket blokerer EU’s regler for, at Danmark kan lave en såkaldt “indeksering” af dagpengene, hvor den danske dagpengesats tilpasses leveomkostningerne i andre europæiske lande.

Indekseringen betyder, at personer, som eksempelvis vælger at få danske dagpenge i Rumænien, vil få udbetalt et lavere beløb udbetalt, end hvis de havde fået pengene i Danmark. Beløbet kan eksempelvis være sådan tilpasset, at forbrugsmulighederne svarer til forholdene for en ledig i Danmark. 

EU-borgere velkomne 

Ifølge beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard (S) er regeringen “meget optaget” af, at det danske dagpengesystem ikke bliver udnyttet.

 - Det er en udvikling, som vi følger tæt, lyder det i et skriftligt svar.

Peter Hummelgaard (S) oplyser også, at beskæftigelsesministeriet siden 2018 har udviklet digitale overvågnings- og tilsynsværktøjer inden for området. Planen er, at det skal udvikles mere. Han understreger også, at der skal være fair konkurrence blandt arbejdere i Europa.

- Den fri bevægelighed i EU skal være fair bevægelighed. De EU-borgere, der arbejder her, er velkomne, men de skal selvfølgelig have ordentlige vilkår og en ordentlig løn, der ikke resulterer i social dumping eller underminerer den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked og velfærdssamfund på, skriver ministeren.

I skrivende stund er et beslutningsforslag om indeksering af dagpenge på dagsordenen i beskæftigelsesudvalget. Folketinget har dog ikke kompetencerne til at afgøre, hvorvidt danske dagpenge kan indekseres. Det er en beslutning, Europaparlamentet træffer.