Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er nervøsitet og usikkerhed blandt de danske vognmænd. Sker Storbritanniens farvel til EU på den hårde måde, kan det betyde massive problemer med mistede ordrer og kilometerlange køer, hvor chaufførerne må vente uden faciliteter.

Havnen i Dover, hvor der passerer 2,6 millioner lastbiler årligt, er et af de knudepunkter, der kan blive ramt af et hårdt Brexit.
Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Ender Storbritanniens udtræden af EU med et hårdt Brexit uden en aftale? De danske vognmænd venter i spænding, for konsekvenserne kan blive store og ubehagelige for vejgodstransportbranchen.

Brexit-forhandlingerne kører på fuldt blus, men udfaldet er fortsat ukendt. De kan enten munde ud i et hårdt Brexit eller et blødt, der kan sikre en blød overgang til et Storbritannien, der står uden for EU. 

Søvnløse vognmænd

Politisk chef i brancheorganisationen ITD, Jørn-Henrik Carstens, peger på, at der er to altoverskyggende bekymringer ved et hårdt Brexit.

- Vognmændene ligger søvnløse over, hvor meget godstransport de risikerer at miste. Der er enormt meget usikkerhed. Det kan jo ramme allerede i den nærmeste fremtid, hvis der kommer et hårdt Brexit i næste uge, der går ud over godstransporten til og fra Storbritannien, siger han.

Den anden bekymring er, hvad der sker ved grænserne, hvis godstransporten bliver ramt af toldkaos, fordi Storbritannien bliver et tredjeland uden for EU.

Kæmpekøer uden toilet 

- Der har vognmændene også rigtig mange bekymringer. Skræmmebilledet er toldkaos og 10-15 kilometer lange lastbilkøer ved grænserne. Og hvad skal lastbilchaufførerne gøre, hvis de skal holde i kø en hel dag uden rasteplads eller toilet? Det bliver svært, siger Jørn-Henrik Carstens, der er bekymret for konsekvenserne, uanset hvad.

- Det er selvfølgelig værst med hårdt Brexit. Men vi undgår ikke konsekvenser, uanset hvordan forhandlingerne lander, siger Jørn-Henrik Carstens, der håber på en fornuftig aftale snarest.

Tre års usikkerhed

Han understreger, at vognmændenes usikkerhed efterhånden har varet tre år.

- Afhængig af, hvor hårdt Brexit rammer, kan det i teorien også koste job i transportbranchen, hvis godsmængden går meget ned, siger han.

Helt tilbage i juni 2016 stemte 51,9 procent af briterne ja til at forlade EU, der blev døbt Brexit. Undervejs har briterne skubbet datoen for Brexit flere gange. 

I sidste uge nåede den britiske premierminister, Boris Johnson, til enighed med EU om en revideret skilsmisseaftale. Men på hjemmefronten i Storbritannien mangler Boris Johnson endnu at få vedtaget aftalen i parlamentet, så situationen er fortsat uforudsigelig og småkaotisk.

Samlet opfordring til regeringscheferne

Også i brancheorganisation for det danske transporterhverv, DTL, Dansk Transport og Logistik, er der panderynker.

Formand Erik Østergaard, der også er formand for Nordic Logistics Association, sendte i den egenskab i sidste uge en advarsel til Det Europæiske Råd med en opfordring til at opnå en aftale.

Rådet består af EU-landenes stats- og regeringschefer, og bag advarslen stod også Vejtransportforeningerne i Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland.

- Vi advarede om, at hvis Storbritannien forlader EU uden aftale, kan der forventes massive problemer for internationale vejtransportører, som vil vare flere måneder. Med nye kontroller ved grænserne og hvor chauffører uden de nødvendige papirer kan betyde store forsinkelser, siger Erik Østergaard.

Overgangsperiode på nogle måneder

Han nævner som eksempel en af de meget travle havne, Dover, hvor der passerer 2,6 millioner lastbiler årligt.

- Det svarer til 300 lastbiler i timen. Sker der forsinkelser med så store mængder gods, vil der komme lange køer, siger han og pointerer, at Storbritannien er en meget stor samhandelspartner for Danmark.

- Vi ved ikke, hvor det hele ender. Men efter en overgangsperiode vil situationen stabilisere sig. Realistisk set efter et par måneder, hvor jeg forventer, at et nyt system vil være kørt ind, siger Erik Østergaard.