Hvad fanden er der galt med mig?  Hvorfor duer jeg ikke til noget? Tankerne drønede ukontrolleret rundt i hovedet på stilladsarbejder Reza Hassing Hansen. Han frøs i en utæt, vinterkold campingvogn på en øde plads uden for Esbjerg. 42 år gammel. Syg, ensom og forladt med guldbajere og piller som eneste trøst.

Efter en arbejdssskade i ryggen, som fejlagtigt blev afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, endte han i det kommunale system. Det førte til årelang uvished og 32 forskellige sagsbehandlere og var ved at tage livet af ham.

- Det værste var, at jeg så tit fik ny sagsbehandler, hvor jeg skulle forklare forfra igen og igen. Den ene lover noget, som den næste ikke ved noget om. Tilliden bristede, og uvished, smerter og udsigtsløse afklaringsforløb nedbrød mig, fortæller Reza.

Det fremgår af aktindsigt i hans sag, at mindst 32 forskellige sagsbehandlere i Esbjerg Kommune har været inde over hans sag. Aktindsigten viser også, at han blandt andet var i arbejdsprøvning på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Stilladsarbejderens opgave var at bage boller og kager og ordne grønsager.

- Det værste var, at jeg så tit fik ny sagsbehandler, hvor jeg skulle forklare forfra igen og igen. Den ene lover noget, som den næste ikke ved noget om.

Reza.

I samme periode havde han så ondt, at han ikke kunne tage strømper på og havde problemer med at stå på sine hævede ben. Kommunen opfordrede ham blandt andet til at købe en såkaldt strømpepåtager, fremgår det.

Tanker kredsede om selvmord

- Det førte ingen steder han. Jeg fik den ene lussing efter den anden af kommunen. De skulle hjælpe, men spændte ben, siger han.

Uvisheden sled så meget på ham, at han var bange for at ende på psykiatrisk afdeling og ikke komme ud igen.

-  Jeg har altid været stærk og knoklet på, men min livslyst forsvandt. Jeg forstod ingenting. Mine tanker begyndte at kredse om selvmord, og det var tæt på, siger den næsten 1,90 meter høje kortklippede Reza med ring i øret og tatoverede arme, hvor også børnenes forbogstaver er tatoveret.

Tidligere kunne intet slå den nu 49-årige Reza ud. Han har altid sagt sin mening – højt. Han var nærmest aldrig syg på jobbet som stilladsarbejder, som han fik som 18-årig hos Hulmose Stilladser A/S i Esbjerg.

Nu sad han depressionsramt i campingvognen og havde taget 20 kilo på. Jobbet var røget, og kontanthjælpen havde sønderskudt økonomien. Kroppen gjorde ondt, og han prøvede at holde smerterne i ave med piller og alkohol. Børnene Malou og Kevin, der i dag er 19 og 22 år, vendte ham ryggen for at få ham til at stoppe drikkeriet.

Isolerede sig

Det hele startede med en diskusprolaps i ryg og lænd, der var slidt op af at slæbe stilladser. Han blev opereret i 2005, men det blev aldrig godt. I 2009 kunne han ikke mere og blev sygemeldt og kom på sygedagpenge.

- Jeg klarede den lige økonomisk. Men det sluttede i 2012, hvor jeg kom på kontanthjælp, siger Reza, der trods navnet er Esbjerg-dreng.

Derefter gik det hurtigt ned ad bakke. Pengene slog ikke til, og han måtte låne penge af kammerater og sin mor, så han kunne købe en gammel campingvogn. Lejligheden i betonbebyggelsen i Esbjerg kunne han ikke længere betale.

- Jeg boede i campingvognen i over et år. Det var trist og ensomt. Jeg isolerede mig og synes ikke, jeg duede til noget som helst mere, husker han.

Blev så glad, at han kyssede Ketty på kinden

Et stort vendepunkt kom, da Reza slog et slag forbi sin 3F afdeling, hvor han egentlig bare havde tænkt sig at hente en rød 3F lommebog.

- Vi sludrede lidt om det hele, og så tilbød de at køre en arbejdsskadesag for mig. Det er jeg meget taknemmelig, siger han.

- Jeg gik i min egen osteklokke med sprut og piller. Men børnenes trussel hjalp, og jeg skruede ned.

Reza.

Med 3F Esbjerg Transport i ryggen lettede det, selvom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at anerkende hans rygskade.

3F ankede afgørelsen, og i 2016 kom der omsider godt nyt. Ankestyrelsen anerkendte de kroniske lændesmerter som en erhvervssygdom, og Reza fik erstatning og godtgørelse for varige mén.

- Jeg blev så glad, at jeg kyssede Ketty på kinden, siger Reza.

Ketty Pedersen er faglig sagsbehandler i 3F Esbjerg Transport. Hun afsluttede Rezas sag med at søge kommunen om efterbetaling af Rezas sygedagpenge efter anerkendelsen.

- Reza fik efterbetalt sygedagpenge fra 1. april 2012 til 13. september 2016. Jeg er overrasket over, at det lykkedes at få så lang efterbetaling. Det er godt, men det er skidt, at mennesker som Reza skal ødelægges af at gå så længe i de offentlige systemer, siger hun.

Reza var kommet i Ribers og havde gæld og ubetalte regninger.

- Pengene hjælper helt sikkert, men jeg skylder stadig nogle af mine kammerater penge, og mit ødelagte helbred kan aldrig gøres op i penge, siger han.

Reza og børnene har også fundet hinanden igen.

- Jeg gik i min egen osteklokke med sprut og piller. Men børnenes trussel hjalp, og jeg skruede ned. Jeg kan stadigvæk godt drikke en bajer. Men hvis ikke børnene havde sagt fra, var jeg endt som alkoholiker, siger han.

Far gik i opløsning

Det var svært for Kevin at se sin far på vej i opløsning.

- Fra jeg var 11 år hentede jeg ham på bistroen i storcentret, hvor han sad og drak.

Kevin, søn.

- Far havde styr på det. Men så kom den svære tid med for meget alkohol og piller. Fra jeg var 11 år hentede jeg ham på bistroen i storcentret, hvor han sad og drak. Jeg kunne ikke holde ud at se ham fuld og brød senere med ham. Men i dag har jeg lagt det bag mig. Det betyder alt, at han er ovenpå igen, siger Kevin, d

Reza Hassing Hansen er idag i fleksjob i sit gamle firma Hulmose Stilladser A/S, som han klarer på stærk smertestillende medicin. FOTO: Robert Attermann

er er udlært murer.

- Men jeg ville hellere være stilladsarbejder, og arbejder i dag i samme firma som min far, siger Kevin.

Datteren Malou har også kæmpet.

- Det var svært at se min stærke far falde dybere og dybere uden hjælp. Jeg er så gal på kommunen. Han kunne være død flere gange. Det er mennesker ikke kreaturer, kommunen har med at gøre. Jeg er så glad for, at han har klaret den. Jeg har glemt alt skidtet og bøvlet, men er stadigvæk bekymret for ham. Han er jo stadigvæk min far, siger Malou, der går på VUC og gerne vil være frisør.

Hun har tatoveret et hjerte på hver hånd med sin fars underskrift på den ene hånd og sin mors underskrift på den anden.

- Så har jeg altid mine forældre hos mig, siger hun.

- Det var svært at se min stærke far falde dybere og dybere uden hjælp. Jeg er så gal på kommunen. Han kunne være død flere gange.

Malou, datter.

Esbjerg Kommune: Reglerne er fulgt.

Esbjerg Kommune afviser kritikken. Kontorchef Frank Josephsen Kargo Borger & Arbejdsmarked siger:

- Det er vores vurdering, efter en gennemgang af sagen, at der er sagsbehandlet efter de gældende regler.

Han oplyser, at der gennem forløbene været iværksat og indhentet det nødvendige, for at kunne udvikle og afklare Rezas arbejdsevne.

- Min tiltro til det offentlige er væk. De har mistroet mig fra start til slut, men jeg har været bundærlig hele vejen igennem.

Reza.

- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er sket fejl, eller er væsentlige mangler i forløbene. Derfor har vi heller ikke grundlag for at vurdere, at tingene skulle have været gjort anderledes, siger han.

Han understreger, at det ikke er usædvanligt, at der sker sagsbehandlerskift igennem et langt forløb.

- I Rezas sag ser vi dog ikke, at der har været tale om mange sagsbehandlere, siger han og oplyser, at 11 af sagsbehandlerne ikke har haft kontakt med Reza Hassing Hansen, men for eksempel blot har sendt orienteringsbreve til ham. 

Fleksjob var gennembrud

Men behandlingen i det kommunale system tog under alle omstændigheder livsmodet fra Reza. Det vendte først langsomt tilbage, da hans gamle boss Ole Hulmose ringede og spurgte, om han ville i praktik i firmaet. Det startede han på i januar 2016. Det førte til et tilbud om fleksjob på 13,5 timer om ugen, som kommunen godkendte i efteråret 2016.

- Der begyndte jeg at tro på, at alt ville blive godt igen. Min gamle chef ville have mig tilbage. Det gør hele forskellen. Gode kolleger betyder rigtig meget, siger Reza, der i dag går til hånde på pladsen og rådgiver unge kolleger.

Rezas chef Ole Hulmose har kendt Reza, siden han blev ansat.

- Han var 18 år, stor, højtråbende med en gul strikhue på. Han er en god kollega, der altid har knoklet og sjældent var syg. Vi er lidt som en familie, der passer på hinanden. Hvad der er sket bagud, kan vi ikke bruge til noget. Bare han kan passe fleksjobbet, og det kan han, siger Ole Hulmose.

Ekspert: Ventetid en enorm belastning

Det var ikke underligt, at situationen tog så hårdt på Reza Hassing Hansen.

Ekspert Vivi Imer Hansen, studielektor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet slår fast, at lang sagsbehandlingstid og uvished er en enorm belastning for sygemeldte borgere.

- Belastningen bliver større og større, jo længere tid afgørelser trækker ud i for eksempel det kommunale sagsbehandlingssystem. Når man har haft 32 sagsbehandlere, tænker man ikke, at nummer 33 så kan løse problemerne. Det bliver en negativ spiral med stor håbløshed indbygget. Sygdom påvirker i forvejen en masse ting i livet: For eksempel det sociale liv, økonomien og det psykiske overskud. Lang ventetid kan sagtens gøre folk mere syge, siger Vivi Imer Hansen.

Når Reza tænker tilbage, er han ikke i tvivl om, at hans sag kunne have været afsluttet langt tidligere og sparet ham for mange ulykkelige og hårde stunder.

- Min tiltro til det offentlige er væk. De har mistroet mig fra start til slut, men jeg har været bundærlig hele vejen igennem, siger han.

Han har i dag så ondt i ryggen, at han nogle gange ikke kan komme ud af sengen om morgenen og har svært ved at sove om natten. Han er afhængig af stærk smertestillende medicin.

- Jeg er ikke glad indeni endnu, og livet er ikke som jeg gerne vil have det. Det tager lang tid at blive normal igen, men det skal nok komme, siger Reza.

Retssikkerhed sat over styr

Reza Hassing Hansen er langt fra et enkeltstående tilfælde. Ellen K. Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, pointerer, at lange sagsbehandlingstider og mange sagsbehandlerskift ikke er ualmindelige i sociale sager.

- Vi har medlemmer som har været i fem-seks, ja helt op til syv arbejdsprøvninger, hvilket er absurd. I de situationer og i denne her sag er den enkeltes retssikkerhed blevet sat over styr. Uden at det får konsekvenser for de enkelte kommuner, siger Ellen K. Lykkegård.

Hun peger på, at det er voldsomt belastende for 3F-medlemmer, der har brug for hjælp til at komme ovenpå igen.

Bliver syge af systemet

- I 3F ser vi medlemmer som bliver mere syge i et system som burde hjælpe dem, siger hun.

For at rette op, skal kommunerne især undgå mange sagsbehandlerskift.

- Hvis det ikke kan undgås, er det som minimum kommunens pligt, at en ny sagsbehandler får den nødvendige tid til at sætte sig ind i folks situation, siger hun.

Hun påpeger også, at den lange sagsbehandling ofte kan forkortes, hvis der gives de rigtige afklaringsforløb fra starten. 

3F-socialrådgivere: Den er gal

En rundspørge blandt 3F-socialrådgivere bekræfter, at den er gal.  

Socialrådgiver Jytte Laursen. 3F Silkeborg:

- Det giver store problemer for medlemmet med de meget lange sagsforløb. Medlemmet bliver klientgjort og føler ikke at hun/han har indflydelse på sin egen sag, siger hun.

Socialrådgiver Pernille Rasmussen, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening og A-kasse:

- Et problem ved sagsbehandlerskift er, at en ny sagsbehandler skal sætte sig ind i en måske kompliceret sag, og dette er tidskrævende, siger hun.

Socialrådgiver Mette Eiholm-Bæk, Aarhus Transport logistik & Byg:

- Ja, det er et generelt problem, at 3F-medlemmer har mange sagsbehandlere og lange sagsbehandlingstider ude i kommunerne, når de bliver sygemeldt og eller skal visiteres til ressouceforløb, fleksjob eller førtidspension, siger hun.

Rivende gal med arbejdsmiljøet

Det er ikke kun borgerne, der rammes af systemet. Det gør socialrådgiverne også, for den er rivende gal med arbejdsmiljøet på hver tredje socialrådgiverarbejdsplads. For eksempel på de kommunale jobcentre. Det dokumentere en tilsynsindsats, som Arbejdstilsynet kørte fra 1. januar 2015 til 1. januar 2016.

- Det kommer bag på mig, at så mange kommunale arbejdspladser ikke overholder den mest basale arbejdsmiljølovgivning.

Majbrit Berlau, formand Dansk Socialrådgiverforening.

Tilsynet satte fokus på det psykiske arbejdsmiljø for socialrådgivere i landets kommuner og besøgte 141 ”virksomheder”.

47 af virksomhederne – svarende til hver tredje - fik i alt 68 påbud, hvor der blev konstateret alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø. 39 af de 68 påbud blev givet på grund af stor arbejdsmængde, mange sager og tidspres

Lovgivere svigter

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau. FOTO: Arkiv / Polfoto

- Konsekvenserne er medarbejdere, som bliver syge af at gå på arbejde, og borgere, som ikke får behandlet deres sager til tiden, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

Hun peger på, at Dansk Socialrådgiverforening gang på gang har gjort opmærksom på, at socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø er voldsomt belastet.

- Alligevel kommer det bag på mig, at så mange kommunale arbejdspladser ikke overholder den mest basale arbejdsmiljølovgivning, siger Majbrit Berlau.

Hun mener, at lovgiverne svigter.

- Der er et meget stort arbejdspres i kommunerne. De har mange steder et alt for højt antal sager. Den dårlige normering og de konstante reformer betyder, man ofte er bagud med sagerne, siger hun.

Tidslinje: Rezas tur gennem systemet

• 20. maj 2005: Opereret for diskusprolaps, men fortsætter på jobbet.
• 14. december 2009: Sygemeldt.
• 12. maj 2010: 3F anmelder rygskaden som erhvervssygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• 1. april 2012: Sygedagpenge stopper. Reza får herefter kontanthjælp.
• 23. juni 2015: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviser anerkendelse. 3F anker til Ankestyrelsen.
• 12. august 2016: Ankestyrelsen ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og anerkender rygskaden som en erhvervssygdom - “kronisk lændesygdom med smerter” - med efterfølgende erstatning og godtgørelse.
• 13. september 2016 : Kommunen godkender fleksjob hos Hulmose Stilladser A/S.
• 15. november 2016: Får efterbetalt knap 4,5 års sygedagpenge af Esbjerg Kommune - fra 1. april 2012 til 13. september 2016.