Alexander Sokoler
Marianne Troelsen SkouTEMA
Sexchikane
Landets unge kvinder sexchikaneres i stort omfang. Det er ulovligt, men næsten ingen dømmes. 3F: Arbejdsgiverne skal have større ansvar.
Unge kvinder udsættes for gramserier i nattelivet og mærker chefens hænder på røven.
En ny undersøgelse til Fagbladet 3F viser, at 57 procent af kvinder i alderen 18-35 år, som læser på mellemlange eller lange videregående uddannelser, har været udsat for sexchikane. Alligevel har domstolene på godt fem år kun behandlet 13 sager om sexchikane - eller lidt mere end to sager om året.
Advokat og juridisk konsulent i 3F Rune Asmussen forklarer, at overgrebene ofte sker i kælderen, omklædningsrummet eller ved skraldecontaineren, hvor krænkeren ugeneret kan være alene med offeret.
- Det gør sagerne svære at løfte. Vi mangler vidner og håndfaste beviser. Sagerne ender i påstand mod påstand, så vi risikerer at tabe, siger Rune Asmussen, som forklarer, at det kan være en hård belastning for kvinderne at tabe.
- Derfor er beviser i form af en lydoptagelse, mails, sms'er, lægeerklæringer eller lignende en stor hjælp, hvis vi skal gå til domstolene, siger han.
Toppen af isbjerget
Anette Borchorst, professor i kønsforskning på Aalborg Universitet, er ved at danne sig et overblik over sexchikane-sager på arbejdsmarkedet. Hun er ikke overrasket over omfanget.
- Det fremgår af vores forskning, at der er langt flere tilfælde end dem, der ender som sager.
- Desværre er der uendelig mange, som går under radaren. Det er kun de meget grove sager, der bliver rejst og en del af dem bliver forligt. Vi ser kun toppen af isbjerget, siger Anette Borchorst, som understreger, at der – selvfølgelig - gerne må være kærlighed på jobbet.
- Det er slet ikke der, vi er. Det her er meget grove sager, som har alvorlige konsekvenser for kvinderne, siger Anette Borchorst.
3F: Cheferne må tage ansvar
Ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, er det store problem, at for mange trækker på skuldrene eller opfatter det som en del af omgangstonen, når kolleger udsættes for sexchikane.
- Vi er nødt til at skabe en kultur, hvor den enkelte ansatte selv kan sætte grænserne og bestemme, om kollegaens eller chefens kommentar er seksuel chikane eller ej, siger Søren Heisel og foreslår, at arbejdsgiverne får et større ansvar:
- Vi mener, at arbejdsgiveren skal betale en erstatning, hvis han kunne have gjort noget for at forhindre den seksuelle chikane. Hvis de for eksempel har kigget den anden vej. Sådan er det ikke i dag. Samtidig mener vi, det skal være nemmere at føre de her sager ved domstolene, og erstatningen til ofrene skal være højere.
