Gå til hovedindhold

Ufaglærte og faglærte bliver hårdest ramt af den stigende pensionsalder. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Dansk Folkeparti mener ikke, at den nuværende ordning "hænger sammen".

Til 2022 er pensionsalderen hævet til 67.
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Den stigende pensionsalder tvinger særligt faglærte og ufaglærte til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvor meget beskæftigelsen er steget for de 65-årige, efter at pensionsalderen er begyndt at stige.

Ifølge analysen er det særligt blandt dem med kort eller ingen uddannelse, at beskæftigelsen stiger.

- Når pensionsalderen stiger, bliver arbejdsmarkedet mere skævt. Der er ingen tvivl om, at nogen har bedre muligheder end andre, siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved RUC, om undersøgelsens resultater.

Samme melding lyder fra Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F. Han mener, at det i høj grad er faglærte og ufaglærte, som bliver ramt af stigningen af folkepensionsalderen.

- De har flittigst brugt folkepensionen og typisk trukket sig tilbage, når de havde mulighed for det. Omvendt er akademikere og andre med en lang videregående uddannelse blevet på arbejdsmarkedet, selvom de kunne lade sig pensionere, siger han.

Folkepensionsalderen var tidligere 65 år, men hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen i 2022 bliver 67 år. Det sker som led i politikernes velfærdsforlig fra 2006 og tilbagetrækningsaftale fra 2011.

Helbredet svigter

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at det er blandt de 65-årige ufaglærte og erhvervsuddannede, at der er sket den største stigning i beskæftigelsen, nu hvor indfasningen af den højere pensionsalder er begyndt.

Jesper Grunnet-Lauridsen mener, at en af grundene til, at de ufaglærte og faglærte - herunder 3F’s medlemmer - i højere grad omfavner folkepensionen, handler om økonomi og nedslidning.

- Det vil være mindre omkostningsfuldt for en 3F’er at gå på pension sammenlignet med en akademiker. Men nok så vigtigt så er 3F-medlemmerne meget mere nedslidte, så de har virkelig brug for at kunne på pension, så snart det er muligt. Der er trods alt forskel på en 66-årig murerarbejdsmand, der skal kravle op på stilladset hver dag en kold vinterdag - og en økonom som mig, der kan tage elevatoren, siger 3F-økonomen.

Klar til at forhandle

Hos Dansk Folkeparti kan beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, godt se, at der er noget, “der ikke hænger sammen”.

- Der er en klar skævvridning. De lavest uddannede bliver ramt hårdere, siger Bent Bøgsted.

Han erklærer sig klar til at forhandle med regeringen om differentieret pensionsalder.

Differentieret pensionsalder dækker over retten til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis man har haft et særligt slidsomt arbejde, og det var Socialdemokratiet, der lancerede modellen op til folketingsvalget tidligere i år. 

Socialdemokraterne mangler dog fortsat politisk opbakning til en aftale, der kan sikre de mest nedslidte en ret til tidligere pension.

- Det er ikke okay, at vi har nogle grupper, der ikke kan være på arbejdsmarkedet i så lang tid, som andre kan, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Derfor er vi som det eneste borgerlige parti klar til at forhandle med regeringen om en differentieret pension, men vi mangler fortsat en konkret model, og det venter vi i spænding på, siger Bent Bøgsted.

Må vente til det nye år

Socialdemokraterne har også oplevet, at der er en skævvridning til stede, hvor de lavtuddannede lige nu bliver tvunget til at arbejde mere. På nuværende tidspunkt vil de dog ikke gøre mere ved det, da de ikke vil have indflydelse på de kommende overenskomstforhandlinger.

Det vil sige, at der først bliver kigget videre på forslaget om tidlig pension i 2020.

- Vi er meget optagede af at indføre en ret til tidlig tilbagetrækning. Det er klart, at de faglærte og ufaglærte bliver ramt. Vi har jo aldrig sagt, det vil være nemt at gøre det, men derfor tager det også tid, siger Kasper Sand Kjær, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet og formand for Beskæftigelsesudvalget.