Når Arbejdstilsynet besøger udenlandske virksomheder, bliver de mødt af ansatte, der hverken har mulighed for at gå på toilettet eller spise mad.
Ingen toiletter, ulækre spisesteder og klamme sovepladser.
Det er hverdagen for nogle af de ansatte, som Arbejdstilsynet møder, når de kontrollerer udenlandske virksomheder.
Det viser den seneste rapport om den såkaldte fælles myndighedsindsats mod social dumping, som Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet står for i fællesskab.
Det skriver A4 Arbejdsliv.
Rapporten beskriver blandt andet, hvordan Arbejdstilsynet “stadig ser eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger, såsom spisepladser, toilet og badefaciliteter”.
Samtidig lyder det i rapporten, at Arbejdstilsynet møder ansatte, der “bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår”.
- Udenlandske arbejdstagere har ofte dårligere forhold end normale arbejdstagere og nogle gange rigtigt dårlige forhold, siger Bjarke Refslund, arbejds- og migrationsforsker på Aalborg Universitet, til A4 Arbejdsliv.
- Vi har set enkelte rigtigt grimme eksempler, hvor firmaer er blevet politianmeldt for tvangsarbejde, og deres medarbejdere næsten har været holdt som moderne slaver, tilføjer han.
Ifølge Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F, flugter Arbejdstilsynets fund med de erfaringer, som forbundets ansatte gør sig, når de besøger firmaer med hjemmeadresse i østeuropæiske lande, eller hvor der er en overvægt af østeuropæiske ansatte.
- Det, som Arbejdstilsynet skriver her, bekræfter det indtryk, vi får fra vores faglige sekretærer, nemlig at alt for mange af vores udenlandske kolleger bliver behandlet umenneskeligt ringe af alt for mange arbejdsgivere, siger Henning Overgaard til A4 Arbejdsliv.
Ud over de ringe arbejds- og indkvarteringsforhold støder Arbejdstilsynet også på udenlandske ansatte, der er bange for at udtale sig til myndighederne.
Tilsynet skriver i den nye rapport, at “udenlandske personer opleves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det kan skyldes flere væsentlige faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndigheders rolle, samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver”.
- Det kan handle om, at de (arbejdsgiverne, red.) fortæller deres ansatte: “Hvis du fortæller til Arbejdstilsynet, at du går og bryder ned uden maske på, bliver du sendt hjem. Og så får jeg fat i en ny rumæner”, siger arbejds- og migrationsforsker Bjarke Refslund.
