Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Både statsministeren og finansministeren åbner for, at der kan blive lempet på kravene til den såkaldte beløbsordning, hvor ikke-EU borgere skal tjene et bestemt beløb for at få adgang til Danmark. Men ansatte på ordningen risikerer at blive underbetalt, udnyttet og snydt, viser tidligere sager.

Parret Furong Zhang og Xiao Lin arbejdede op til 60 timer om ugen uden fridage, mens de i et år boede i et værelse oven på et lager i Herlev med deres fireårige søn. De var ansat på beløbsordningen og havde krav på en stor løn ifølge loven. I stedet blev de snydt for over 200.000 kroner af deres chef.
Foto: Joachim Rode

Det skal være lettere for udenlandske arbejdere at komme til Danmark, hvis ikke opsvinget skal tabe pusten.

Sådan lyder budskabet fra landets arbejdsgivere og flere borgerlige partier.

Det er især beløbsordningen, som flere arbejdsgivere ønsker at sænke. 

Beløbsordningen er en måde at få udenlandsk arbejdskraft lettere til Danmark. Som reglerne er i dag, kan ikke-EU-borgere få job i Danmark, hvis de kan finde en arbejdsgiver, der vil betale dem mindst 37.000 kroner om måneden.

Den grænse ønsker Dansk Erhverv og Dansk Industri nu at få sænket til 30.000 kroner om måneden.

Samme budskab lyder fra flere blå partier i Folketinget, anført af Konservative og Radikale. 

- Det er den (beløbsordningen, red.), der virker, og det er primært den, vi taler om, når det gælder udenlandsk arbejdskraft, siger Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg til dr.dk.

Indtil nu har regeringen sagt fra, men i sin nytårstale åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) muligheden for at lempe på kravene til udenlandske arbejdstagere, når de skal have adgang til Danmark.

LÆS OGSÅ: DF siger nej, men Mette Frederiksen åbner dør for udenlandsk arbejdskraft

- Det er vi villige til at diskutere. Men vi skal gøre det klogt. Vi besluttede for mange år siden, at vi ikke skal have fri indvandring til Danmark. Den beslutning ønsker vi at holde fast i, sagde statsministeren.

Senest har også finansminister Nicolai Wammen (S) sagt, at beløbsordningens rammer er noget af det, som regeringen er klar til at “drøfte i de kommende forhandlinger”.

Snydt på beløbsordningen

Med omkring 5.300 fuldtidsansatte er beløbsordningen den mest populære måde at få udenlandsk arbejdskraft fra såkaldte tredjelande til Danmark.

Ordningen blev indført for at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft som it-specialister, læger og ingeniører hertil.

Men i december 2019 kunne Fagbladet 3F afsløre, at hver 11. tilladelse på ordningen gik til kinesiske kokke – og samtidig fortælle, hvordan de kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver lokket til Danmark, hvor de kom til at knokle for ned til 20 kroner i timen i alle ugens dage. 

LÆS OGSÅ: To ansatte for éns pris: Kinesisk kok og hustru måtte arbejde syv dage om ugen på jysk restaurant 

Svindlen foregår sådan, at arbejdsgiveren på papiret udbetaler den fulde løn til sine ansatte på en dansk lønkonto.

Men i virkeligheden modtager kineserne ofte kun omkring 16.000 kroner – for to personers arbejde. For både kokken og ægtefællen skal arbejde langt over fuld tid for de penge.

Resten af lønnen skal kineserne overføre tilbage til cheferne, som på den måde får to personers arbejdskraft til under én persons pris.

Se, hvordan svindlen med kinesiske kokke fungerer, her:

Afsløringerne fra Fagbladet 3F fik udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at stramme reglerne for, hvor nemt man kan ansætte kokke via beløbsordningen.

LÆS OGSÅ: Myndighed slækker på regler: Bliver igen lettere at få udenlandske kokke til Danmark

Men i december sidste år ændrede myndighederne reglerne igen og valgte igen at gøre det lettere for asiatiske kokke at komme til Danmark.

Familie måtte bo på et lager i et år

I april 2021 kunne Fagbladet 3F så afsløre, at den type svindel på beløbsordningen også foregår i andre brancher.

I et år boede en kinesisk familie med en dreng på fire år i et værelse oven på et varelager i Herlev.

Familien kom hertil gennem beløbsordningen, men fortalte, at chefen havde kontrol med deres NemID og bankkonti.

Ifølge parret Furong Zhang og Xiao Lin arbejdede de op til 60 timer om ugen uden fridage.

- Jeg har følt mig deprimeret og bekymret for, hvad der ville ske, hvis chefen blev utilfreds. Han fortalte mig uafladeligt, at barnet gik i børnehave her, at han havde givet mig et arbejde, et sted at bo, og at jeg skulle være taknemmelig for alt dette og arbejde uden pauser, siger kvinden Furong Zhang.

LÆS OGSÅ: Ny svindel på beløbsordningen: Kinesisk familie betalte 211.000 kroner til chefen

Uden familien vidste det, blev deres danske konto af flere omgange tømt for penge og de endte med at betale over 210.000 kroner tilbage til chefen.

Samtidig tog chefen deres feriepenge.

Pakistanske byggefolk på beløbsordning: Vi var udenlandske slaver

I 2018 kunne Fagbladet 3F fortælle om den såkaldte Holbæk-sag, hvor flere pakistanske byggearbejdere på beløbsordningen blev svindlet for løn, mens de byggede boliger i Holbæk for danske storentreprenører.

- Tiden i Danmark har været den værste oplevelse i mit liv. Det blev et sandt mareridt. Jeg var deres udenlandske slave, fortalte Yasir Dawood dengang.

LÆS OGSÅ: Menneskehandlet pakistaner: Jeg var deres udenlandske slave

Han arbejdede ofte fra syv morgen til midnat, hvor han både udførte maler-, murer- og konstruktørarbejde og var privatchauffør for chefen.

To andre pakistanere ansat på byggeriet, brødrerne Basharat Hussain og Shabbir Hussain, var blevet lovet henholdsvis 35.000 og 33.333 kroner om måneden i løn i deres ansættelseskontrakter. Disse lønninger var nok til, at pakistanerne kunne bo og arbejde lovligt i Danmark efter reglerne i beløbsordningen.

Men ofte modtog de to pakistanere en betaling, der svarer til blot omkring 2.000-4.000 kroner om måneden.

For Yasir Dawood endte perioden i den danske byggebranche endnu værre.

Han fik slet ikke løn for sin tid i Danmark, selvom han også var ansat på beløbsordningen og burde få en høj månedsløn.