Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Analysen, der skulle vise effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, blev mod forventning ikke færdig inden udgangen af 2018. Det skriver Altinget.

arkiv

Arbejdet med at belyse effekterne af kontanthjælpsreformen og 225-timers-reglen trækker ud, skriver Altinget.

Analysearbejdet har nemlig vist sig mere tidskrævende og teknisk vanskeligt end først antaget, lyder forklaringen fra Beskæftigelsesministeriet.

Derfor er analysen af, om kontanthjælpsreformen og 225-timers-reglen får flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, udsat til et endnu ikke fastsat tidspunkt, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg ifølge Altinget.

- Så snart analysen er færdig, vil jeg orientere udvalget om resultaterne, lyder meldingen fra beskæftigelsesministeren.

Den udmelding falder ikke i god jord hos Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, der tolker udsættelsen som et bevis på, at ministeriet ikke kan dokumentere effekten af tiltagene.

- Det er meget mærkeligt, at analysen ikke er kommet, når man tænker på, hvor skråsikker ministeren har været utallige gange, når han har udtalt sig om den klare jobeffekt af lavere ydelser, siger Finn Sørensen til Altinget.

Kontanthjælpsloftet er blevet kritiseret for at presse flere familier ud i fattigdom, hvilket Socialdemokratiet har fremhævet som årsag til, at de vil afskaffe kontanthjælpsloftet i sin nuværende form.

Da regeringen præsenterede den første udgave af effektanalysen, viste den, at 600 fuldtidspersoner var kommet i job på baggrund af de to tiltag. Men Beskæftigelsesministeriets analyse kom efterfølgende i heftig modvind, efter at Cepos samt økonomer og forskere kritiserede ministeriets regnemodeller.

- Problemet var, at man brugte en gruppe, der ikke var ramt af reformen, til at booste reformeffekterne.

- Man brugte altså resultatet til at dække over en gruppe, man ikke havde undersøgt, og som man ikke kunne forvente reagerede i samme grad som dem, man havde undersøgt, siger Anders Bruun Jonassen til Altinget om forløbet dengang.

Derfor iværksatte Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet i sommeren 2018 en ny analyse, der igen skulle kigge på effekterne af kontanthjælpsreformen og 225-timers-reglen. Analysen forventede ministeriet at offentliggøre i efteråret 2018, men analysen lader vente på sig.

/Altinget/