Torsdag faldt endnu en vigtig brik på plads i det store OK23-puslespil, da topforhandlerne på transportområdet skrev under på en ny toårig overenskomst for omkring 50.000 chauffører, lagermedarbejdere, havnearbejdere og flere andre faggrupper.

Med en månedlig lønstigning for en typisk transportarbejder på 3.150 kroner, som er blevet kaldt for et historisk lønløft, kan risikoen for en konflikt synes mindre.

Men der mangler stadig nogle afgørende brikker, før overenskomstresultat kan sendes til afstemning blandt de 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, som skal have fornyet deres løn- og arbejdsvilkår.

Det vurderer flere eksperter over for Fagbladet 3F.

1. Højspændte byggeforhandlinger

Med forlig på industri- og transportområdet er årets overenskomstforhandlinger indtil videre forløbet nogenlunde, som de plejer.

Det store spørgsmål er imidlertid, om forhandlingerne for landets bygningsarbejdere, som er det næste store overenskomstområde, bliver et lige så stort slagsmål som i 2020 og 2017.

Her kunne forhandlerne fra henholdsvis lønmodtagerne i 3F Byggegruppen og arbejdsgiverne i Dansk Byggeri ikke nå til enighed og blev sendt i Forligsinstutionen til lange, udmarvende forhandlinger.

LÆS OGSÅ: Industriforlig er kun starten: Her er de tre næste skridt til din overenskomst

- Det er især spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft og social dumping, som har gjort byggeriets forhandlinger meget svære, forklarer lektor Nana Wesley Hansen fra forskningscentret FAOS på Københavns Universitet og fortsætter:

- I 2020 var der blandt en del af bygningsarbejderne et krav om at få løftet mindstesatsen i overenskomsterne med helt op til 30 kroner for at undgå lønpres fra udenlandske håndværkere, som ofte bliver placeret i bunden af overenskomsten. Det fik man ikke, og det kommer man nok heller ikke i nærheden af den her gang, fordi det strider så meget imod arbejdsgivernes interesser. Men på industriområdet er man faktisk lykkedes med et ret pænt løft af mindstelønssatsen (på ni kroner, red.), og det kan ses som en gave til byggeriet, siger Nana Wesley Hansen, som også peger på, at parterne måske kan blive enige om andre redskaber til at forebygge social dumping.

Arbejdsmarkedseksperten påpeger også, at det kan ændre dynamikken, at 3F Byggegruppen denne gang står over for en ny modpart, da Dansk Byggeri siden sidste overenskomstslagsmål er blevet opslugt af Dansk Industri.

Også arbejdsmarkedsforskerne Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet og Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet fremhæver byggeriets forhandlinger som særligt afgørende.

2. Nultimerskontrakter i transporten

Den store transportoverenskomst, fællesoverenskomsten, er nu forhandlet hjem, men der er stadig chauffører, som står uafklarede tilbage.

Det drejer sig om chauffører på såkaldte nultimerskontrakter, forklarer Nana Wesley Hansen.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Lønstigninger i transportforlig er historiske

- Det kan være chauffører, der kører turistbusser eller flextrafik på kontrakter, hvor de ikke er garanteret et fast antal timer og derfor har en stor usikkerhed i deres ansættelse. For nogle lønmodtagere kan det være attraktivt med stor fleksibilitet i deres job, men det betyder også, at man ikke får del i grundlæggende rettigheder som løn under ferie og sygdom, og arbejdsgiverne kan bruge nultimerskontrakter til at omgå overenskomsten, siger lektoren.

Nultimerskontrakter er blevet fremhævet som et tema, som transportarbejdernes topforhandler, formand for 3F Transport Jan Villadsen, vil bære med ind til bordet, når den næste stribe af transportoverenskomster skal forhandles hjem.

3. Den store joker

Endelig er der den store joker – spørgsmålet om regeringens afskaffelse af store bededag, som kan ende med at blive udslagsgivende for mange lønmodtagere, selvom det egentlig ikke hører under overenskomstområdet.

- Det er svært at vurdere, hvor meget det fylder. En stor gruppe lønmodtagerne kan finde på at stemme nej, for selvom de anerkender lønstigningerne, så har de stadig mistet en fridag. Der kan komme en “nu er det nok”-reaktion, men om det er nok til at få et samlet nej er usikkert, siger Christian Lyhne Ibsen, lektor på FAOS ved Københavns Universitet.

- Hvis store bededag ikke var blevet afskaffet, så ville jeg nok sige, at mulighederne for et ja er gode, fordi det er lykkedes at lave et forlig med pæne lønstigninger, fortsætter han.

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforkser på Aalborg Universitet, vurderer også, at store bededags-spørgsmålet kan få en afgørende betydning

- Det vil afhænge meget af, om nej-kampagnen kan trænge igennem med deres budskab om, at lønmodtagerne ikke er blevet kompenseret tilstrækkeligt for at have mistet en fridag. Det kan blive det helt store slagsmål på blandt andet de sociale medier. Samtidig kommer der med stor sandsynlighed en diskussion af, om lønnen rent faktisk stiger nok i forhold til inflationen. Det kan også flytte medlemmerne i afstemningen, siger Laust Høgedahl.

Afstemning i april

Afstemningen om de nye overenskomster forventes at ligge i april, hvor medlemmerne af 3F, Dansk Metal, Fødevareforbundet, HK og flere andre andre fagforbund for privatansatte skal gøre deres holdning op. 

Hvis det bliver et nej, kan en konflikt træde i kraft. Det vil betyde, at lønmodtagerne strejker, ligesom arbejdsgiverne kan lockoute deres ansatte.

Et samlet ja betyder, at 600.000 danskere har fået fornyet deres aftaler for løn- og arbejdsvilkår.