Karsten ØstergaardSelvom lønstigningerne i transport-forliget er højere end set i flere år, er der stadig én stor ubekendt, som kan skubbe til tilslutningen, siger arbejdsmarkedsforsker. Han forventer, at forliget kan trække andre områders lønniveau med op.
Man skal passe på med at finde de store gloser frem, når man taler om andre folks penge.
Sådan er det også med Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, når han taler om forliget, der netop er landet på transportområdet.
Alligevel kan han ikke skjule, at forliget i transporten for 50.000 chauffører, lagerarbejdere og mange andre giver flere penge i lønposen, end man har set længe.
- Historisk set er det nogle pæne lønstigninger, som vi ikke har set i mange år, det må man sige, lyder det fra Christian Lyhne Ibsen.
- Men det skulle det også være, hvis målet var at genoprette reallønnen, som er blevet udhulet, siger han.
LÆS OGSÅ: Det har transporten forhandlet hjem: Så meget stiger lønnen
Forliget på transportområdet overfører dele fra det tidligere industriforlig direkte til transportens ansatte:
Der er to procent mere på fritvalgskontoen – og så skal arbejdsgiverne betale to procent mere i pensionsbidrag, så deres andel stiger fra otte til ti procent, mens lønmodtagerne kan betale to procent mindre.
Men mest markant er den reelle lønstigning i kroner og øre, som bliver på 11,75 kroner i timen over to år.
I alt kan et medlem med 37 timers arbejdsuge som minimum forvente at se sin løn stige med 3.150 kroner om måneden over de næste to år. Dertil kommer pension og feriepenge.
Det svarer til en lønstigning på omkring 11-12 procent.
- På baggrund af deres beregning er det en rigtig fin aftale, som jeg tror, transportgruppen vil være rigtig tilfredse med, siger Christian Lyhne Ibsen.
Kan hjælpe andre områder til at lande bedre forlig
For knap to uger siden landede det første forlig i industrien. Det bliver normalt omtalt som “gennembrudsforliget”, fordi det sætter rammen for, hvordan mindstebetalings- og minimallønsområdet vil aflønne i de næste år frem.
Men ifølge Christian Lyhne Ibsen er forliget på transporten ekstra vigtigt i årets overenskomstforhandlinger.
Både fordi transportområdet forhandler det, man kalder “normallønsområdet” – hvilket kort sagt betyder, at hele lønnen bliver forhandlet på plads centralt, ikke ved lokale forhandlinger. Og det har indflydelse på lønniveauet for en række andre faggrupper, der forhandler på samme måde, som for eksempel serviceområdet.
LÆS OGSÅ: Så har transporten kørt nyt forlig hjem
Men også fordi resultatet muligvis kan hjælpe med de lokale forhandlinger, der nu skal følge på industriens område og andre mindstebetalings- og minimallønsområder.
- Hvis man ser på de områder, der mangler at forhandle overenskomster i år, kan de skæve til de pæne lønstigninger, der allerede er landet på de to første gennembrudsforlig, og tage dem med til deres forhandlingsborde, siger Christian Lyhne Ibsen.
- Jeg tror for eksempel, at byggeriet vil kigge grundigt på de her normallønsstigninger, når de skal fastsætte deres prislister, siger han.
Store bededag spøger stadig
Men på trods af de historiske resultater er der ingen sikkerhed for, at transportområdets lønmodtagere tager imod forliget med åbne arme. For under forliget roder én stor ubekendt, der stadig forstyrrer billedet:
Afskaffelsen af store bededag.
- Der er denne her store bededag-joker, som gør, at selvom man har landet nogle gode forlig, kan det godt være, at medlemmerne siger nej på grund af den tabte fridag, siger Christian Lyhne Ibsen.
LÆS OGSÅ: Forskere: Vælgerne glemmer ofte, men store bededag kan være anderledes
Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport, gjorde ellers en dyd ud af at forklare til dagens pressemøde, at hverken arbejdsgivere eller fagforeninger kan ændre på, at regeringen har taget en helligdag fra danskerne.
I stedet har parterne fokuseret på at lande en god aftale til lønmodtagerne på de områder, som parterne rent faktisk kan påvirke. Og chefforhandler for arbejdsgiverne, DI’s viceadministrerende direktør Kim Graugaard, erkendte, at forliget er “dyrt, men godt”.
Men spørgsmålet er, om det er nok.
- Jeg vil ikke vurdere, om det er “nok” eller ej. Men lad mig sige det sådan her: Man skal ikke kigge langt ud over landets grænser for at se andre realiteter, siger Christian Lyhne Ibsen.
