Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Krigen i Gaza sætter Israels 24.000 thailandske arbejdere i en prekær situation. Mindst 24 blev dræbt under terrororganisationen Hamas’ angreb ved flere landbrug.

Et thailandsk forældrepar viser et billede af deres søn Natthaporn On-kaew, som er blevet kidnappet af Hamas, da de angreb, mens han var på arbejde. 24 thailændere blev dræbt, mens 17 menes at være kidnappet.
Thomas Suen / Ritzau Scanpix

En befolkning uden andel i den dødbringende konflikt mellem Israel og Hamas er alligevel blevet fanget midt i den: Israels 24.000 thailandske migrantarbejdere.

De arbejder primært som landbrugsmedarbejdere – det gjorde dusinvis også i de kibbutzer, der lørdag den 7. oktober blev angrebet af bevæbnede terrorister fra Hamas. I alt blev 24 thailændere dræbt, mens 17 blev kidnappet. 14 savnes stadig, fortæller sociolog Yahel Kurlander, der er leder ved Tel Hai Universitet i Israel. 

Hun har i årevis beskæftiget sig med de thailandske migrantarbejdere i Israel, der ifølge blandt andet Human Rights Watch ofte arbejder under kritisable forhold.

- Lige nu overvejer alle, om de er sikre i de områder, hvor de arbejder, og hvad konsekvensen vil være ved at tage hjem, siger Yahel Kurlander.

Under navnet ‘Aid to Farm Workers’ forsøger hun og en række frivillige at hjælpe thailandske migrantarbejdere og oplyse om deres rettigheder i den uforudsigelige og voldsomme situation.

5.000 thailandske migranter menes at arbejde i området tæt ved Gazastriben. Men der arbejder også mange i området ved grænsen til Libanon, som også regnes for usikkert på grund af risikoen for raketangreb fra Hizbollah i Libanon.

Den thailandske ambassade har under den aktuelle konflikt iværksat en masse-evakuering af migrantarbejdere, som 7.000 thailændere i Israel har sagt ja til ifølge thailandske myndigheder.

Bygger ekstra bombeshelters

Det har midt i den højspændte sikkerhedssituation fået det israelske landbrugsministerium til dels at forsikre, at man bygger ekstra bombeshelters ved landbrugene, og dels at iværksætte en ny ordning, der skal skaffe ny, israelsk arbejdskraft, så høsten ikke når at rådne, før den lander på supermarkedshylderne.

Ifølge ‘Aid to Farm Workers’ betyder behovet for arbejdskraft ude på landbrugene, at thailændere, der ønsker at rejse hjem fra konflikten, alligevel er blevet presset til at blive fra deres arbejdsgiver. 

- Jeg foretrækker at tro, at det er et mindretal, men vi har oplevet, at vores frivillige ikke blev lukket ind og blev mødt af trusler fra en arbejdsgiver, der ikke mente, at thailænderne ville rejse, fortæller hun.

Palæstinensere blev udskiftet med thailændere

Det er årtier siden, at thailandske arbejdere begyndte at komme til Israel. Det skete særligt efter den anden intifada, en væbnet konflikt mellem Israel og Palæstina i 1987. Her besluttede Israel at erstatte de palæstinensiske arbejdere, der hidtil havde arbejdet i Israels landbrug, med migrantarbejdere.

Det gjaldt også i de kibbutzer, der oprindeligt blev oprettet ud fra kollektiviske og socialistiske idealer: Alle arbejdere skulle deles om værdien af det, der blev produceret i landbrugene. Siden blev flere kibbutzer privatiseret.

I 2011 førte en politisk aftale mellem Israel og Thailand til, at arbejdsvilkårene i arbejdsprogrammet blev langt mere strømlinede. Tidligere kunne en migrantarbejder betale 10.000 US Dollars for et job med kritisable arbejdsforhold. I dag betaler en thailandsk migrantarbejder typisk 2.000 US Dollars (14.000 kroner) for jobbet, rejsen og arbejdstilladelsen på fem år.

- Det beløb kan typisk betales tilbage på et par måneder, så det er ikke nødvendigvis en stor gæld, der nødvendigvis holder dem i landet, fortæller Yahel Kurlander. En typisk månedsløn er lidt over 1.000 dollars.

Illegale udgør mørketal

Den thailandske ambassade betaler flybilletten i en evakuering. I stedet er thailænderne usikre på, om de får den løn, de har til gode, udbetalt, hvis de tager afsted, og om de mister deres job og muligheden for at vende tilbage – og dermed forspilder den investering, de har lavet ved at rejse rundt om jorden for at tjene penge i Israel.

Senest har den israelske regering meldt ud, at thailænderne ikke vil miste deres fem-årige arbejdstilladelse, hvis de vælger at tage hjem, fortæller Yahel Kurlander.

Men der er en særlig gruppe, hun er mere bekymret for: De illegale, som er blevet i landet efter deres arbejdstilladelse er udløbet og derfor kan tøve med at henvende sig til myndighederne for at få hjælp.

Derfor frygter hun også, at tabstallet for thailandske migrantarbejdere ved Hamas’ angreb på kibbutzer er større end først antaget.

- Jeg tror, det skal fordobles, siger hun.