Peter KeidingFlyselskabet SAS har gennemlevet mange kriser. Men den aktuelle er den værste, og spørgsmålet er nu, om SAS snart er fortid. Vi giver det hurtige overblik.
Vi har hørt det igen og igen: SAS er i kæmpe krise, men klarer alligevel skærene.
Men denne gang kan man faktisk godt tale om, at flyselskabet står på afgrundens rand.
Fagbladet 3F giver her syv forklaringer på, hvorfor SAS er i krise, og hvad fremtiden kan bringe.
1. Fri konkurrence i luften
For 30 år siden blev luftrummet i Europa liberaliseret. Det betød, at de nationale flyselskaber mistede deres monopoler. Det ramte SAS hårdt, der har haft svært ved at konkurrere med lønningerne fra Ryanair, Wizz Air og andre discountselskaber.
2. Corona-krisen
I næsten to år har flytrafikken være mere eller mindre helt lukket ned. Det er selvfølgelig også gået ud over SAS, som diverse hjælpepakker ikke har kunnet afbøde.
3. Piloter i strejke
SAS har taget dramatiske metoder i brug for at skære på lønningerne. Det kulminerede i 2021, hvor firmaet oprettede datterselskaberne SAS Connect og SAS Link. Her er piloter og kabinepersonale omfattet af billigere overenskomster med Flyvebranchens Personale Union (FPU).
Konsekvensen er, at tidligere kollegaer i Københavns Lufthavn nu arbejder under forskellige vilkår. Helt uhørt i Danmark, hvor arbejdere i samme firma i samme job normalt altid er omfattet af den samme overenskomst.
Det har ført til en masse ballade internt i fagbevægelsen.
Og det har gjort piloterne så sure, at de nu har varslet strejke, som står til at begynde samtidig med skolesommerferien. Det er ikke just noget, som tiltrækker flere passagerer.
4. Opsagte lokalaftaler hos 3F’erne
Som om problemerne med piloterne og stewardesserne ikke var nok, er der hos bagageportørerne i SAS Ground Handling (SGH) også en masse uro. Igen har SAS her gjort noget helt unikt i dansk målestok: opsagt de lokalaftaler, der er en central del af Industriens Overenskomst.
Det byder, at SAS egenhændigt har besluttet, at nyansatte lufthavnsarbejdere starter på en løn, der er ti procent lavere, end den er i dag. Her går der altså også ansatte rundt op og ned af hinanden og laver det samme på forskellige vilkår. Det har ført til, at erfarne bagageportører finder job på bedre vilkår i andre handlingsselskaber – eller helt andre steder som for eksempel i medicinalbranchen eller som skraldemænd.
5. De 4.000 aflyste fly
Nu skal man holde tungen lige i munden: Under coronaen fyrede SAS hundredevis af deres ansatte, fordi luftrummet blev lukket. Nu er det åbnet op igen, men firmaet kan ikke imødekomme efterspørgslen fra passagerne og har aflyst 4.000 fly hen over sommeren. Det skyldes, at vilkårene er blevet så dårlige for de ansatte, at de hellere vil arbejde andre steder. Og det hænger igen sammen med den generelle mangel på arbejdskraft.
Godt for SAS’ overlevelsesmuligheder er det bestemt ikke.
6. Svenskerne er ude
De danske og svenske regeringer ejer tilsammen næsten halvdelen af SAS og plejer normalt at holde hånden under selskabet og poste penge i, når der er krise.
Men 7. juni kom den svenske erhvervsminister, Karl-Petter Thorwaldsson, med en bombe: Svenskerne gider ikke smide flere penge i selskabet og vil mindske sin ejerandel, der i dag er på 21,8 procent...
7. Danskerne er inde, men…
…og så holdt alle vejret indtil 10. juni, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) kunne fortælle, at den danske regering vil eftergive gæld og øge sin ejerandel op til 30 procent fra de nuværende 21,8 procent. Det fik hurtigt aktiekursen til at stige med 25 procent.
Altså et lille pusterum.
Men ikke nødvendigvis en redningskrans.
Danmarks øgede ejerskab af SAS er betinget af, at der kommer nye investorer til. Og spørgsmålet er, hvor let det bliver at få nogen til at investere i et selskab, der må aflyse afgange på grund af mangel på personale og har udsigt til en strejke, der vil ramme de fritidsrejsende, der er så afgørende for fremtidens SAS.
