Onsdag blev der endelig givet grønt lys til, at alle forlig, der er indgået ved årets offentlige overenskomstforhandlinger, kan træde i kraft.

Bestyrelsen i Forhandlingsfællesskabet, som har forhandlet på størstedelen af de offentligt ansattes vegne, har nemlig onsdag formiddag godkendt forligene på såvel det kommunale som det regionale område.

Og tirsdag godkendte Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) også på de statsansattes vegne.

Forligene har de seneste mange uger været til urafstemning hos medlemmerne, også 3F’erne, der overvejende har sagt ja til nye løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år.

Dog er der undtagelser. Jordemoderforeningens medlemmer har sagt nej. Men eftersom at jordemødrene er en del af Akademikerne, som samlet set har stemt ja, betyder nejet hverken, at der sker genforhandlinger, eller at der kommer konflikt på jordemoderområdet.

Anderledes ser det ud for sygeplejerskerne. De har nemlig også stemt nej. Og det tæller.

Dansk Sygeplejeråd har endnu ikke officielt meldt ud, hvad de vil gøre efter nejet. Men de to hovedveje, de kan gå, er enten at varsle konflikt – og her vil Forligsinstitutionen så komme ind i billedet – eller indgå direkte forhandlinger med arbejdsgiverne igen.

Ifølge Nana Wesley Hansen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, er begge veje svære.

For uanset hvilken vej, sygeplejerskerne vælger, vil det blive rigtigt svært på kort sigt at løfte den problematik, som utilfredsheden handler om. Nemlig at få væsentligt mere i løn, siger Nana Wesley Hansen.

- Dansk Sygeplejeråd havde anbefalet medlemmerne at stemme ja, så det er jo ikke en organisation, der har lagt i skuffen til konflikt. Nu er det så endt dér, at de skal tage stilling til, om de vil konfliktvejen, siger Nana Wesley Hansen.

Kvindegrupper halter bagefter

Hvis sygeplejerskerne vælger at sende konfliktvarsel, vil de skulle aftale nødberedskaber på sygehusene, hvor der for eksempel skal tages højde for corona-situationen. Samtidigt skal sygeplejerskerne forsøge at bevare en opbakning blandt befolkningen, især fordi de ønsker lønefterslæbet båret ind på Christiansborg.

- En konflikt ender jo ofte med at ende på Christiansborg med et lovindgreb. Men i det her tilfælde kan jeg ikke forestille mig, at der vil være en stor ekstrahonorering ved sådan et indgreb, især fordi lønefterslæbet jo omfatter mange andre grupper end sygeplejerskerne, siger Nana Wesley Hansen.

Her henviser hun til hele den aktuelle diskussion om, hvorvidt store kvindegrupper på det offentlige arbejdsmarked halter bagefter i løn og egentlig har gjort det i årevis.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, har tidligere sagt, at sygeplejerskernes mangeårige lønefterslæb er et problem, som Christiansborg skal tage sig af. Ligeløn kan ikke opnås ved forhandlingsbordet, har hun udtalt.

Næppe noget bedre

En anden vej end konfliktvejen er forhandlingsvejen: Altså at Dansk Sygeplejeråd nu går tilbage og forhandler på ny med arbejdsgiverne i såvel kommuner som regioner.

- Men her har jeg også rigtigt svært ved at se, hvordan man kan få noget væsentligt bedre end det, man allerede har opnået ved de indgåede forlig. Og så skal man igen ud at bede sine medlemmer om at tage stilling til noget, der ligner det, der allerede er sagt nej til, siger Nana Wesley Hansen.

Om sygeplejerskernes situation har formanden for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, udtalt:

- Det er nu op til Dansk Sygeplejeråd at søge et resultat med KL og RLTN, og jeg håber, at parterne hurtigst muligt finder en løsning. Det er de demokratiske spilleregler, som vi naturligvis respekterer, siger hun.

KL er Kommunernes Landsforening, og RLTN er Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der forhandler på regionernes vegne. På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan man se, hvordan sygeplejerskerne selv skitserer de muligheder, man nu står over for.