Gå til hovedindhold

Ny finanslov skal sikre, at udenlandske chauffører får dansk løn, når de kører på danske veje. Samtidig sættes der ind mod ulovlig cabotagekørsel med flere penge til kontrol og nummerpladegenkendelse.

Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Flere penge til kontrol og digital nummerpladegenkendelse skal styrke jagten på udenlandske vognmænd, der står bag ulovlig cabotagekørsel på de danske veje - også kaldet piratkørsel.

Endvidere skal chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel og kombineret transport, sikres dansk løn.

Det er de vigtigste punkter i finansloven på transportområdet, og formand for 3F Transport, Jan Villadsen, er svært tilfreds.  

- Jeg er utrolig glad på chaufførernes og vognmændenes vegne. Det er en fantastisk finanslov for transportbranchen, siger han.

Dansk løn på danske veje

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige med arbejdsmarkedets parter om at prioritere indsatsen mod social dumping på vejtransportområdet.

Det betyder, at der via lovgivning skal sikres danske lønvilkår for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel i Danmark. Der afsættes 10 millioner kroner i perioden 2020-2023 til kontrol af, om kravene til aflønning overholdes.

- Det er meget vigtigt med regler, der skaber fair konkurrence og kontrol af, om love og regler overholdes. Aftalen spiller godt  sammen med EU’s Vejpakke, der formentlig bliver vedtaget i december, siger Jan Villadsen og fortsætter:

- Nu sidestilles danske og udenlandske chauffører. Det har 3F Transport arbejdet længe og ihærdigt på. Det er godt for både vognmænd og danske chauffører, der nu har en chance for også at have et chaufførjob om 10 år. Det er en god dag for dansk transport, siger Jan Villadsen, der er glad for, at 3F er blevet inddraget og lyttet til.

Tilfredse vognmænd

Også vognmændene er godt tilfredse med finansloven. Erik Østergaard, der er administrerende direktør i arbejdsgiverorganisationen DTL - Danske Vognmænd, synes, at der er gode elementer i finanslovsaftalen.

- At sikre dansk løn til de udenlandske chauffører betyder, at en ladeport, der alt for længe har stået på vid gab, bliver lukket for de speditører og vognmænd, der hidtil har spekuleret i at underbyde det danske marked, siger han og fortsætter:

 - Dét ser vi som en stor sejr, for det har DTL længe efterlyst. Og jeg noterer mig, at aftalepartierne har afsat penge til myndighedskontrollen, så det virker lovende, siger Erik Østergaard.

Øget kontrol

Kontrollen får et ordentligt hug opad med den styrkede indsats på tungvognsområdet: Fem millioner kroner ekstra i 2020 og 10 millioner kroner ekstra årligt i perioden 2021-2023, hvilket vil være en fordobling i 2021. 

Ud over kontrol af ulovlig cabotagekørsel og dansk løn går midlerne til kontrol af chaufførers ulovlige weekendhvil i lastbilførerhusene.  

Konkret afsættes der flere penge til flere kontrolmedarbejdere i politiet, ligesom landets tre tungvognscentre, der kontrollerer lastbiler og busser, bliver styrket.

Ifølge loven må en udenlandsk lastbil kun udføre tre kørsler i Danmark på syv dage, før lastbilen skal forlade landet igen. Bliver lastbilen i Danmark ud over de syv dage og kører rundt med gods, er der tale om ulovlig cabotagekørsel.

Flere nummerpladescannere

Der er også enighed om at øge anvendelsen af de såkaldte ANPG-kameraer. De bruges til automatisk nummerpladegenkendelse og skal styrke politiets indsats på tungvognsområdet.

Der afsættes 300.000 kroner i 2021 og seks millioner kroner årligt i perioden 2022-2023 til flere kameraer. De fordeles ud på de politikredse, der har størst behov for at sikre et så fintmasket kameranet som muligt.

ANPG er et intelligent system med nummerpladescannere, som kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera. ANPG er samtidig et effektivt middel til kontrol af lastbiler med henblik på at afsløre ulovlig cabotagekørsel i Danmark.