Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Top 10 procent sidder på formuen i Danmark. Ulighedsforsker på CBS kalder tallene fra Finansministeriet "bekymrende".

10 procent af danskere ejer halvdelen af vores samlede formue, viser ny ulighedsredegørelse fra Finansministeriet.

En eksklusiv gruppe af danskere ejer mere end halvdelen af de penge, vi har sparet op i blandt andet pension, aktier og bolig, viser en ny rapport fra Finansministeriet.

- Det er bekymrende for Danmark, at formuen er så ulige fordelt, siger Birthe Larsen, lektor ved Copenhagen Business School og forsker i ulighed.

“Ulighedsredegørelsen 2020”, som Finansministeriet udgav kort før jul, viser, at top 10 procent af danskerne ejer 50,2 procent af formuen.

Ifølge Birthe Larsen viser forskning, at stor ulighed kan skade sammenhængskraften og føre til mere utryghed og kriminalitet.

- Det betyder også, at unge fra velstillede familier kommer foran i boligkøen, fordi forældrene har råd til at købe en lejlighed til dem. Og at de kan tage et studie uden at skulle arbejde mange timer ved siden af og derfor potentielt klarer sig bedre, siger hun.

De rige familier

Hun hæfter sig særligt ved, at redegørelsen viser, at formuen er meget ulige fordelt for unge – og opfordrer til, at området undersøges nærmere.

For hvis uligheden først og fremmest skyldes, at unge under uddannelse optager gæld og investerer i et mere velbetalt arbejdsliv senere i livet, er det mindre problematisk, end hvis det skyldes, at nogle unge arver store formuebeløb.

- For så betyder det, at unges muligheder, når de træder ind i voksenlivet, er meget forskellige, siger hun.

Hun forklarer, at store arvesummer betyder, at nogle unge får mulighed for at leve et bedre liv, alene fordi de kommer fra rige familier.

- Vores levevilkår handler derved ikke kun om egen indsats i livet, men afgøres i stedet også af tilfældigheder som arv, siger hun.

Stille lever godt

Postdoc ved Københavns Universitet Rune Møller Stahl, der også beskæftiger sig med ulighed, forklarer, at velfærdsstaterne i Skandinavien har ført til en mere lige fordeling af løn og indkomst.

- Men imens har formuerne levet en stille og uberørt tilværelse, siger han.

Han forklarer blandt andet forskellen ved, at Socialdemokraterne og fagbevægelsen traditionelt har haft større fokus på lønnen.

- Den danske model er kraftigt med til at regulere indkomsterne. Men den gør ikke lige så meget ved fordelingen af formuerne, siger han.

Stor indflydelse

Og ifølge forskeren har den manglende omfordeling konsekvenser, der rækker ud over næste båd-, bolig- eller bilkøb.

- Når store formuer koncentreres på få hænder, så giver det ejerne stor indflydelse på samfundet, siger han.

Rune Møller Stahl forklarer, at aktier kan bruges til at bestemme i virksomheder, og vi har også eksempler på, at virksomheder har købt sig til politisk indflydelse.

- Da Saxo Bank for år tilbage puttede penge i en døende Liberal Alliance, så var de med til at holde en politisk retning i live, som ellers kunne være forsvundet, siger han.

Minister svarer ikke

I et såkaldt “forståelsespapir” skrevet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten efter valgsejren 2019 står der, at “hverken fattigdom eller grådighed hører hjemme i vores land, og vi har muligheden for at tage et opgør med begge dele”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra vikarierende finansminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet.