Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To fodermestre kan nu se frem til en klækkelig efterbetaling fra deres tidligere arbejdsgiver, som snød dem i løn.

De brasilianske fodermestre Eduardo Frey (tv.) og Samuel Siveris (th.) får nu en betydelig efterbetaling, at de var blevet snydt for løn hos en stor, dansk landbrugsvirksomhed.
Privat

I juni afviste den daglige leder af en stor svineproduktion i Sønderjylland kategorisk, at to fodermestre havde haft overarbejde uden at få betaling for det.

Men nu skal landbrugsvirksomheden efterbetale i alt 519.000 kroner til de to brasilianske fodermestre for manglende betaling af løn samt for bod til deres fagforening, 3F Aabenraa. Det står klart, efter at parterne nu har indgået et forlig i en lønsag.

En væsentlig del af efterbetalingen vil gå til 31-årige Samuel Siveris.

- Jeg sætter pris på, at vi nu bliver betalt for vores arbejde. Jeg synes, at efterbetalingen har en fair værdi, siger den brasilianske fodermester til Fagbladet 3F.

Fodermestre: Vi blev snydt

3F’eren begyndte i oktober 2019 at arbejde som fodermester hos virksomheden Visø I/S, der driver en stor svineproduktion nord for Aabenraa i Sønderjylland.

Et par år forinden var hans landsmand Eduardo Frey også blevet ansat som fodermester i virksomheden, der i stor stil leverer søer til Breeders of Denmark, som er et af landets største avlscentre for svin.

Begge brasilianere har tidligere forklaret til Fagbladet 3F, at de blev snydt for løn hos virksomheden.

Ifølge Eduardo Freys lønseddel for januar 2019 arbejdede han 160 timer den måned. Men ifølge fodermesterens egen opgørelse arbejdede han 255 timer og havde ikke en eneste fridag den måned.

LÆS OGSÅ: Brasilianere i dansk landbrug: Vi er blevet snydt for løn

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge et uffocielt timeregnskab fra Visø I/S for 2021 skulle Samuel Siveris arbejde op til 50 timer om ugen og 41,43 timer i gennemsnit om ugen til en timeløn på 150 kroner.

3F: Retfærdig efterbetaling

3F Aabenraa mener, at de to brasilianske fodermestre har været udsat for systematisk lønsnyd, og at de har skullet arbejde gratis i nogle timer om ugen hos Visø I/S.

- Vi forhandlede sagen i fem timer. Jeg betragter forliget som en retfærdig godtgørelse til vores medlemmer. Jeg er glad for, at sagen nu er afsluttet, siger faglig sekretær hos 3F Aabenraa Steve Belting.

Den daglige leder hos Visø I/S, Keld Lembke-Jensen, er tavs om sagen.

- Jeg har ikke nogen kommentarer. Der er indgået et forlig, og sagen er slut, siger han til Fagbladet 3F.  

LÆS OGSÅ: Landbrugschef afviser at betale løn efter kontrakt: “Så kan jeg få en dansk mand til samme timeløn"

Fulgte ikke ansættelseskontrakten

Fagbladet 3F er i besiddelse af en skjult lydoptagelse af en samtale fra 2021 mellem fodermester Samuel Siveris og hans daværende chef hos Visø I/S, Keld Lembke-Jensen.

Under samtalen erkender chefen, at Visø I/S betaler mindre i løn til fodermesteren end aftalt i parternes officielle ansættelseskontrakt. Ifølge kontrakten skulle fodermesteren i gennemsnit arbejde 37 timer om ugen til en fast månedsløn på 26.919 kroner inklusive tillæg. Det svarer til knap 168 kroner i timen.

- Hvis vi gør det helt ærligt, så har vi ingen udlændinge i Danmark. Vi kan ikke give dem den timeløn, siger Keld Lembke-Jensen under samtalen med fodermesteren.

Chef: Jeg kan få en dansk mand til den løn

Alligevel afviste den daglige leder hos Visø I/S i forbindelse med Fagbladet 3F’s afsløring i begyndelsen af juni, at medarbejdere har arbejdet gratis. Lederen fortalte dog, at han måske havde lavet en fejl i forbindelse med afregningen for overarbejde, fordi han muligvis var “kommet til at taste forkert”, så timesatsen var blevet for lav. 

Keld Lembke-Jensen ønskede heller ikke dengang at forklare sine udtalelser under samtalen med den ene af de brasilianske medarbejdere, som havde optaget samtalen skjult.

Af samtalen fremgik det, at chefen for den store, sønderjyske svineproduktion udmærket kendte reglerne for betaling af løn til udenlandske fodermestre. Men at han bare ikke ville følge reglerne.

Under samtalen gjorde lederen hos Visø I/S flere gange opmærksom på, at han havde lavet en uofficiel, indbyrdes aftale med brasilianeren. En aftale, som betød, at fodermesteren reelt set fik en lavere løn end den, lovgivningen krævede, for at virksomheden kunne have brasilianeren ansat lovligt.

- Hvis jeg ikke vil give mere, så vil jeg ikke. Så kan jeg få en dansk mand til den samme timeløn, sagde Keld Lembke-Jensen blandt andet under samtalen.

Hør optagelser her