Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En stor, dansk landbrugsvirksomhed har snydt brasilianske medarbejdere for løn, mener de. Virksomhedens chef afviser, men nu vil 3F rejse en lønsag imod den.

De brasilianske fodermestre Eduardo Frey (tv.) og Samuel Siveris (th.) mener, at de er blevet snydt for løn hos en stor, dansk landbrugsvirksomhed.
Fagbladet 3F

Måned efter måned har udenlandske medarbejdere haft overarbejde hos en stor, dansk landbrugsvirksomhed uden at få betaling for al arbejdet.

Det fortæller flere brasilianske fodermestre til Fagbladet 3F.

- Vi føler os snydt og udnyttet. Det er ikke i orden, at jeg eksempelvis arbejder 50 timer om ugen og kun får løn for 37. Reglerne skal holdes, siger 31-årige Samuel Siveris.

Hårdt og stressende

3F’eren fortæller, at han i slutningen af oktober 2019 begyndte at arbejde som fodermester hos virksomheden Visø I/S, der driver en stor svineproduktion nord for Aabenraa i Sønderjylland.

Ifølge Visø I/S og Samuel Siveris’ ansættelseskontrakt skulle fodermesteren i gennemsnit arbejde 37 timer om ugen til en fast månedsløn på 26.919 kroner inklusive tillæg. Det svarer til knap 168 kroner i timen.

Dog skulle overarbejde udløse en timeløn på mellem 186 og 255 kroner i timen, viser kontrakten. Men det gjorde overarbejde kun i den allerførste måned. Herefter blev det overarbejde – der blev betalt løn for – konsekvent honoreret med 181 kroner i timen, viser fodermesterens lønsedler.

I oktober 2021 fik Samuel Siveris en lønforhøjelse på 81 kroner om måneden hos virksomheden, så hans faste løn var 27.000 kroner om måneden.

Brasilianerens egen opgørelse viser, at han typisk arbejdede seks dage om ugen i gennemsnit og betydeligt mere end 37 timer om ugen.

- Chefen ville have, at jeg skulle arbejde så meget. Jeg skulle også arbejde på en gård i Tyskland. Det var rigtigt hårdt og stressende. Jeg har kun arbejdet, spist og sovet, siger Samuel Siveris.

Han oplyser, at det omfangsrige arbejde medførte, at han ikke havde kræfter til at fortsætte med at lære dansk på en sprogskole.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De brasilianske fodermestre har dokumenteret deres arbejde med grise for Visø I/S.
De brasilianske fodermestre har dokumenteret deres arbejde med grise for Visø I/S. FOTO: Privat

“Slet ikke o.k.”

Brasilianeren Eduardo Frey blev i september 2017 ansat som fodermester hos Visø I/S, der i stor stil leverer søer til virksomheden Breeders of Denmark, som er et af landets største avlscentre for svin.

Brasilianeren oplyser til Fagbladet 3F, at han hos virksomheden på et tidspunkt fik udleveret et stykke papir på, at han skulle arbejde 50 timer om ugen. Papiret måtte han dog ikke vise til andre, fortæller fodermesteren. 

- Det var hårdt at arbejde så mange timer. Der var ikke tid til, at vi kunne holde ferie. Jeg fik at vide, at det var forbudt at holde ferie i december. Problemerne på arbejdet fyldte meget i privatlivet, siger 37-årige Eduardo Frey.

Hvorfor accepterede I at arbejde op til 50 timer om ugen, hvis I sommetider blot fik betaling for 37 timer?

- Vi vidste, at arbejdet ikke ville være meget bedre på andre arbejdspladser i landbruget i Danmark. Og så passede stedet godt i forhold til vores datters skole, siger Eduardo Frey, hvis jævnaldrende hustru også har arbejdet for Visø I/S.

- Det er slet ikke okay. Vi prøvede at snakke med chefen om at få det lavet om, men det kunne vi ikke få. Vi vil have vores penge nu, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Eduardo Frey' lønseddel for januar 2019 arbejdede han 160 timer den måned. Ifølge fodermesterens egen opgørelse arbejdede han 255 timer i januar 2019 og havde ikke en eneste fridag den måned.
Ifølge Eduardo Frey' lønseddel for januar 2019 arbejdede han 160 timer den måned. Ifølge fodermesterens egen opgørelse arbejdede han 255 timer i januar 2019 og havde ikke en eneste fridag den måned.

Styrelse: Brud på regler er strafbart

Fagbladet 3F er i besiddelse af en skjult lydoptagelse af en samtale fra 2021 mellem fodermester Samuel Siveris og hans daværende chef hos Visø I/S, Keld Lembke-Jensen.

Under samtalen erkender chefen, at Visø I/S betaler mindre i løn til fodermesteren end aftalt i parternes officielle ansættelseskontrakt.

- Hvis vi gør det helt ærligt, så har vi ingen udlændinge i Danmark. Vi kan ikke give dem den timeløn, siger Keld Lembke-Jensen under samtalen med fodermesteren.

Det er på baggrund af den officielle ansættelseskontrakt, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, har givet den brasilianske fodermester en dansk opholds- og arbejdstilladelse knyttet specifikt til hans arbejde hos Visø I/S.

Det er et krav i erhvervsordningen, at udenlandske fodermestre skal have en løn på det niveau for at kunne blive ansat på danske gårde. 

I forbindelse med udstedelsen af arbejdstilladelsen skrev SIRI til Visø I/S:

“Det er strafbart for en arbejdsgiver at beskæftige en udlænding i strid med betingelserne for en meddelt arbejdstilladelse.”

Til Fagbladet 3F oplyser styrelsen, at en arbejdsgiver, som beskæftiger en udlænding uden den nødvendige tilladelse eller i strid med tilladelsens betingelser, kan straffes med bøde eller fængsel.

LÆS OGSÅ: Landbrugschef afviser at betale løn efter kontrakt: "Så kan jeg få en dansk mand til samme timeløn"

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge et uffocielt timeregnskab fra Visø I/S for 2021 skulle Samuel Siveris arbejde op til 50 timer om ugen og 41,43 timer i gennemsnit om ugen til en timeløn på 150 kroner.
Ifølge et uffocielt timeregnskab fra Visø I/S for 2021 skulle Samuel Siveris arbejde op til 50 timer om ugen og 41,43 timer i gennemsnit om ugen til en timeløn på 150 kroner.

3F: Fuldstændig uacceptabelt

De brasilianske fodermestre er medlemmer hos 3F Aabenraa, som nu er i gang med at rejse en lønsag imod Visø I/S.

- Der tegner sig et klart billede af, at vores medlemmer har været udsat for systematisk lønsnyd, og at de har skullet arbejde gratis i nogle timer om ugen. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger faglig sekretær hos 3F Aabenraa Steve Belting.

Forelagt oplysningerne og kritikken benægter den daglige leder hos Visø I/S, Keld Lembke-Jensen, at de brasilianske fodermestre har haft overarbejde uden at få betaling for det.

- Det afviser jeg. Der er ingen medarbejdere ved mig, der har arbejdet gratis, siger han og afviser ligeledes, at de brasilianske fodermestre flere gange har talt med ham om at få forbedret deres løn og nedsat deres arbejdstid.

Den daglige leder fortæller dog, at han måske har lavet en fejl i forbindelse med afregningen for overarbejde, fordi han muligvis er “kommet til at taste forkert”, så timesatsen er blevet for lav. 

Keld Lembke-Jensen oplyser, at han ikke kender noget til et papir, hvor der står, at arbejdstiden i en uge er 50 timer og i gennemsnit 41,43 timer for 150 kroner i timen. Chefen ønsker heller ikke at kommentere de skjulte lydoptagelser inden et kommende møde med 3F Aabenraa senere på måneden, oplyser han.