Gå til hovedindhold

Det sociale frikort er kommet skidt fra start. Blot ni udsatte borgere bruger ordningen, som koster millioner.

Fra frikortet blev en realitet ved årsskiftet og frem til den 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen. (Arkivfoto)
Foto: Colourbox/free

Det sociale frikort, der skulle skabe en ny og enkel mulighed for, at socialt udsatte kunne tage småjob, er kommet sløjt fra start, skriver A4 Medier mandag.

Tanken er, at socialt udsatte skal kunne tage småjob og tjene 20.000 kroner årligt uden at betale skat eller blive modregnet i deres ydelser.

Fra frikortet blev en realitet ved årsskiftet og frem til 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen.

Det viser en aktindsigt, som A4 Medier har fået i Børne- og Socialministeriet.

Der er sat 45 millioner kroner af til et toårigt forsøg med det sociale frikort - heraf 14 millioner kroner til en it-løsning, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen, samt to millioner kroner til evaluering af forsøget. Målsætningen er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen.

Det sociale frikort har været kronjuvelen i Liberal Alliances socialpolitik, og på nettet kan man finde Facebook-videoer med partiets leder Anders Samuelsen og socialordfører Laura Lindahl, der begge roser idéen.

Socialdemokratiet er derimod langt fra imponeret over tallene:

- Liberal Alliance har skabt et megadyrt bureaukratisk monster. Det har ikke været hensigten, men det bliver resultatet af at lave nogle små, individbaserede dryp i stedet for en solid socialpolitik med tillid til både de udsatte og socialarbejderne, siger Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Medier.

Socialordfører Laura Lindahl (LA) mener omvendt, det er for tidligt at sige, at ordningen ikke fungerer:

- For fire måneder siden fandtes ordningen ikke. Først skal kommunerne jo kende ordningen, og så skal de informere borgerne, og borgerne skal overveje det. Så jeg var klar over, at det ikke var oppe at flyve fra første dag, siger hun til A4 Medier.

Mener du, det her er en rigtig måde at bruge pengene på?

- Ja. Der findes masser af projekter i staten og kommunerne, som man kunne droppe, men lige netop det her, som handler om at give udsatte livskvalitet, er en rigtig god måde at bruge skattekronerne på, siger Laura Lindahl.

Den socialdemokratiske ordfører vil nu holde nøje øje med, om der kommer “et rimeligt forhold mellem udgifterne til frikortet og resultaterne for de socialt udsatte”. Ellers bør ordningen skrottes:

- Pengene skal ikke gå til it-løsninger og djøf'ere, der flytter papirer rundt. LA har skabt et sindrigt kontrolsystem, som ikke gavner de udsatte. Det er bedre at give pengene til de væresteder, hvor de udsatte kommer, og stole på, at dem ude i virkeligheden ved, hvordan pengene gør mest gavn, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Loven om det sociale frikort er finansieret af satspuljen og har fået støtte fra samtlige partier i Folketinget. I høringsprocessen støttede Rådet for Socialt Udsatte overordnet idéen om et socialt frikort, men på baggrund af de nye tal mener rådets formand, Jann Sjursen, ikke, at ordningen fungerer perfekt:

- Ni borgere er bestemt ikke mange, så nu er der brug for en indsats for at få kendskabet udbredt til kommuner og virksomheder. Det kan kun gå for langsomt, siger Jann Sjursen til A4 Medier.