Længden på din uddannelse og størrelse på pengepungen er med til at afgøre, om du bliver syg og får god nok hjælp i sundhedssystemet.

På nogle områder er uligheden i sundhed mellem de kort- og langtuddannede faktisk vokset de seneste år, viser en ny rapport, som Sundhedstyrelsen udgav i denne uge.

LÆS MERE: Nedslående: Kortuddannede er mere syge og dør tidligere – stadigvæk

Og kigger man på, hvordan mænd og kvinder bliver påvirket af social ulighed, bliver forskellene endnu tydeligere.

Det påpeger chefpsykolog hos Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der i flere år har forsket i mænds sundhed.

- Det er rigtig ærgerligt, når man taler om ulighed i sundhed, at man så ikke taler om den vigtigste faktor for ulighed, nemlig den blandt mænd og kvinder, siger han.

Et af Svend Aage Madsens mest benyttede eksempler er to bydele i Aalborg: Aalborg Vest, eller Hasseris, er kendetegnet ved at have mange beboere med en høj indkomst, mens Aalborg Ø er kendetegnet ved at have beboere med lavindkomst.

Her er forskellen i levetid for mænd 16 år og for kvinder 10 år – selvom der blot er syv kilometer mellem de to virkeligheder.

Men i den rige bydel er forskellen i levetid mellem kønnene blot to år, mens den er otte år mellem mænd og kvinder i Aalborg Øst.

- Her kan man se, at social ulighed rammer mænd fire gange så hårdt, siger Svend Aage Madsen.

Gab i ulighed for mænd vokser mest

I 1987 var gabet i levetid mellem høj- og lavindkomst mænd seks år. I dag er gabet vokset til knap 10 år. I samme periode er gabet for kvindernes vedkommende blevet ved seks år.

- Mænd med lavindkomst er den gruppe, vi skal have allermest fokus på, og hvor vi har behov for at finde ud af, hvad baggrunden for den udvikling er, siger Svend Aage Madsen.

Samtidig har mænd med gode, sociale relationer, eksempelvis mænd med en samlever, 50 procent større sandsynlighed for at overleve end personer, der ikke har en samlever eller gode venner.

Samtidig viser undersøgelser, at mænd ofte kun går til lægen, hvis de er sendt af deres kone eller kæreste, og ofte kommer de for sent eller slet ikke. Samtidig forsømmer de at tage deres medicin, fordi de glemmer det, eller “ikke mener det virker”, fortæller han.

Løsning: Helbredstjek på arbejdspladsen

Derfor gælder det om at hjælpe mænd med at opdage deres sygdomme i tide, se de kan blive bedre behandlet. Og det kan eksempelvis ske ved at bringe lægerne ud, hvor mændene er: På arbejdspladserne i form af jævnlige helbredstjek.

- Overdødelighed skyldes blandt andet, at sygdomme bliver opdaget for sent. Helbredstjek kan ikke hjælpe mænd med at ændre livsstil, men det kan være med til at opspore sygdomme tidligere, siger Svend Aage Madsen.

Netop helbredstjek til udsatte borgere foreslog daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i 2014 med opbakning fra 3F. Forslaget fik dog ikke politisk opbakning.

Gennem Pensiondanmark, som mange 3F’ere har en sundhedsordning gennem, er det dog muligt at tage en sundhedstest ved at svare på spørgsmål her med efterfølgende mulighed for at tale med en sygeplejerske.