Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Efter den ene massefyring efter den anden kan de ansatte i Postnord Danmark langt om længe ånde lettet op: Vi har nået bunden og skal nu til at ansætte igen, lyder det fra topchefen.

Postarbejdere kan ånde lettet op. De skal ikke længere frygte at ryge i den næste fyringsrunde, lyder udmeldingen fra Postnord i kølvandet på nyt regnskab.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endelig. Nu kan danske postbude gå på arbejde uden at frygte at blive fyret. De seneste 12 år har de været udsat for den ene omfattende fyringsrunde efter den anden. Fra næsten 21.000 ansatte i 2007 til godt 6.000 i år.

Men nu er det slut. Masseafskedigelserne er et overstået kapital. Den seneste kom for over et år siden, og der er ikke flere på vej.

Sådan lyder den håndfaste udmelding fra Peter Kjær Jensen, øverste chef for Postnord Danmark.

- Vi har nået bunden i forhold til ansatte. Fyringsrunderne er færdige. Jeg har ikke flere planer i skuffen, siger han til Fagbladet 3F.

Siden den seneste store runde for godt et år siden, har antallet af ansatte i den danske del af Postnord ligget på mellem 6.000 og 6.500 ansatte. Samtidig er der en naturlig afgang om året på 500-600 personer - altså arbejdere, der går på pension, selv finder nyt job og så videre. 

Og meget tyder på, at Postnord Danmark faktisk skal til at hyre nye folk.

- Nu går det langsomt fremad. Det kan sagtens være, at vi skal ansætte flere, siger Peter Kjær Jensen. 

Positiv kerneforretning

Den markante udmelding fra topledelsen kommer i forbindelse med, at Postnord torsdag udsendte sin regnskabsmeddelelse for 4. kvartal 2019.

Den viser blandt andet, at Postnords danske del godt nok stadig har et driftsunderskud på 64 millioner kroner i 2019. Men det er en del bedre end et minus på knap 300 millioner kroner i 2018.

Det får pæne ord med fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

- Det sejler ikke fuldstændigt, og historisk set er det en god performance. Postnord formår at forbedre resultatet i forhold til sidste år på trods af en faldende brevmængde, der klinger af, men stadig er markant, siger han. 

Per Nikolai Bukh hæfter sig ved, at der i den danske del af forretningen er et overskud på 18 millioner kroner på det justerede driftsresultat i sidste kvartal i 2019. Det tal udtrykker, hvordan det aktuelt går, når ekstraordinære udgifter er pillet ud. Og dem har der været mange af de senere år. 

- Her er vi inde ved kerneforretningen eller basisdriften, og det ser rigtigt positivt ud. Det tyder på, at det begynder at gå fremad, siger han.

Unfair konkurrence

Ifølge Per Nikolai Bukh er der dog stadig en del problemer, som Postnord Danmark skal forsøge at håndtere. I særdeleshed den mindre brevmængde, der er faldet med 75 procent de seneste 10 år.

- Det flader ud, men er fortsat en gigantisk udfordring. Vækst i pakkeområdet kan opveje det lidt, men tiltrækker mange konkurrenter. Der er ingen snuptagsløsninger, siger han. 

Selvom det går fremad på pakkeområdet, er Postnord her udfordret af selskaber som GLS, Nemlig.com og Wolt, hvor der har været flere sager fremme om social dumping. 

- Alle vores konkurrenter har dårligere vilkår. Vi er oppe mod firmaer med omkostninger, der er signifikant lavere end hos os. Det kan ikke være rigtigt, at de kan tillade sig det uden for den danske model. Jeg står på barrikaderne for, at resten af markedet skal op på ordentlige forhold. Vi vil enormt gerne konkurrere på lige vilkår, siger Peter Kjær Jensen.

3F Post og Postnord Danmark har lavet en aftale, som skal sikre, at de resterende 6.000-6.500 ansatte skal have ordentlige vilkår. Det handler blandt andet om, at langt de fleste postarbejdere og postbude skal være fastansatte på fuldtid, og at selskabet kun i begrænset omfang må bruge vikarer og underleverandører.