Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fællesbad og menstruationsbind i lommerne er trods politisk indgreb stadig hverdag for mange kvinder på landets byggepladser.

Samanda Larsen har selv oplevet, hvordan en skurvogn uden dør til badet gør det svært at være kvinde på en byggeplads.
Sara Galbiati

Hvis badefaciliteterne på byggepladserne var bedre, ville flere kvinder vælge byggebranchen. Det mener 33-årige Samanda Larsen, der er udlært anlægsstruktør og ambassadør for Boss Ladies.

- Hvis man gerne vil have flere kvinder, så må man lave nogle ordentlige rammer, som gør, at kvinder ikke føler sig som fremmedelementer, men hvor de i stedet kan se sig selv i faciliteterne, siger Samanda Larsen.

I 2020 blev der ellers gennemført et politisk tiltag om skurvogne, der skulle sikre flere kvinder på byggepladserne. Skurvognene skulle fremover give mulighed for mere privatliv for både kvinder og mænd. 

Men i de tre år, der nu er gået, er der ikke sket den store forandring, lyder det fra Nina Groes, direktør for Boss Ladies, der arbejder for at imødekomme de udfordringer, kvinder i bygge-, anlægs- og installationsfagene oplever. 

- Politisk føler man, at den er landet, men i praksis ser det helt anderledes ud, siger Nina Groes. 

Hun fortæller, at det stadig er de samme gamle skurvogne, hvor der ikke er nogen dør mellem bad og resten af skurvognen, som står på de fleste byggepladser i dag. 

- Der er sjældent ordentlige sanitetsforhold for kvinderne. Nogle går rundt med menstruationsbind i lommerne hele dagen lang. Det sender samlet set signalet om, at vi ikke har et kvindevenligt miljø, siger Nina Groes. 

Nøgne kollegaer

Samanda Larsen er udlært anlægsstruktør men arbejder nu som arbejdsmiljørådgiver i Metroselskabet i København. Hun har selv oplevet de situationer, der kan opstå, når der ikke er lukkede døre mellem bad og resten af skurvognen. 

- Noget af det, der har været allermest grænseoverskridende, er, når jeg ikke har været klar over, at der er en mand, der er gået i bad inde i skurvognen, og så kommer jeg til at gå ind. Det er bare overhovedet ikke et forhold, man har lyst til at have til sin kollega. I hvor mange andre job kan man komme til ufrivilligt at se sine kollegaer nøgne, siger Samanda Larsen.

Hendes job er at holde øje med, om arbejdsmiljølovgivningen og de standarder, der sættes fra Metroselskabet, bliver overholdt ude på byggepladserne. Hun har ikke set nogen synlig ændring i forhold til badefaciliteter siden 2020. Der er dog sket noget med skurvognssnakken.  

- Vi er nu et sted, hvor det er kommet lidt mere på dagsordenen derude, men rammerne er slet ikke der endnu, hvor alt det her bare giver sig selv, siger hun.

3F: Arbejdsgiverne vil ikke være med

Flemming Hansen, miljøkonsulent i byggegruppen i 3F, kender godt til problemet med skurvognene. Han har også et bud på, hvorfor der ikke er sket synderligt meget siden 2020.

- Det største problem med den nye bekendtgørelse er, at der ikke er sat en dato på for udfasning. Da vi sidste gang i 1992 fik nye regler for indretningen, fik alle fem år til at udfase de gamle og indføre de nye, siger Flemming Hansen. 

Ifølge Flemming Hansen strittede arbejdsgiverne dengang imod udfasningen, som dog alligevel blev vedtaget.

- Nu har man ikke en udfasningsdato, for det kunne vi ikke få arbejdsgiverne med på. Så indtil videre går det langsomt, men man kunne jo bare stille kravet om at få de nye skurvogne, for så skal de krav jo være opfyldt, siger han. 

Arbejdstilsynet skal følge bygge- og anlægsbekendtgørelsen, når de er ude og undersøge arbejdsforholdene på byggepladserne. Ifølge bekendtgørelsen skal både mænd og kvinder have mulighed for privatliv i skurvognene, og det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for det. 

En lås på badet gør det ikke alene 

Hos Dansk Industri står kvinders forhold på byggepladserne højt på dagsordenen. 

- Det er jo noget af det, vi er ret optaget af. Vi gør rigtig mange ting og har virkelig mange indsatser for kvinder, siger Mette Møller Nielsen, der er chef for arbejdsmiljø i byggeriet i Dansk Industri. 

Hun afviser, at det udelukkende handler om at nedsætte en udfasningsdato for de gamle skurvogne. 

- Det her med ligestilling og et bedre miljø for kvinder på byggepladserne det findes der ikke én løsning på. Det er noget, vi skal lave en hel masse initiativer og løsninger for at komme i mål med, siger Mette Møller Nielsen.