Det er ikke rimeligt, at der skal bruges to milliarder skattekroner på skattefri varmecheck, som i høj grad vil tilfalde landets husejere.

Det mener 3F’eren Jan Kim Schouw, som er pensioneret jord- og betonarbejder. 

- Husejerne klager over, hvor dyrt det er blevet med varme og el, men de klager ikke over, de bliver rigere, og at deres friværdi er steget enormt. Det kan jo ikke være rigtigt, at man kan få en skattefri indtægt og samtidig skal have tilskud fra staten, siger han.

68-årige Jan Kim Schouw bor selv til leje sammen med sin kone, som er førtidspensionist, i en etageejendom i Næstved.

Vedtaget torsdag

Det er de galopperende priser på el og naturgas, som torsdag har fået politikerne på Christiansborg til at vedtage en varmepakke med en skattefri check på 6.000 kroner til særligt hårdt ramte husstande.

Pengene udbetales automatisk til omkring 419.000 danskere, der bor i en husstand med en samlet indkomst på højst 650.000 kroner efter AM-bidrag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser til Fagbladet 3F, at der endnu ikke er lavet en endelig udregning, hvor man kan se fordelingen af huse og lejligheder i varmepakken.

Læs mere om kravene for at kunne få varmechecken her

Der vil dog utvivlsomt være rigtigt mange husejere, der kan se frem til den skattefri varmecheck, da det blandt er et krav for at kunne få den, at husstanden er opvarmet med enten gasfyr, elradiatorer, varmepumpe eller fjernvarme med en høj andel af gas.

“Burde have opgraderet”

Og selvom 3F’eren Jan Kim Schouw medgiver, at det ikke er alle husejere, der har store friværdier i murstenene, så fastholder han, at det er “skørt” at sende dem en varmecheck.

- Selvfølgelig skal folk ikke sendes på røven, men mange husejere kunne jo have været lidt forudseende. De har sparet op i deres huse, så burde de jo også have råd til at betale, hvad det koster for at opgradere til noget billigere og mere miljørigtig varme, siger han.

LÆS OGSÅ: Ekstra feriepenge kan koste dig varmechecken

- Hos os, der bor i lejlighed, stiger regningen for varme og elektricitet bare, uden at vi kan gøre noget ved det. Og hvis vi har svært ved at betale regningerne, så skal vi søge tilskud hos kommunen, siger Jan Kim Schouw.

“Spekulerer i boliggevinster”

Den månedlige varmeregning hos Jan Kim Schouw og konen er steget med 200-300 kroner, og han regner ikke med at komme i betragtning til varmechecken, da den er reserveret til husstande med større prisstigninger.

Jan Kim Schouw mener, at der er en ulighed mellem lejere og boligejere, og han går ind for, at man beskatter gevinst af salg på boliger.

- I gamle dage var det jo sådan, at man købte et hus for at have tag over hovedet, men i dag er det gået amok, og mange husejere opbygger store friværdier og kan spekulere i boliggevinster. Der kan vi lejere slet ikke være med, siger han.

Kæmpe prisstigninger

Det er den tårnhøje inflation kombineret med krigen i Ukraine, der har sendt varmepriserne på himmelfart.

Ifølge Videncentret Bolius har en familie i et gennemsnitshus i 2021 betalt 8.530 kroner ekstra for varme, hvis de opvarmer huset med elvarme, mens ekstraregningen lyder på 7.610 kroner, hvis de har gasfyr.

Det er et flertal bestående af den socialdemokratiske regering, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne, der står bag aftalen om varmepakken.