Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

284 kvinder og mænd har de seneste uger skrevet under på et brev, der peger på, at seksuelle krænkelser også foregår i de faglige organisationer. 3F’s næstformand erkender, at det foregår i eget hus – og det skal der ryddes op i, siger hun.

- Vi har et kæmpe arbejde foran os, lyder det fra 3F's næstformand Tina Christensen, efter det er kommet frem, at 284 har skrevet under på brev, der påpeger sexisme i fagbevægelsen.
arkiv

Mediebranchen og den politiske top har stået for skud, og nu er turen kommet til fagbevægelsen:

284 kvinder og mænd har de seneste par uger skrevet under på et brev, der viser, at seksuel chikane også foregår i de faglige organisationer. Af de 284 har 22 afleveret vidnesbyrd om chikane og seksuelle krænkelser, de personligt har været udsat for.   

Budskabet er klart: De faglige organisationer går på den ene side forrest i arbejdet med netop at bekæmpe sexchikane og forsvare ofrene. Men på den anden side udøver personer i organisationerne også selv sexchikane. 

“Vi repræsenterer alle dele af og niveauer i fagbevægelsen, og vi har alle mødt sexismen i vores faglige arbejde. Nogle gange er det som lumre tøhø-bemærkninger. Andre gange mere alvorlig chikane og krænkelser”, står der i brevet, som de 284 kan tilslutte sig.

Krænkelserne, chikanen og tøhø-bemærkningerne kommer fra såvel andre tillidsvalgte, den fagpolitiske top samt kollegaer i de faglige organisationer. 

“Det er et problem for fagbevægelsen. Det forhindrer os i at gå forrest og løfte vores opgave med at beskytte vores medlemmer i de brancher, vi repræsenterer. Det er vi nødt til at tale om”, lyder budskabet blandt andet.

11 står bag brevet

Bag brevet står 11 fagligt aktive kvinder fra forbund som Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Journalistforbund og 3F.

Sinem Demir, der er aktiv i Ungdomsnetværket i 3F København, er en af initiativtagerne bag brevet:

- På et par uger har vi opnået 284 underskrifter. Det fortæller jo bare behovet for dét, vi har gang i lige nu. Vi kan se, at vi har en fælles udfordring og kultur på tværs i fagbevægelsen, vi skal have gjort op med. Det er det næste skridt i ligestillingskampen, siger Sinem Demir.

Hvad er det, folk skriver under på?

- At de kan genkende den her sexistiske kultur i fagbevægelsen. Det kan være folk, der har oplevet lumre bemærkninger. Men nogle har også oplevet deciderede opfordringer til sex og voldtægtsforsøg. Der er også både mænd og kvinder, der har skrevet under, og det er, fordi at de kan se, at den her kultur eksisterer. De har ikke været udsat for det personligt, men vil gerne være med til at råbe op for vores andres skyld.

Kan det ikke forvirre budskabet, at I ikke skelner mellem, om underskriverne selv har oplevet chikanen eller ej?

- Nej, overhovedet ikke. Desuden ved vi jo ret beset ikke, om alle de her folk har været udsat for noget. Vi har lagt meget vægt på, at det skulle være trygt at skrive under, og det har været et tydeligt krav, at man skulle kunne genkende den her kultur for at skrive under, og det må de 284 personer jo så kunne.

Hvad ønsker I at opnå?

- Vi vil have fokus på, at det her ikke kun foregår på Christiansborg eller i mediebranchen. Det foregår også i fagbevægelsen, som jo ellers er dem, der er mest fremme i skoene, når det gælder arbejdsmiljø eller ligestilling. På trods af det har vi altså stadig selv den her kultur. Så det er et håb om, at vi sammen i de forskellige afdelinger og på tværs kan blive bedre til at tænke løsninger, for det er åbenbart ikke nok med et ligestillingsudvalg. Og så kan det forhåbentligt også være med til at gøre fagbevægelsen til et mere trygt og rart sted for frivillige og tillidsvalgte, siger Sinem Demir.

Ikke bag på 3F

I 3F kommer brevet ikke bag på næstformand Tina Christensen:

- Sexisme er et kæmpe problem i vores samfund. Det opgør her har ulmet i rigtigt mange brancher. I de seneste måneder har vi set MeToo-bølgen ramme nye steder med en fornyet kraft. Så nej, det kommer ikke bag på mig.

Men hvordan har du det med, at hele 284 har skrevet under på, at det her også sker i fagbevægelsen?

- Vi har et kæmpe arbejde foran os. Det er stærkt og modigt, at de her kvinder står frem, og det er noget, vi tager ekstremt alvorligt. Det kræver en kulturændring, og det handler om, hvordan vi omgås og behandler hinanden.

Så det her sker også i 3F?

- Ja. Det sker også hos os, desværre. Vi afspejler det omkringliggende samfund, og du kan også finde eksempler på sexisme hos os.

Og hvordan har du det med det?

- Jeg synes, at det er forfærdeligt og helt uacceptabelt. Og som arbejdsgiver har vi et kæmpe ansvar. Det kommer vi til at arbejde kontinuerligt med, nu og fremover. Og vi kommer til at have fokus på og handle på det, siger 3F-næstformanden. 

Flere tiltag i gang

Tina Christensen oplyser, at man konkret i 3F har besluttet at oprette en uvildig klageinstans, som skal være et sted, man som krænket kan gå neutralt og sikkert hen for at få sin sag belyst.

Man har løbende haft fokus på problematikken, siger hun. Og aktuelt har 3F blandt andet også oprettet et træningsforløb og en uddannelse, der er i gang for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, så de bliver bedre til at spotte og handle på sexisme, oplyser Tina Christensen.

- Og i 3F’s interne politikker er der tilføjet et særligt afsnit, der handler om seksuelle krænkelser, hvor der blandt andet står, at man har en ret og pligt til at handle, hvis man ser noget. For vi vil rigtigt gerne sikre den krænkedes rettigheder, siger Tina Christensen.

Er det så nok?

- Det her er et område, som vi kontinuerligt skal arbejde med. Her finder vi ikke et quickfix, som kan sikre en krænkelsesfri kultur. Men det giver os en måde at tale om den adfærd, vi gerne vil udvise, og hvad det er for en omgangstone, vi ønsker. Så det hjælper os et stykke længere henad vejen, men det er ikke et arbejde, der stopper, siger Tina Christensen.

Kan du godt ligge søvnløs nogle gange og tænke: Kommer der nu noget frem om seksuel chikane i 3F?

- Ja, for jeg har lige som alle andre læst og hørt de voldsomme historier om seksuelle krænkelser. Det er rystende. Og jeg kan godt have en knude i maven, ja. For sexisme er et kulturelt problem, som en organisation som 3F også skal kæmpe med internt. Vi har rigtigt mange ledere og ansatte, og vi har også en magtstruktur, der betyder, at eksempler kan opstå her. Og det er jo i virkeligheden også det, seksuel chikane handler om. Det handler om magtmisbrug, siger Tina Christensen.