Du ved det måske slet ikke – men hvis du ejer en lejlighed eller et hus, er der en stor risiko for, at du har en gæld, du ikke lige selv havde opdaget.

Faktisk har en undersøgelse lavet for Finans Danmark vist, at fire ud af ti boligejere ikke har hørt om indefrysning af grundskyld – og derfor heller ikke ved, at der kan løbe renter på, hvad man skylder, allerede om et par år.

Den indefrosne grundskyld er gæld til kommunen, der har hobet sig op siden 2018, og som i princippet løber lige så længe, som du ejer din bolig, hvis du ikke i mellemtiden når at gøre noget ved det. Grundskyld kaldes ofte ejendomsskat.

Boligejere betaler hvert år grundskyld til kommunen to gange årligt via en opkrævning, men fra 2018 blev der indført et princip om, at stigninger i grundskylden skal indefryses og derfor ikke opkræves, hvis de overstiger et minimum på 200 kroner årligt.

Ingen skulle beskattes ud

Det gjorde man dengang for at forhindre, at stigninger i grundskylden skulle ramme boligejerne så hårdt, at de ikke længere havde råd til at sidde i boligen.

Det indefrosne beløb er penge, boligejerne skylder kommunen – men som man foreløbig ikke skal betale renter af. Det kan dog ændre sig fra 2024, hvor man forventer, at der kommer nye regler for beskatning af boliger, og hvor der formentligt begynder at løbe en lille rente på hvert år. Det vides endnu ikke hvor meget – men det bliver ikke en høj rente.

Har man lyst, blev der fra 1. maj i år åbnet for, at man kan betale sin gæld – men man kan også lade være. I så fald skal man først afregne gælden, når man sælger huset. Hvis man vælger at framelde sig indefrysningsordningen, kan man senere tilmelde sig igen. Men man kan ikke få penge tilbage, man allerede har betalt.

Stiger mest, hvor huset er dyrt

Grundskylden og stigninger i grundskylden varierer fra kommune til kommune, men det er især vækstområder omkring de store byer, hvor boligejerne skal være opmærksomme. Beløbet, der skal betales, beregnes nemlig blandt andet efter grundens værdi, og i Københavnsområdet er vurderingerne høje.

I praksis betyder det, at et typisk hus på Frederiksberg i 2021 betaler 55.690 kroner i grundskyld om året – mens man på Lolland blot slipper med 4.000 kroner, viser beregninger fra Nordea Kredit. Stiger grundskylden begge steder, vil det være Frederiksberg-borgeren, der indefryser mest gæld.

Tilmed er der forskel på grundskyld fra kommune til kommune. I nogle kommuner er grundskyldspromillen 0,16. I andre er den 0,34. Det er kommunerne selv, der bestemmer, hvad promillen skal være.

Derfor vil boligejere i dyre boligområder typisk have en højere indefrosset gæld end boligejere i billigere områder.

Men skal man så betale?

Gælden skal betales på et tidspunkt, senest når man sælger huset.

Men foreløbig – altså frem til 2024, løber der ikke renter og gebyrer på gælden, og derfor kan det være en fordel, hvis man bruger pengene på at betale anden gæld tilbage, hvor renten er højere – eller hvis man for eksempel vil lave energiforbedringer i huset, som giver en besparelse fremadrettet.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken rente, der løber på fra 2024, men da renteniveauet generelt er lavt, vil det formentlig også være et meget billigt lån til den tid.

Har man overskud på kontoen, og betaler man ligefrem negative renter af sin opsparing i banken, kan det være fornuftigt at få gælden ud af verden, inden der begynder at løbe renter på i 2024. På den måde får man et større udbytte, når man engang sælger huset.

Men lige nu har gælden altså 0 i rente – og selv efter 2024 ventes det, at renten bliver meget lavere end et lån i banken. Derfor vil det formentlig være fornuftigt at lade være med at betale, hvis man samtidig har planer om at optage et lån med en højere rente i banken, for eksempel et billån.