Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Få overblikket over, hvad der åbner for dig 21. april

Aftalen betyder blandt andet, at der åbnes for indendørs servering på restauranter med visse betingelser.

Et politisk flertal på Christiansborg er natten til fredag blevet enig om en aftale, der fremrykker genåbningen af Danmark.

Aftalen betyder blandt andet, at der åbnes for indendørs servering på restauranter med visse betingelser, mens forsamlingsloftet hæves.

Læs her, hvad der genåbner hurtigere end ventet 21. april:

Kokke og tjenere kan igen komme på arbejde

Caféer, restauranter, barer og værtshuse får lov til at åbne for indendørs servering. Dog med krav om bordbestilling og fremvisning af corona-pas. Samtidig fjernes kravet om corona-pas ved udendørs servering. Sidste udskænkning er klokken 22.00.

Mange skoler kan åbne mere – erhvervsuddannelser åbner helt

Især erhvervsskoleeleverne kan glæde sig i denne omgang – de må nemlig åbne i fuldt omfang. Derudover gælder følgende:

- Daghøjskoler, inklusiv seniorhøjskoler, kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet.

- 5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning.

- Afgangseleverne i grundskoler og på voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde.

- Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde.

Du må ses med flere

- Forsamlingsloftet hæves, så det fra 21. april er muligt at samles 10 personer indendørs og 50 personer udendørs. Fra 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs, fra 21. maj til 50 indendørs og 100 udendørs og fra 11. juni til 100 indendørs, mens loftet for udendørs forsamlinger afskaffes.

- Anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst må vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang, lempes.

Du må komme til indendørs idræt igen – hvis du er blandt de unge eller ældre

Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre. For børn og unge under 18 år er loftet på 25 personer indendørs. For personer over 70 år er loftet 10 personer og krav om corona-pas.

Du kan igen komme på stadion og se fodbold – hvis du er blandt de heldige udvalgte

Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, i 1.- og 2. division samt ved A-landskampe for herrer og kvinder med klart adskilte sektioner med maksimalt 500 tilskuere i hver og med krav om corona-pas.

Du kan tage på en shoppingtur i de store centre

Ifølge aftalen vil det også fra 21. april være muligt for de store indkøbscentre og stormagasiner at genåbne for almindelig handel.

Kilde: Justitsministeriet.

/ritzau/