Det er ikke kun i Danmark, at der er alvorlige problemer med asbest. Også i EU er asbest en af de største arbejdsmiljømæssige udfordringer, som hvert år koster et femcifret antal europæiske arbejdere og borgere livet.

LÆS OGSÅ: Livsfarlig asbest: Danmark har rekord i lungehindekræft

Derfor er der stor glæde hos de danske EU-parlamentarikere Nikolaj Villumsen (EL) og Marianne Vind (S) over, at et massivt flertal i beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet onsdag har stemt et krav om langt skrappere EU-regler for asbest igennem. Det skete med 40 stemmer for og nul imod, mens syv medlemmer af udvalget undlod at stemme.

- Det her vil betyde konkrete forbedringer og langt bedre beskyttelse for en lang række af de europæere, der udsættes for asbest: Fra byggearbejdere til brandfolk, og det er en vigtig sejr for arbejdsmiljøet i Europa, siger Nikolaj Villumsen.

KLIK PÅ VIDEOEN:

Han har sammen med Marianne Vind forhandlet asbestreformen på vegne af deres politiske grupper, og hun er også godt tilfreds med dagens resultat.

- Asbest fører til mindst 90.000 dødsfald om året, derfor er det også så vigtigt, at EU-Parlamentet slår en klar position fast, udtaler Marianne Vind.

Grænseværdi sænkes

Med onsdagens afstemning er det blandt andet besluttet, at grænseværdien for asbest skal sænkes fra de nuværende 100.000 fibre til 1.000 fibre pr. kubikmeter luft. Det er en tiendedel mindre, end hvad EU-Kommissionen tidligere har foreslået, men stadig mere end grænseværdien i Danmark, som er en af de laveste i EU og siden 1. januar 2022 har været på 3.000 fibre pr. kubikmeter.

LÆS OGSÅ: Asbestfare: Her skal du være på vagt

Samtidig skal målinger af asbestindholdet i luften i EU-regi fremover ske via elektronmikroskopi, der er langt mere præcist end de metoder, som bruges i dag.

Desuden skal de personer, som skal lave asbestmålinger uddannes bedre, og virksomheder, der arbejder med asbest, skal have en autorisering. Ligesom et enigt folketing herhjemme for nylig besluttede, at der skal indføres en autorisationsordning. 

Og endelig skal bygninger i EU screenes for asbest, før de renoveres eller rives ned, så bygningsarbejdere ikke udsættes for livsfarligt asbeststøv.

Dødstal vil stige uden tiltag

Ifølge data fra det videnskabelige tidsskrift The Lancet døde 90.730 europære i 2019 af asbest-relaterede kræftsygdomme.

Det tal risikerer ifølge undersøgelser fra EU-Parlamentet at stige til 120.000 dødsfald om året i 2029, hvis der ikke bliver grebet ind.

- At sikre bedre træning af dem, der måler asbest, og kræve, at virksomheder skal autoriseres, når de håndterer asbest, er helt essentielle skridt i kampen mod, at eksempelvis byggearbejdere udsættes for asbest uden at vide det, lyder det fra Marianne Vind.

35 millioner bygninger skal renoveres

Udover at de mange asbestrelaterede kræftsygdomme medfører enorme sundhedsudgifter, står EU også over for, at 35 millioner bygninger i medlemslandene i de kommende år skal miljø- og energisaneres.

LÆS OGSÅ: Stort flertal: Presset øges for at sikre et asbestfrit EU

Der kom først et endeligt forbud mod asbest i EU i 2005. Det betyder, at det omstridte mineral, som afgiver livsfarligt støv og fibre ved for eksempel nedrivning, i vid udstrækning er til stede i bygninger og infrastruktur.

Med stor risiko for, at arbejdere og andre vil støde på det, når store dele af bygningsmassen skal renoveres.

- Heldigvis er der nu, endnu engang, skabt opbakning i EU-Parlamentet til at lave en asbestreform, der virkelig batter. Det kan vi godt være stolte af, siger Nikolaj Villumsen.

Resultatet af afstemningen i beskæftigelsesudvalget vil blive annonceret for hele EU-Parlamentet 8. maj. Derefter begynder parlamentets beskæftigelsesudvalg forhandlinger med EU-kommissionen og Ministerrådet om, hvordan den endelige lovtekst om de skrappere for asbest skal se ud.