Så kom de små i gang. Sådan da. Dagtilbud har i hvert fald åbent, dog under anderledes forhold. Nogle dagtilbud har nemlig ikke plads til alle de små purke, hvis de nye retningslinjer skal overholdes.

Den manglende kapacitet skyldes sundhedsmyndighedernes nye anbefalinger om afstand og dobbelt så mange kvadratmeter som tidligere.

Derfor må der prioriteres fra institutionernes side. Den beslutning er op til den enkelte institutions ledelse at tage - altså hvem der må komme, og hvem der ikke må.

Det har været en udfordring for institutionsleder på Børnegården Slagelse, Anders Kaae, der bekymrer sig på børnenes vegne.

- Indtil videre har tilfældighedernes spil gjort, at vi har opfyldt alle dem, der har meldt et behov - på nær meget få, siger han.

Samme principper som før

Da statsminister Mette Frederiksen (S) 16. marts besluttede at lukke dagtilbuddene, har forældre med samfundskritiske opgaver fået deres børn nødpasset.

Som udgangspunkt skal institutionernes ledelse stadigvæk prioritere ud fra de principper, som Undervisningsministeriet udstedte, da nødpasningen trådte i kraft. Principperne er fire kategorier, der afgør, hvilke forældre, der har ret til at få deres børn passet.

I Københavns Kommune ser principperne således ud:

1. Forældre med samfundskritiske jobs, herunder blandet andet ansatte i sundhedssektoren, rengøring og dem, der skal passe andre folks børn.
2. Forældre til børn i udsatte positioner.
3. Forældre, der fysisk skal møde på arbejde.

For øvrige forældre, for eksempel forældre, der er hjemsendte og arbejder hjemme, samt forældre, der ikke er på arbejdsmarkedet, arbejder de enkelte institutioner på lokale og fleksible løsninger, hvis der ikke kan tilbydes pasning hele dagen til alle de forældre, som ønsker det. Det kan for eksempel være færre timer eller kun nogle dage ugentlig.

- Vores ambition er, at alle med behov kan få pasning af deres børn i takt med, at samfundet gradvist bliver genåbnet. Men det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt og i gode pædagogiske rammer. Med de nye krav om fordoblet plads fra sundhedsmyndighederne er det en vanskelig opgave. Særligt i en storby, hvor mange institutioner har små udearealer, siger Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Børnene reagerer

Forældre landet over har derfor været nødsaget til at passe deres børn derhjemme. Oftest imens de var på arbejde ved køkkenbordet.

- Mange forældre har fundet alternative og kreative løsninger. Det er vi taknemmelige for, da det har givet plads til andre, siger Anders Kaae institutionsleder på Børnegården Slagelse.

Alligevel er Anders Kaae bekymret for fremtiden. Institutionslederen vurderer, at forældrenes ellers gode indsats er uholdbar i længden.

- Børn reagerer på den her situation - særligt derhjemme. Det er en udfordring for forældrene at udfylde børnenes basale behov i så mange timer, hvor forældre selv kan have hjemmearbejde. Det er også begrænset, hvor længe de andre løsninger kan trækkes på, og der er ingen, der ved, hvor længe, det her bliver ved, siger han.

Kamp om kvadratmeterne

Især i København har dagtilbuddene udfordringer med at få kvadratmeterne til at række. Kommunen oplyser, at både Parken og Tivoli er med til at skabe nye pladser i byen.

- Lige nu har vi lidt flere pladser, end forældrene har udtrykt behov for. Og der møder færre børn op, end der er udtrykt behov for. Men det er skævt fordelt. Derfor er der nogle institutioner, der mangler pladser, særligt i Indre by og på Østerbro. Vi knokler for at finde lokale løsninger i samarbejde med foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, der kan give ekstra kvadratmeter til de institutioner, som mangler pladser, siger Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

I alt 16.670 forældre har oplyst et behov for pasning til kommunen.