Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 136 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bragt i samarbejde med Komputer for Alle

I vores digitaliserede samfund er det blevet lettere for svindlere at stjæle din identitet, selvom de aldrig kommer i nærheden af hverken dit pas og din pengepung. Men du kan let selv gøre noget for at reducere risikoen for at blive udsat for identitetstyveri. 

I dag kan svindlere let finde de rette informationer på nettet, hvis ikke du tænker dig om. 
Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I gamle dage skulle en tyveknægt have fingre i dit pas, kørekort eller andre personlige papirer for at stjæle din identitet og fx optage lån i dit navn. 

I dag kan svindlere let finde de rette informationer på nettet, hvis ikke du tænker dig om. 

Med lidt snilde kan en svindler nemlig støvsuge nettet og dine sociale platforme for information, som kan røbe fx din adresse og din email og lede dem i retning af dine kodeord, ligesom de kan narre vigtige informationer ud af dig med phishingmails i din indbakke. 

Eller de kan blot gå på opdagelse på det mørke internet, hvor blandt andet stjålne kørekort og pas sælges til højstbydende.

Læs også: Danske betalingskort til salg på det mørke internet - så meget koster et stjåldent kreditkort

Hvad er identitetstyveri?

Når kriminelle stjæler din identitet, udgiver de sig for at være dig med henblik på at opnå økonomisk gevinst, fx ved at optage lån i dit navn eller få dig til at overføre penge. 

Typisk foregår det ved, at de kriminelle får fat i personlige oplysninger som fx CPR-nummer, betalingskort eller fotos. De private data bliver derefter brugt til at udgive sig for at være dig eller til at skabe en falsk person, fx en falsk Facebook-profil..

Det kan føre til, at fremmede optager lån i dit navn eller på anden vis får fingrene i dine penge. Eller dine oplysninger kan blive brugt i svindelnumre mod andre personer, hvor de kriminelle gemmer sig bag dine oplysninger.

Læs også: Sådan får du din identitet stjålet på nettet

Mange snydes i private handler på nettet

Særligt online-handler mellem private bliver brugt af svindlerne til at udføre identitetstyveri.

Her kan svindlerne udgive sig for at være en interesseret køber eller sælger og bede om, at du dokumenterer, hvem du er, ved at sende et foto af officielt ID.

Billedet af dine identifikationspapirer, som fx kunne være dit pas eller dit sygesikringskort, bliver derefter brugt til at optage lån i dit navn eller til at skabe en ny, falsk person.

Den falske person vil efterfølgende blive brugt i yderligere svindel.

Læs også: Ny svindel: Vær på vagt, når du handler på nettet

Sådan undgår du identitetstyveri på nettet

Det er svært at gardere sig 100% mod at få stjålet sin identitet, men du kan tage nogle ret enkle forholdsregler, som gør svindlernes arbejde markant sværere. 

Her får du nogle gode råd:

1 Tænk over, hvad du deler med hvem

Del ALDRIG fotos af dine identifikationspapirer som fx pas, sundhedskort eller lignende med fremmede. 

I det hele taget skal du være påpasselig med at dele følsomme oplysninger og være ekstra opmærksom, når du fx modtager en mail, der beder dig om at indtaste personnummer, kodeord eller betalingsoplysninger.

2 Gør dine sociale medier private

Ved du egentlig, hvor meget fremmede mennesker kan se om dig på din Facebookprofil?

Mange af os har oprettet profilen engang for længe siden og har aldrig rigtig tænkt over, at alle kan læse med og se alle vores billeder osv. 

Det er heldigvis ret let at justere på i Facebooks privatlivsindstillinger. Du kan læse en trin for trin-guide til hvordan her.

Hvis du ikke bruger din Facebook-profil, kan du også overveje helt at slette den. 

Tjek selv: Hvordan ser din Facebook-profil ud for en fremmed?

3 Brug sikre kodeord - og skift dem jævnligt

Det tager ikke en hacker ret lang tid at få adgang til fx din Facebook-konto eller din mail, hvis du bruger et kodeord som er let at gætte. 

Kodeord som 1234, dit telefonnummer eller dit eget eller dine børns navne er det første, en hacker vil forsøge sig med - og disse ting står muligvis frit tilgængeligt på din Facebook-profil. 

Sørg for at have svære kodeord, som er en kombination af bogstaver, tal og specialtegn, og brug tofaktorgodkendelsen suppleret med en authenticator-app, hvor det er muligt. 

Undlad at bruge samme kodeord overalt, så en svindler ikke kan få adgang overalt, hvis han opsnapper dit kodeord et sted. Sørg også for at ændre kodeord jævnligt, så de bliver sværere at knække.

4 Beskyt dig selv mod phishing i indbakken

Svindlerne prøver ofte at trække personlige informationer ud af dig via phishingmails, hvor de udgiver sig for fx at være din bank, som mangler særlige oplysninger. 

Derfor skal du naturligvis være meget kritisk i forhold til, hvad du åbner og klikker på i din indbakke. 

Her kan det gøre en forskel, hvis du har installeret gode sikkerhedsprogrammer på din pc. De fanger farerne, inden de gør stor skade på din computer. Vi anbefaler Komputer for alles komplette sikkerhedspakke, som du kan se nærmere på her.

Læs også: 6 gode råd til at spotte spam og svindel i indbakken

Hvad skal du gøre, hvis du bliver udsat for identitetstyveri?
Hvis du opdager, at du er blevet udsat for identitetstyveri, skal du først og fremmest ringe til banken og få spærret dine betalingskort. 

Derefter skal du ringe til politiet og lave en anmeldelse.

Det er også anbefalet, at du opretter en kreditadvarsel, så det bliver sværere for de kriminelle at optage lån i dit navn. Det kan du let gøre ved at logge din på borger.dk med MitID.

Læs også: Ny version af MitID - sådan logger du ind med QR-koder