Corona-krisen trækker lange skygger ind over luftfarten. Siden de store fyringsrunder i Københavns Lufthavn i sommer er omkring halvdelen af afskedigede 3F’ere i lufthavnen stadig uden job.

Vaccinen er på vej. Men hvor hurtigt går det? Og vender vi tilbage til tiden før corona?

Fagbladet 3F kigger i krystalkuglen og forsøger med svar på fem af de vigtigste spørgsmål:

1. Vil forretningsrejsende stoppe med at flyve og i stedet mødes online?

Der har været en del fremme om, at de mange møder på Teams, Zoom og Skype vil føre til, at forretningsrejsende vil droppe de fysiske møder efter coronaen og i stedet mødes virtuelt.

Claus Lassen, lektor for Center for Mobilitet og Urbane Studier, Aalborg Universitet, har, i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse gennemført før og under coronaen, spurgt 2.500 erhvervsfolk om, hvordan de forventer at holde møder fremover. Set fra flybranchens synspunkt er svarene opmuntrende:

- Dels er der en del, som rejser, fordi de har brug at være på et sted, hvis de for eksempel skal se, hvordan et byggeri skrider frem, eller en produktion er indrettet. Det kan man ikke rigtigt gøre på Teams, siger han.

- Så er der alle dem, som plejer at flyver for at holde møder. Her oplever nogle en mentaltræthed i forhold til de virtuelle møder. Mange rejser også for at dyrke netværk. Og her tapper corona på ens tillidskapital. Der er et behov for at flyve igen, når det globale samfund åbner.

2. Hvornår begynder turisterne at flyve igen?

Danskerne har efterhånden måtte holde igen med ferierejser til Paris, Mallorca og Gran Canaria, og der er udsigt til et stort billetsalg, når grænserne åbner igen.

- Jeg forventer en ketchupeffekt, når man får den mentale oplevelse, at det er sikkert at flyve. Der er meget opsparet kapital. Men de oversøiske rejser (til USA, Thailand, Brasilien, etc., red.) kommer nok først for alvor op at køre fra sommeren 2022, når udrulning af vaccinerne i forhold til corona-varianter er helt på plads, siger Claus Lassen.

3. Hvem er vindere og tabere blandt flyselskaber? SAS eller Ryanair?

Da coronaen ramte, havde de såkaldte netværksselskaber som SAS, Lufthansa og British Airways en del økonomiske problemer. Det lider de stadig under.

- De store netværksselskaber får skrottet fly og udskudt leveringer. De var forgældede før corona-krisen og har det som en klods om benet. Omvendt har Ryanair lige placeret en ordre på 75 fly, og Wizz Air stormer frem i Norge, siger Jacob Pedersen, luftfartsekspert og aktieanalysechef i Sydbank.

De fleste europæiske lande har givet statsstøtte til deres egne, nationale selskaber – herunder de danske og svenske regeringer med SAS.

- Hvis ikke det var for statsstøtten, ville de eneste selskaber tilbage i Europa være Wizz Air, Easyjet og Ryaniar. Og de vil slet ikke være i stand til at overtage de mange ruter fra netværksselskaberne. Så støtten er helt nødvendig, siger Jacob Pedersen.

4. Hvordan med Københavns Lufthavn?

Selvom Danmark er et lille land, har Københavns Lufthavn haft en status som Nordeuropas største hub – altså en lufthavn, mange bruger som transit, når de skal videre ud i verden. Den status skal der kæmpes for fremadrettet, blandt andet fordi indenrigstrafikken er langt større i Sverige og Norge og ikke er lukket ned for tiden.

Men SAS skal nok bevare sin førerposition i hovedstaden, lyder vurderingen.

- SAS vil stadig være størst i København og i Skandinavien, siger Jacob Pedersen.

Han forudser også, at Ryanair fortsat vil stå stærkt i Københavns Lufthavn, hvor det siden starten i 2015 er blevet lufthavnens tredjestørste flyselskab.

Langt værre ser det ud for det hidtil næststørste selskab i København, Norweigian, der er i kæmpe problemer, møder hård konkurrence fra Wizz Air og først for nylig har modtaget hjælp fra den norske stat.

5. … og hvordan med klimaet?

Før corona-krisen var der tale om, at man skulle undlade at flyve af hensyn til klimaet. Man var begyndt at tale om “flyskam”, altså at det skulle være moralsk forkert flyve, og man i stedet skal tage toget på ferien sydpå. Der er store planer om at skabe en ny rutenet af nattoge, som skal forbinde de store byer i Europa.

Ifølge Claus Lassen er det et åbent spørgsmål, hvordan klimaet kommer til at præge passagernes lyst til at flyve efter coronaen:

- Vi ved endnu ikke, hvordan den grønne dagsorden falder ud, og hvor stærk den trend slår igennem blandt de rejsende.