Hvordan får vi flere kvinder med minoritetsbaggrund ind på det danske arbejdsmarked?

Spørgsmålet var det helt store omdrejningspunkt, da tænketanken Cevea tirsdag eftermiddag inviterede arbejdsmarkedets parter, organisationer og andre interesserede til debat om minoritetskvinders vej ind på arbejdsmarkedet i 3F’s lokaler. 

- Det er ulige, at der er en gruppe i samfundet, som har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked, indledte udviklingskonsulent i Cevea Rie Ljungmann arrangementet med.

Her kunne de fremmødte blive klogere på, hvordan det egentlig står til med at få kvinder med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge en ny rapport fra Cevea er omtrent en tredjedel af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i 2017 uden for arbejdsmarkedet. Og blandt indvandrere med ikke vestlig baggrund er mændenes beskæftigelsesfrekvens markant højere end kvindernes.

Den skævhed blandt kønnene mener Cevea, at der nu skal fokus på. Derfor er de kommet med en række bud på, hvordan minoritetskvinder bedre kan blive løftet ud på arbejdsmarkedet. 

- Sagen er, at vi står med en række kvinder, der ikke er blevet hjulpet i den første indsats. Hvis ikke vi gør noget, får vi ikke løst problemet. Derfor kommer vi med idéer til veje, man kan gå, siger Per Michael Jespersen, der er direktør i Cevea.

Kombinér praktik og uddannelse

Tænketanken foreslår blandt andet at indføre en integrationsmodel, der har fokus på at kombinere praktisk erfaring og uddannelse, når de ledige skal introduceres til arbejdsmarkedet. Den skal baseres på de erfaringer, der i forvejen er fra integrationsgrunduddannelsen (IGU), hvor man kombinerer en lønnet praktikstilling med uddannelse.

At sammentænke et forløb med både sprog, uddannelse og erhvervserfaring giver god mening, mener forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, der var en af paneldeltagerne i tirsdagens debat. 

- Alt har vist, at når sprog, uddannelse og arbejde kombineres, så virker det, siger han. 

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation hæfter man sig ved økonomien ved modellen. De mener, at det er en hindring for integrationen på arbejdsmarkedet, at der de seneste år er trukket penge ud af beskæftigelsesindsatsen: 

- Det er ikke manglende viden, men i høj grad økonomien, der spænder ben for, at man skruer et forløb sammen til den enkelte ledige. Hvis vi skal bryde en vane, så kræver det en tæt indsats – og den kræver midler, siger Majbrit Berlau, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Ifølge Henrik Thomassen, der er kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL, ligner forslaget fra Cevea dog meget det, som kommunerne allerede gør for at få indvandrerkvinder i arbejde.

Kig på Sverige

Foruden at kigge på en ny integrationsmodel, foreslår Cevea efter svensk forbillede at indføre en såkaldt RUT-ordning, hvor privatpersoner billigt kan købe serviceydelser af virksomheder, der er tilknyttet ordningen. Det vil give kvinderne mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet, uden at de behøver at have en uddannelse.

Men det foreslag blev hurtigt skudt til hjørne af samtlige paneldeltagere:

- Vi siger nej tak. Det skyldes først og fremmest, at det aldrig bliver Dansk Arbejdsgiverforenings kop te, at man laver et kunstigt arbejdsmarked, der får støtte af staten, siger viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen.

Også Fagbevægelsens Hovedorganisation og 3F er skeptiske over for forslaget. De peger begge på, at det er vigtigt for integrationen, at indvandrere kommer ud blandt danske kolleger.

- Kollegaskab er vigtigt for integrationen. Det bliver enormt skrøbeligt, når de går med de samme mennesker, som de var sammen med på asylcenteret, siger Majbrit Berlau.

- Integration er et spørgsmål om at komme ud sammen med andre, tilføjer Søren Heisel.

Cevea er foruden de to hovedforslag kommet med fem supplerende forslag, som skal give anledning til debat om barrierer for at få minoritetskvinder ud på arbejdsmarkedet.