Hver gang der blev brugt en krone på dagpenge i 2022, så var det medlemmerne af a-kasserne, der betalte den største del af regningen. Nemlig 70 øre af hver krone.
Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, og det er en højere andel end i mange år.

13,7 milliarder blev der brugt på dagpenge til ledige i 2022. Og a-kassernes medlemmer pungede selv ud med de 9,7 milliarder via bidrag til a-kasserne.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Igennem de seneste ti år har a-kassernes medlemmer i gennemsnit selv betalt mindst halvdelen af prisen for dagpengene. Minus i corona-året 2020, hvor der blev brugt ekstra mange dagpenge.

 - Jeg synes godt, man kan sige, at vi helt overordnet set betaler en større andel for noget, som over årene er blevet mindre værd. Så det er et paradoks, mener Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.

Forskellen er vokset

Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet (AAU), er enig i pointen. Han peger på, at værdien af dagpengene langsomt er blevet udhulet, når man sammenligner med udviklingen i lønnen.

Samtidig blev systemet reformeret i 2010, og dagpengeperioden blev skåret ned fra fire til to år, mens det samtidig blev sværere at komme ind i dagpengesystemet igen.

- Systemet er blevet mindre attraktivt. Flere fagforbund har søgt at løse problemet ved at tilbyde tillægsforsikringer. Problemet er, at det skaber en stigende ulighed, for de private forsikringer er mest attraktive for lønmodtagere, der har en meget lav risiko for at blive ledige, og er et skridt mod et mindre solidarisk system, siger Laust Høgedahl.

Sikkerhedsnettet bliver ringere

Ud over reformen og den lavere regulering af dagpengene, så har de seneste års inflation ikke gjort det bedre.

- Det er klart, at det er en fordel for alle, at ledigheden er så forholdsvis lav disse år. Men når sikkerhedsnettet forringes år efter år, så er det ikke godt. Senest har inflationen gjort rigtig ondt. Og nu vil regeringen hakke yderligere 0,45 procent af dagpengene, siger Eva Obdrup fra 3FA.

Ledige skal nemlig ikke have de 0,45 procents kompensation for afskaffelsen af store bededag, som folk i arbejde får. Det betyder, at dagpengene reguleres 0,45 mindre procent – oveni den lavere regulering, som allerede findes.

Modellen er udfordret

Men er der overhovedet et alternativ? Det mener Laust Høgedahl fra AAU umiddelbart ikke. Ikke et bedre alternativ i hvert fald.

- Samfundsøkonomisk har vi nydt godt af kombinationen af økonomisk tryghed og tilbud om opkvalificering, når vi bliver ledige. Det har skabt den flexicurity-model, vi kender, som også arbejdsgiverne nyder godt af. Men hvis folk bliver bekymrede for deres økonomiske tryghed, så kræver de tryghed på andre måder, for eksempel længere opsigelsesvarsler, siger arbejdsmarkedseksperten fra Aalborg.

I en situation med stor stigende ledighed kan tingene hurtigt se anderledes ud, vurderer han.

- Flexicurity-modellen består, men er udfordret. I en lavkonjunktur med høj ledighed og stigende ulighed vil modellen blive hårdt presset, mener Laust Høgedahl, som også peger på, at vi de kommende år får brug for et stærkt dagpengesystem, når tusindvis af job skal gennemgå en grøn omstilling.