Der er højt til loftet og en gennemtrængende duft af savsmuld. I træværkstedet står der et stort shelter i lyst træ og flere forskellige maskiner. I det venstre hjørne sidder en flok unge drenge og venter.

- Jeg har skrevet 16 siders noter til i dag, siger en af drengene 

- What?! Hvordan kan du skrive så meget til en time? Din stræber!, svarer en af de andre drenge drillende.  

De sidder afgrænset af skillevægge i træ, dekoreret med spraymalede motiver af smølfer og katte med kongekroner. 

De har allesammen en computer foran sig. Foran drengene hænger en stor skærm. Tirsdag og torsdag fungerer værkstedet som deres klasseværelse og i dag skal de have samfundsfag. 

Det er her, 16-årige Laurits Balsløv sammen med de andre drenge har sin daglige gang på ungdomsuddannelsen EUX på erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster. 

Fagbladet 3F har i forbindelse med folketingsvalget fået lov til at følge Laurits en dag, mens han er i skole. 

- Jeg startede med at tænke, jeg ville på HTX. Jeg har altid været ham den lidt nørdede i klassen, der godt kunne lide at have undervisning. Så hørte jeg om EUX og fandt ud af, jeg faktisk gerne ville være tømrer, siger Lauritz Balsløv.

I løbet af valgkampen besøger Fagbladet 3F unge erhvervsskoleelever for at give et indblik i deres hverdag, hvad der optager dem og for at inddrage dem i den politiske debat, der ofte vedrører dem.

- Jeg føler ikke jeg ved så meget om politik. Det er ikke noget, vi lærte særligt meget om i folkeskolen. Undervisningen om politik var meget overfladisk, fortæller Laurits Balsløv.   

For meget fokus på gymnasiet 

Klasselærereren fortæller, at de skal læse en tekst og lave gruppearbejde bagefter. 

Det er ikke alle, som tager hendes ord helt bogstaveligt. Tre drenge går ned bagerst i klassen, kaster sig i hver deres sofa og hiver mobilen frem. Andre sidder og spiller computer.

Laurits kigger intenst på skærmen, mens han lavmælt læser op for sig selv. 

Laurits oplevede ikke, at han fik tilstrækkelig viden i folkeskolen om sine uddannelsesmuligheder.

- Vi fik ikke så meget at vide om erhvervsuddannelser i 9 klasse. Det store fokus var helt klart på de almindelige gymnasiale uddannelser. Det var faktisk min mor, der fandt den her uddannelse på Facebook, fortæller Laurits. 

 På EUX får de unge både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse og derfor endte Laurits med at vælge uddannelsen. Han har ikke fortrudt sit valg.

- Jeg er rigtig glad for at gå her. Der er bare noget særligt ved at være i en klasse, hvor alle har det godt med hinanden og er venner, fortæller han og fortsætter

- Jeg synes, det er fedt, at vi har undervisning i et værksted. Vi har selv indrettet vores klasseværelse og bygget væggene. Vi kan nemt skifte frem og tilbage mellem det boglige og praktiske. 

Laurits har sammen med sine klassekammerater bygget et shelter.

Ingen interesse for politik 

Sidsel minder drengene om, at de skal ned og se den politiske debat, der er på skolen i dag.

- Det har ikke noget med os at gøre, og det er kedeligt, udbryder en af drengene og påpeger, at ingen af dem kan stemme endnu. 

- I er alt det, som politikerne efterspørger. I tager både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Det er vigtigt, at I hører, hvad politikerne har at sige, svarer Sidsel med en bestemt tone. Flere af drengene løfter ivrigt armen i vejret, men Sidsel fortsætter.

- Mange af de ting, som politikerne beslutter, er noget, der påvirker jer både nu og i fremtiden. 

Drengene mumler nogle få ord og tager resignerede armen ned igen. 

Mangler læreplads 

Undervisningen fortsætter, og Sidsel spørger, hvor mange der har fået en læreplads. 

Halvdelen af drengene rækker hånden op. Laurits er en af dem, der ikke har fået en plads endnu. 

Han søgte en plads hos et lokalt tømrerfirma og troede egentlig, at pladsen var i hus. Begrundelsen for afslaget var, at mester ikke ville have en lærling fra EUX. 

- Han havde haft dårlige erfaringer med lærlinge fra EUX. Så han ville ikke have mig. Jeg tror, han synes, at studerende fra EUX går for meget i skole. Når man går på en normal erhvervsuddannelse, fokuserer man jo kun på sit håndværk. 

Afslaget gjorde Laurits usikker og bekymret for fremtiden. Skolen har dog lovet at hjælpe ham. 

- Efter jeg fik afslag på lærepladsen, tænkte jeg: ”hva så nu?”. Heldigvis har skolen sagt, at jeg kan være i praktik hos dem, hvis jeg ikke finder en plads inden jul, fortæller Laurits og bliver tavs et øjeblik, inden han fortsætter. 

- Det er jo ikke det samme som at få en rigtig plads, men det giver mig lidt ro i maven.   

Langtrukken politisk debat 

Klokken er 11:15 og samfundsfagstimen er slut. 

Drengene er på vej ned i kantinen for at spise frokost og se den politiske debat.

Laurits har ikke de store forventninger til debatten. Der er heller ikke særlige emner, som optager ham.  

De finder et rundt bord i midten af skolens kantine. De rykker tæt sammen, så der er plads til alle. Partierne deler flyers og andet valgmateriale rundt, så de unge kan orientere sig i det politiske landskab. Det er dog ikke det, som alle drengene bruger dem til. De laver nogle af dem om til konfetti, som de samler i en bunke på midten af bordet. 

Klokken er blevet 11:45 nu, og kantinen er tætpakket. 

Debatten starter med at kandidaterne præsenterer sig selv, og deres mærkesager. Drengene klapper troligt med, efter hver kandidat er færdig.

Bagefter er det erhvervsskoleeleverne, der får mulighed for at komme på banen med spørgsmål fra de unge. Der bliver spurgt ind til, hvad partierne vil gøre for klimaet, inflationskrisen og ældreområdet. 

En af drengene begynder at spise en medbragt kakaoroulade. Han får hurtigt spist halvdelen og kigger nu anstrengt ned i jorden. Som vælgermødet skrider frem, bliver koncentrationen udfordret. Klapsalverne bliver mindre konstante og bunken med iturevet valgmateriale er blevet større. Drengen, der spiste roulade, sidder nu foroverbøjet med lukkede øjne. Han er gået kold. Debatten er efter næsten 90 minutter slut. 

Laurits og de andre drenge trisser ned ad gangen og mod værkstedet. De sidste to timer står den på dansk. 

Debatten har ikke ændret på Laurits forhold til politik. Han føler sig stadig ikke helt klar til for alvor at engagere sig. 

- Politik har aldrig fyldt så meget for mig og jeg kan alligevel ikke stemme endnu. Jeg tror det kommer til at fylde lidt mere når jeg bliver ældre.