Regeringen foreslår at afsætte 88 millioner kroner til at hjælpe ordblinde børn og unge. Pengene skal blandt andet gå til at opspore ordblindhed tidligt og hjælpe elever på FGU.
Regeringen foreslår at afsætte 88 millioner kroner til at forbedre ordblindeområdet i det nye finanslovsudspil for 2023.
Forslaget er regeringens hidtil største ordblindepakke. Den foreslåede finansiering til Ordblindepakke IV, som forslaget hedder, er på 88 millioner kroner.
Pengene skal fordeles over de næste fire år. I den seneste ordblindepakke var der afsat 32,7 millioner kroner til indsatsen.
Det store beløb kommer ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) af, at det nu gælder om at udbrede de midler og tests, som de tidligere pakker i særlig grad har haft fokus på at udvikle.
- Det er ikke særligt dyrt at udvikle en test. Det, der koster, er at udbrede den, så alle benytter sig af den, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview med Fagbladet 3F.
Håbet er, at man ved hjælp af de nye og forbedrede tests kan opspore ordblindheden endnu tidligere og give de fornødne redskaber til personer med læse- og skrivevanskeligheder.
- Vi skal spotte elevernes vanskeligheder så tidligt så muligt, for hvis de får den nødvendige støtte og hjælp, så kan de få en fuldstændig almindelig skolegang, siger ministeren.
Bliver bedre til at opspore og hjælpe
Noget tyder også på, at fokusset ordblindhed har hjulpet med at spotte og sikre hjælp til de ordblinde elever, der har brug for den.
I marts udkom en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), der viser, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde.
I 2015 vurderede udskolingslærerne, at 30,8 procent af de elever, der modtog støtte, led af ordblindhed. Det steg til 43,3 procent i 2021.
- Vi er blevet vanvittig gode til at opspore ordblindhed tidligt. Det var vi ikke for bare ti år siden, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
LÆS OGSÅ: Ordblinde Marius går kun i skole tre dage om ugen
Ifølge VIVE-rapporten føler endnu flere lærere også, at de i høj grad har kompetencerne til at støtte elever med læse- og skrivevanskeligheder.
Der er stadig mangler
Men står det til børne- og undervisningsministeren, så kan det blive endnu bedre.
Derfor går en del af puljen blandt andet til at justere ordblindetesten, så man kan teste børnene hele året rundt.
På nuværende tidspunkt er det nemlig kun engang i foråret, at der testes for ordblindhed, og derfor risikerer nogle børn at blive overset, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Man risikerer, at der kan gå op til et helt år, før man kan blive testet. Og et år er meget lang tid for børn i skolealderen, siger ministeren.
LÆS OGSÅ: Lovgivningen skal strammes
Ikke kun til skolebørn
Hvis det alligevel glipper med at opdage ordblindheden i grundskolen, så skal der også være hjælp at hente senere i tilværelsen.
Derfor foreslår regeringen, at næsten halvdelen af puljen, 40 millioner kroner, går til at hjælpe unge på de forberedende grunduddannelser (FGU).
- FGU løfter en meget stor andel af de elever, der kommer med ordblindhed, men økonomien har hidtil været sat for lavt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Regeringen vil også sikre, at lærere og ledere på ungdomsuddannelser bliver klædt på til at kunne hjælpe ordblinde elever, og at forældre med ordblinde børn kan få let og direkte adgang til tests.
