20-årige Alexander Kistrup bestod aldrig folkeskolens eksamen, fordi han ikke fik hjælp til sin ordblindhed. 14-årige Marius Koldby Christensen frygter, at det samme sker for ham.

Selvom de er ordblinde, burde de kunne klare sig helt på niveau med deres klassekammerater, men folkeskolen formår ikke at give ordblinde elever den nødvendige hjælp.

Og der er ingen lovgivning til at sige, hvad børnene har krav på.

Men det er der brug for. Der skal strammes op i lovgivningen om special- og supplerende undervisning, så alle ordblinde elever kan få den rigtige hjælp og støtte, mener Janne Sabroe, der er formand for Ordblindeforeningen.

- Folkeskolerne er forpligtet til at tilbyde supplerende undervisning i en eller anden form. Men det er ikke alle, der gør det, siger Janne Sabroe.

- Det fungerer godt på ungdomsuddannelserne, hvor det er staten, der betaler. Der er nogle helt klare retningslinjer. Det skal forbedres i folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Ordblinde børn får ikke hjælp

Individuelle planer

Janne Sabroe understreger, at det er vigtigt, at hvert eneste barn bliver vurderet.

- Ordblindhed kommer i mange variationer, og man er nødt til at se, hvad den enkelte har brug for.

Undersøgelsen “Kortlægning af folkeskolens praksis for arbejdet med ordblinde elever”, fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2020 viser, at kommunale handleplaner er afgørende for, at der bliver udarbejdet individuelle planer for eleverne ude på folkeskolerne.

Men kun en tredjedel af læsevejlederne svarer i undersøgelsen, at deres kommune har en handleplan med faste procedurer for, hvordan skolerne skal agere i forhold til at udrede og undervise ordblinde elever.

EVA: Undervis lærerne

Seniorkonsulent Anne Kyed Vejbæk, der står bag undersøgelsen, fandt det særligt væsentligt, at læsevejlederne i undersøgelsen vurderede, at man i høj grad kan styrke skolens ordblinde elever ved at prioritere kompetenceudvikling blandt andre faglærere end dansklærerne.

- Vi så, at lidt under halvdelen af skolerne ikke tilbød opkvalificering til lærerne inden for ordblindhed. Og der, hvor man gjorde det, prioriterede flere lærer det ikke, siger Anne Kyed Vejbæk.

- De skal blandt andet have en viden om, hvordan man inddrager og anvender relevante IT-hjælpemidler i undervisningen, så ordblinde elever har deltagelsesmuligheder.

Janne Sabroe fra Ordblindeforeningen peger også på, at forældrene spiller en vigtig rolle.

- Ligesom alle lærere i alle fag i højere grad skal undervises i at bruge IT-hjælpemidler, gælder det også forældrene, siger Janne Sabroe.

- Det er meget væsentligt, at forældrene kender programmerne, så de kan hjælpe med lektier og støtte børnene i at bruge programmerne.

Læseforsker: Tidlig hjælp er afgørende

Carsten Elbro er læseforsker ved Københavns Universitet. Han mener, at det er helt afgørende, at skoler og kommuner er opmærksomme på ordblindhed så tidligt som muligt.

- Man kan med rimelig sikkerhed sige omkring skolestart, hvem der er i risiko for at blive ordblind. Nogle kommuner er langt fremme og har en storartet indsats allerede i børnehaven og børnehaveklassen, hvor det handler om sproget. Man kan tage toppen af problemerne ved at gøre en tidlig indsats, siger han.

Særligt fordi ordblindhed er arveligt, kan det være vigtigt at fortælle lærerne, hvis en forælder er ordblind, så de kan være særligt opmærksomme tidligt.

Krav på test

Alle elever har krav på at blive testet i 3. klasse, hvis der er mistanke om ordblindhed. Og med den nyeste Ordblindepakke fra folketinget er det blevet indført, at alle elever skal have lavet en såkaldt risikotest i 1. klasse.

- Det er en virkelig god ting, så spotter man det så tidligt som muligt, siger Janne Sabroe fra Ordblindeforeningen.

- Men man har ikke krav på andet end test. Jeg synes, det er spildt krudt, hvis man ikke gør noget ved det bagefter.

For med kravet om test følger ingen penge til opfølgning og hjælp til at komme videre. Og det er helt afgørende, ifølge Janne Sabroe.