Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver fjerde folkeskole har ikke retningslinjer for, hvad skolen tilbyder ordblinde elever. Det kan få store personlige konsekvenser for børnene og betyder, at mange ikke får en uddannelse.

Katrine Petersen er et af mange børn, der ikke har fået den nødvendige hjælp, fordi der mangler retningslinjer på ordblindeområdet.
Michael Drost-Hansen

14-årige Katrine Petersen har været så langt ude, at hun havde selvmordstanker. Hun fik for et år siden en belastningsreaktion som konsekvens af, at hun aldrig har fået den nødvendige hjælp til sin ordblindhed.

Hun er desværre ikke alene om at kæmpe unødvendigt meget med ordblindhed.

Mange forældre oplever, at indsatsen for børnene er helt afhængig af, hvem der sidder i kommunalbestyrelsen, og hvem der er skoleleder. Det forklarer Janne Sabroe, formand for Ordblindeforeningen.

- Det er en vanskelig proces at få den hjælp, man har brug for i folkeskolen. Forældrene har fuldkommen ret, det er et stort problem, siger hun.

Det er det, fordi det er op til den enkelte kommune og folkeskole, hvor mange ressourcer skolen vil sætte af til deres ordblinde elever, og hvilken form for hjælp, de skal tilbydes.

Janne Sabroe oplever, at mange ledere og lærere mangler kendskab til, hvad ordblindhed er, og det gør det umuligt at give den rigtige hjælp og støtte.

Ingen retningslinjer

Næsten en fjerdedel af læsevejlederne på landets folkeskoler siger, at ledelsen på deres skole i mindre grad eller slet ikke prioriterer arbejdet med ordblinde elever.

Lige så mange svarer, at skolen ikke har retningslinjer for, hvordan de skal arbejde med ordblinde elever. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut lavede i 2020.

- Ordblindhed kan se meget forskelligt ud fra elev til elev, så det er langt mere væsentligt, at der laves en individuel plan for eleverne, end at de alle modtager samme tilbud, siger seniorkonsulent Anne Kyed Vejbæk, der står bag kortlægningen.

Hun peger på, at kommunale handleplaner er vigtige for at mindske forskellene mellem skolerne. Men kun en tredjedel af læsevejlederne svarer, at deres kommune har faste procedurer for, hvordan skolerne skal udrede og undervise ordblinde elever.

- Vi har ikke vurderet, hvilke tilbud der fungerer bedre end andre, men vi kan se, at der er forskel på skolernes praksis.

Ingen lovgivning

Det får mange forældre til at spørge i diverse netværk: Hvad har mit ordblinde barn egentlig krav på?

I folkeskoleloven er det formuleret således, at skolerne skal tilbyde det, der kaldes supplerende undervisning, til de elever, der ikke kan følge den almindelige undervisning. Det kan være støtte i klassen ni timer om ugen.

- Det der “skal” i loven, det er der mange skoler, der siger, de ikke har råd til, siger Janne Sabroe, formand for Ordblindeforeningen.

Det er den enkelte folkeskole, der definerer, om supplerende undervisning eksempelvis er én støttetime om ugen eller de ni timer, loven giver som eksempel. 

- Mange skoler har inden for loven mulighed for at give mere, end de giver, men de skal have budgettet til at hænge sammen.

Kaster en IT-rygsæk på

Mens undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der er stor forskel på, om skolerne gør brug af støttelærer til de ordblinde elever, giver tæt på alle skoler adgang til IT-hjælpemidler.

Men det er kun ti procent af lærerne, der i høj grad bruger de hjælpemidler i den almindelige undervisning.

Det er et stort problem, mener Carsten Elbro, der er læseforsker og professor ved Københavns Universitet. 

- Hvis en kommune ikke har tid til at hjælpe, kaster de en IT-rygsæk (hjælpemidler red.) på de ordblinde. Så sidder de der. Uden specialundervisning eller støtte i at bruge hjælpemidlerne. Det er helt ude i hampen.

IT-hjælpemidlerne er ifølge Carsten Elbro uvurderlige og fremragende, og derfor bør lærerne i langt højere grad undervises i, hvordan de kan bruge hjælpemidlerne i undervisningen, mener han.

- Hjælpemidlerne kan ikke erstatte undervisning. For at blive en bedre læser skal der selvstændig øvelse og undervisning fra en lærer til. Det er præcis her, at kommuner kan ønske at holde udgifterne nede. For det er lærertid, der er kostbar.

Store personlige konsekvenser for børnene

De mange års kamp med ordene betød, at Katrine Petersen til sidst var så ked af det, at hun ikke mødte op til undervisningstimer og kom endnu længere bagud fagligt. Hun græd sig selv i søvn og begyndte at hallucinere.

- Når eleverne ikke får den hjælp, de har brug for, får de en følelse af, at de ikke er gode nok, siger Janne Sabroe, der rådgiver mange forældre til ordblinde børn.

- Det er nederlag på nederlag, og de mister motivationen for at lære.

For Katrine Petersen blev redningen at begynde på en efterskole, hvor hun nu håber at kunne gennemføre folkeskoleeksamenen inden for de næste par år.

- Jo ældre de bliver, jo sværere bliver det at indhente de helt basale færdigheder i læsning, skrivning og stavning, siger Janne Sabroe, formand for Ordblindeforeningen.

Det er også nødvendigt at kunne læse i alle andre fag end dansk. Kan man ikke det, risikerer ordblinde elever aldrig at kunne komme på en ungdomsuddannelse.