Marius Koldby Christensen har aldrig fået samme undervisning som sine jævnaldrende. I 1. klasse kaldte skolen det indlæringsvanskeligheder, men siden blev man opmærksom på ordblindhed. 

Det kunne han være blevet testet for allerede i 3. klasse, men skolen valgte at vente med testen. De ville ifølge hans mor, Majbritt Koldby Christensen, udelukke eventuelle andre årsager til, at Marius Koldby Christensen kunne have problemer.

Men testet, det blev han aldrig.

- Vi stolede jo på skolen og de fagfolk. Jeg gjorde desværre det, de sagde, fortæller Majbritt Koldby Christensen, hvis mand og to andre børn også er ordblinde.

Specialundervisning

I dag går Marius Koldby Christensen i 8. klasse og følger kun få timer med sin årgang.

- Når jeg skal skrive og læse, så er det ikke så godt. Jeg kan skrive og læse nogle få ord. Det er ret træls, for jeg går glip af mange timer, siger Marius Koldby Christensen.

Han har ikke længere tysk og har kun 45 minutters engelskundervisning om ugen. To dage om ugen er han i virksomhedspraktik og modtager derfor ingen undervisning de dage.

- Otte timer om ugen har vi også noget, der hedder “Broen”, hvor os, der har sværere ved det, får hjælp. Det er jeg glad for, siger han.

Virksomhedspraktikken har reddet ham

Det blev besluttet i 7. klasse, at Marius Koldby Christensen skulle begynde i virksomhedspraktik.

- Det er dejligt, jeg kommer meget væk fra det, jeg føler, der er træls, og jeg får lov til at bruge mine hænder, siger Marius Koldby Christensen, der hjælper til hos maskinproducenten Tim Thyregod A/S.

En lav arbejdshukommelse betyder, at Marius Koldby Christensen har svært ved for eksempel at genfortælle en historie. Men han kan godt huske sine opgaver på arbejdet. Han har en computer til at læse højt for sig, og mange opgaver går med at tælle.

Efter Marius Koldby Christensen er begyndt at arbejde, har han fået det godt, og har fået mange venner. 

- Men i 5. og 6. klasse var jeg ret alene. Det var træls. Der havde jeg det svært, så jeg holdt mig for mig selv, siger han.

Bekymret for få undervisningsdage

Majbritt Koldby Christensen er bekymret for, om tre dages undervisning er nok.

- På den anden side er det på arbejdet, han er vokset. Han er glad og bliver værdsat, fortæller hans mor.

Derfor er familien nu meget i tvivl om, hvorvidt Marius Koldby Christensen skal fortsætte på den skole og på det arbejde, hvor han har det godt, eller om han skal på efterskole, hvor han kan få mere støtte til det faglige.

- Men som det ser ud nu, har vi ikke råd til at sende ham på efterskole. Så skal han alternativt på en fri fagskole, som vi også selv skal betale for. Det er så uretfærdigt, når andre børn kan gå videre på en gratis ungdomsuddannelse, siger Majbritt Koldby Christensen.

Økonomi er dog ikke det eneste, der kan spænde ben for at komme på ordblindeefterskole. Skolen, familien har været i kontakt med, siger, det ikke er sikkert, de kan optage Marius Koldby Christensen, da han ikke er konstateret ordblind gennem den nationale ordblindetest. 

Ønsker at hjælpe

I dag føler Majbritt Koldby Christensen, at Thyregod Skole, som han går på, gør alt hvad de kan for at hjælpe ham, men det har de ikke altid gjort.

- I 5. klasse gav de ham lov til at tegne en historie, fordi han ikke kunne skrive. Hvis han fra start havde fået hjælp og for eksempel ikke havde fået lov at tegne, så havde han været bedre i dag. Det er jeg ikke i tvivl om. Han har ingen anden diagnose, han er bare hårdt ramt på indlæringsvanskelighederne.

Konstitueret skoleleder på Thyregod Skole, Anne Gulbech Rasmussen, er blevet forelagt familiens kritik. Men hun ønsker ikke at kommentere på en sag, hun som ny skoleleder ikke har kendskab til.

Hun kan derfor heller ikke sige, hvorfor man valgte at udskyde Marius Koldby Christensen test dengang. 

- Jeg ved ikke, hvad der er sket, eller hvad begrundelsen kunne være. Jeg har kun et ønske om, at vi hjælper familien. Han har værktøjerne, og det er det, man kan gøre, siger Anne Gulbech Rasmussen.