På Andrei Simionicas kontrakt står der 20 timer om ugen og 100 kroner i timen.

Det ligner en helt almindelig kontrakt. Men det er bare ikke hele sandheden, fortæller han.

- Jeg arbejdede 10-12 timer om dagen og havde kun to dage fri om måneden. Lønnen fik jeg i hånden. 

Eksemplet her er blot én måde, hvorpå ejere af kinesiske restauranter tilsyneladende forsøger at komme rundt om danske skatteregler på, mens de ansætter rumænske køkkenhjælpere til 20-30 kroner i timen.

LÆS OGSÅ: Rumænere udnyttes og underbetales på kina-restauranter over hele landet

Flere rumænere fortæller til Fagbladet 3F om forskellige kontraktformer, der gør det muligt at udnytte dem som billig arbejdskraft.

Ifølge rumænerne er det grundigt udtænkt og sat i system, så ejerne kan fremvise de rigtige papirer til myndighederne og på samme tid skjule, at de udnytter de rumænske arbejdere. 

Fik anden kontrakt på nyt kineser-sted

Andrei Simionica har selv oplevet flere forskellige typer af kontrakter.

Det første eksempel herover er fra starten af 2020, hvor han i knap et halvt år var ansat på Kings Running Sushi i Aalborg.

3F Aalborg har opgjort, at hans arbejdsdage i gennemsnit reelt var 10,5 timer lange med to månedlige fridage. 

Ifølge fagforeningen skylder ejerne bag Kings Running Sushi knap 230.000 kroner til Andrei Simionica i manglende løn.

Uddrag af kontrakten:

Da Andrei Simionica og to venner et år senere fik job på en ny kinesisk restaurant på den anden side af gaden, fik de en ny kontrakt.

Denne gang lød arbejdstiden på 37 timer og lønnen på 12.000 kroner om måneden, ifølge kontrakten.

LÆS OGSÅ: Rumænere arbejdede 72 timer om ugen på kina-restaurant: Man føler sig ikke som et menneske

Men igen var virkeligheden en anden, og de tre mænd endte ifølge dem selv med at arbejde over 72 timer om ugen til 20-30 kroner i timen.

Også her vurderer 3F Aalborg, at der er sket underbetaling for over 230.000 kroner.

Politiet ser rumænere på kinesiske restauranter

Landets politikredse møder rumænerne, når de er på opsøgende kontroller på landets restauranter, her i blandt kinesiske restauranter. Men selvom de vurderer, rumænerne er underbetalte, er der ikke noget, politiet kan gøre. 

Det skyldes, at rumænerne er EU-borgere og derfor gerne må arbejde og opholde sig i Danmark, forklarer Morten Smith, der er sektionsleder i udlændingekontrolsektionen hos Københavns Politi. 

- Vi oplever, at nogle udenlandske arbejdstagere for eksempel arbejder til en urimelig lav løn eller arbejder sort, men det er en opgave for Skattestyrelsen, siger Morten Smith.

- Der kan være nogle stakkels mennesker iblandt, som bliver udnyttet, men de fleste har ansættelsespapirerne fuldstændigt i orden.

Halv løn på kontoen, resten i hånden

Selvom ansættelseskontrakterne tilsyneladende er i orden på overfladen, er det ikke ensbetydende med, at der bliver betalt en korrekt løn.

Til Fagbladet 3F fortæller en 35-årig rumænsk mand, at han indtil i sommer var ansat på en sushirestaurant i København sammen med sin 25-årige kone.

Her arbejdede de ifølge manden i fire år.

- Vores kontrakt sagde fire timer om dagen. Den del af lønnen fik vi indbetalt på vores lønkonto, fortæller manden, der ønsker at være anonym.

Et rumænsk ægtepar fik en kontrakt på 20 timer om ugen på en sushi-restaurant i København, men i virkeligheden arbejdede de over 70 timer, fortæller de. Lønnen for de 20 timer blev indbetalt på en lønkonto. Resten fik de i hånden i kontanter.

- Men i virkeligheden arbejdede vi hver dag i op til 11 timer, nogle dage meget mere. Den del af lønnen fik vi i hånden. Sort.

Hans fortælling bliver bekræftet af en tidligere kollega, der også blev ansat på samme måde.

Andre rumænere bekræfter over for Fagbladet 3F, at denne måde at aflønne på benyttes på andre restauranter. 

Ofte får de rumænske ansatte at vide, hvad de skal sige, hvis myndighederne kommer på kontrol. Det samme skete for den 35-årige køkkenansatte fra sushirestauranten i København.

- Hvis der kom kontrol, skulle jeg sige, at jeg kun arbejdede fire timer om dagen, fortæller han.

Også dette bliver bekræftet overfor Fagbladet 3F af andre rumænere på andre restauranter.

Forsker: Myndigheder tjekker ikke snyd

Netop fordi rumænerne ser ud til at have kontrakter, der er korrekte, kan det være svært for myndighederne at kontrollere, hvad der reelt foregår, fortæller Marlene Spanger, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

- De er registrerede, har bopælsadresse og et sundhedskort, måske har de også en ansættelseskontrakt. Derfor kan det være svært for myndighederne at fange på kontrolbesøg, hvis de kun kontrollerer deres papirer. 

- At kontrollere, hvad der sker i praksis, er meget mere omfattende, siger hun.

Ifølge politiet er det korrekt, at de ikke kontrollerer ansættelsen, men blot ser på, om rumænerne overhovedet må være i Danmark.

- Hvorvidt arbejdsgiver fifler med kontrakterne, er ikke noget, vi har noget med at gøre, siger Morten Smith.

- Vi undrer os ikke umiddelbart over 20 timers-kontrakter, for der er jo indgået en aftale. Vores fokus er: Opholder rumænerne sig lovligt, og må de arbejde her? Så ændrer det ikke noget, om de har 20 eller 37 timers-kontrakt, siger han.

Hvis politiet ser, at en rumæner har været i Danmark i en længere periode, men endnu ikke er registreret hos Skat, giver politiet sagen videre til kontrol hos Skattestyrelsen.

Har altid første dag på job

En anden måde, de kinesiske restauranter forsøger at komme uden om Skattestyrelsens kontrol, er at lade, som om de ansatte ikke har været der så længe.

Det fortæller Peter Compen, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis udlændingekontrolsektion.

- De siger tit til os, at det er deres første arbejdsdag. Her er der typisk tale om sort arbejde, men det er en sag for Skattestyrelsen, siger han. 

Skatteregning kan ende hos rumænske ansatte

Hos Skattestyrelsen forklarer Ernst Nielsen, der leder indsatsen mod social dumping, at det er arbejdsgiveren, der skal tilbageholde og betale medarbejdernes A-skat. 

- Ser vi på en kontrol, at de ikke har gjort det, så opkræver vi normalt den skat, der mangler at blive betalt, hos arbejdsgiveren, siger han.

Den betaling kan arbejdsgiver kræve tilbagebetalt af de ansatte. 

Dermed kan det ende med at blive dyrt for rumænerne, hvis det bliver opdaget, at de har arbejdet for sorte penge og pludselig skal betale skat.

LÆS OGSÅ: Netværk bag udnyttelse: Underbetalte job på kina-restauranter udbydes på Facebook

I visse tilfælde kan det blive strafbart for arbejdsgiveren, hvis de ikke tilbageholder A-skat. 

Men det kræver, at Skattestyrelsen vurderer, at skatteunddragelsen er foretaget med forsæt eller som minimum groft uagtsomt. 

- Hvis vi vurderer, at der kan være tale om strafbare forhold, oversender vi sagen til vurdering hos Skattestyrelsens strafenheder, siger Ernst Nielsen.

Arbejdsgiver: Vi lønner på samme niveau som andre i branchen

Fagbladet 3F har kontaktet ejerne af de tre restauranter, som rumænerne har arbejdet på. To af restaurantejerne ønsker ikke at udtale sig om de ansattes vilkår.

Restaurant Sanya i Aalborg svarer, at rumænerne har fået en timeløn, der svarer til lønsatsen i andre job i restaurationsbranchen.

- Det er vores vurdering, at den løn, vi tilbyder vores medarbejdere, er på niveau med det gennemsnitlige lønniveau i branchen, og vi skelner ikke mellem, om det er danske eller eksempelvis rumænske medarbejdere. Hvis det viser sig, at der er sket fejl i forbindelse med lønudbetalingen til nuværende eller tidligere medarbejdere, vil det naturligvis blive rettet, skriver den daglige leder, Yuanping Zhang, i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

- Vi har ligesom mange af vores kollegaer i branchen både danske og udenlandske medarbejdere. Alle bliver behandlet ens. Jeg er meget ked af, hvis nogle af mine tidligere ansatte skulle have en oplevelse af at være blevet behandlet dårligt. Vi gør en stor ære i, at vores medarbejdere arbejder under gode og velordnede forhold, og det er mit klare indtryk, at vores medarbejdere generelt er glade og tilfredse med arbejdspladsen, arbejdsvilkårene og deres arbejde, skriver Yuanping Zhang.