Prisstigninger på mad, benzin og gas sender stor ekstraregning videre til forbrugerne, siger økonom.
De fleste har nok bemærket, at en liter mælk er blevet dyrere hen over det seneste år.
Men som onsdagens nye tal for forbrugerpriser viser, så er mælk ikke det eneste, der er steget i pris.
Andre fødevarer, brændstof, el og gas er også steget, og Danmarks Statistik er nået frem til en vækst i forbrugerpriserne på 8,7 procent på et år.
Det gør et stort indhug i de fleste familiers økonomi.
Faktisk kan en helt almindelig familie opleve, at de står og mangler op mod 34.000 kroner på det årlige budget – alene på udgifter til gas, el, benzin og fødevarer.
Det viser beregninger, som Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos PFA, har lavet.
- Det er næsten 3.000 kroner mere, man skal betale om måneden for ting, man ikke rigtig kan undvære – og uden at man får mere for det, siger hun.
De høje priser betyder, at familierne bliver nødt til at tjekke, om der er balance mellem rådighedsbeløb og de faktiske udgifter.
- Nogle har et overskud at tære af – enten i form af ekstra luft i budgettet eller en opsparing, man kan tære af.
- For andre er det mere alvorligt, fordi de ikke har ret meget mere at gøre med. De skal foretage en benhård prioritering og må måske pille ferier ud af budgettet, siger Camilla Schjølin Poulsen.
Hun opfordrer til, at man løber budgettet igennem og kigger på, om der kan gemme sig besparelser, som gør mindre ondt end andre.
- Det kunne være ens indkøbsvaner, der skal laves om, eller et fitnessabonnement, der ikke bliver brugt, siger hun.
Beregningerne tager udgangspunkt i en familie på fire, der bor i hus og har benzinbil og gasfyr.
Opvarmes huset med fjernvarme – som ikke stammer fra naturgas – lyder ekstraregningen på omkring 24.600 kroner.
/ritzau/
