Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Rumænske Paul-Bogdan Cojocariu har tjent en lav løn hos alle de danske landmænd, hvor han har arbejdet. Højeste løn fik han som landbrugselev.

- Jeg føler mig snydt. Jeg tjente ikke ret mange penge og havde en masse problemer, siger rumæner Paul-Bogdan Cojocariu, der har arbejdet hos syv landmænd i Danmark.
Privat

Gang på gang er rumænske Paul-Bogdan Cojocariu blevet underbetalt for sit arbejde hos danske landmænd. Seks danske landmænd har de seneste par år blot betalt mellem 58 og 87 kroner i timen før skat til landbrugsmedarbejderen.

Det kan Fagbladet 3F nu dokumentere via blandt andet hans lønsedler og ansættelseskontrakter.   

33-årige Paul-Bogdan Cojocariu fortæller, at han i 2016 tog til Danmark med det formål at arbejde og uddanne sig i to-tre-fire år for derefter at vende hjem og få sin egen gård i Rumænien. Men drømmen endte langt fra lykkeligt, og han føler sig misbrugt i Danmark.

- Jeg føler mig snydt. Jeg tjente ikke ret mange penge og havde en masse problemer. Jeg sagde ja til de job, fordi landmændene lovede, at jeg kun ville få den lave løn i en kort periode. Og fordi jeg af et formidlingsbureau fik at vide, at 12.800 kroner om måneden i det første år var en normal løn i Danmark, siger Paul-Bogdan Cojocariu. 

Landmand dømt for underbetaling

Rumæneren blev i marts 2016 ansat på en etårig kontrakt hos svineproducent Jakob Kristoffersen fra Kjellerup i Midtjylland. Her tjente medhjælperen 58 kroner i timen for sit arbejde som ufaglært.

Men byretten og senest landsretten i Viborg har afgjort, at lønnen var urimelig lav. Retten har dømt landmanden til at betale 46 kroner mere i timeløn til Paul-Bogdan Cojocariu. Timelønnen skulle være 104 kroner, afgjorde retten.

Men 104 kroner i timeløn har rumæneren ikke tjent et eneste af de steder i dansk landbrug, hvor han har arbejdet frem til juni 2018. Det forarger hos hans fagforening, 3F.

- Vores medlem Paul er systematisk blevet underbetalt af danske landmænd. Det er rystende og grotesk, at danske landmænd betaler så lav løn til voksne landbrugsmedarbejdere for et almindeligt stykke arbejde. Men det er desværre blevet meget normalt blandt nogle landmænd, siger Anders Carlsen, gruppeformand hos 3F Viborg.

3F vil nu forsøge at skaffe yderligere løn til Paul-Bogdan Cojocariu fra flere af de landmænd, hvor han har arbejdet.   

Timelønnen for arbejde i landbruget er i 2018 mindst godt 137 kroner, hvis virksomhederne følger overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Paul-Bogdan Cojocariu tjente 76 kroner i timen hos Bredebjerggård Svineproduktion.
Paul-Bogdan Cojocariu tjente 76 kroner i timen hos Bredebjerggård Svineproduktion.

Almindelig medarbejder på elevvilkår

Hos Bredebjerggård Svineproduktion ved Ugerløse på Sjælland tjente Paul-Bogdan Cojocariu 76 kroner i timen. Rumæneren fik jobbet via det danske formidlingsbureau Agrojob Denmark, som han i den forbindelse betalte 6.000 kroner til.

Bredebjerggård Svineproduktions ejer, Søren Helmer, oplyser, at den ufaglærte rumænske medarbejder blev ansat på elevlignende vilkår.

- Det er den måde, vi starter dem på, når de kommer ind og er fuldstændig grønne. Jeg ved ikke, om det er en fair løn. Han skal ind at lære det. Nogle vil gerne lære at passe grise og blive i Danmark, andre vil ikke, siger Søren Helmer og oplyser, at han har medarbejdere, der tjener 22.000 eller 25.000 kroner om måneden.   

Paul-Bogdan Cojocariu blev i november 2016 ansat som landbrugsmedarbejder hos landmand Ole Pugholm Andersen i Nibe. Rumæneren fik jobbet gennem den nordjyske landboforening Agri Nord. Den ufaglærte medarbejder tjente 87 kroner i timen hos Ole Pugholm Andersen.

- Det er ikke en fair løn, hvis de kan nogle ting. Men han kunne ikke nogen ting og forsvandt bare herfra. Det er en fair løn, når de starter. Og når de så kan, så får de en bedre løn. De stiger, når de har fortjent det, siger landmanden og oplyser, at han har medarbejdere, der tjener 150 kroner i timen.

Har fået nok

Efter at være blevet underbetalt hos seks danske landmænd blev Paul-Bogdan Cojocariu midt i februar i år elev på Grindsted Landbrugsskole - på det første trin af uddannelsen til landbrugsassistent.

Det var i praktik som landbrugselev, at den 33-årige rumæner tjente den højeste timeløn hos en dansk landmand. Virksomheden Siggaard Agro betalte ham 92 kroner i timen samt tillæg for overarbejde.  

Fagbladet 3F har bedt om kommentarer til rumænerens forhold i dansk landbrug fra formanden for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Fagbladet 3F har også spurgt Martin Merrild om, hvordan dansk landbrug vil tiltrække medarbejdere, når lønnen er mellem 58 og 87 kroner i timen før skat.

- I og med Landbrug & Fødevarer ikke er en arbejdsgiverorganisation, så har vi ingen kommentarer til dine spørgsmål, skriver presseafdelingen hos Landbrug & Fødevarer i en e-mail til Fagbladet 3F.

Landbrug & Fødevarer har gentagende gange gennem det seneste halve år fremført, at der mangler arbejdskraft i landbruget. Det er 3F uenig i.

Paul-Bogdan Cojocariu ville gerne arbejde i Danmark, men er nu rejst tilbage til Rumænien - dybt skuffet. Han overvejer nu at lave en aftale med et rumænsk rengøringsfirma om at arbejde i Holland.