Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Byretten har dømt en landmand til at betale 46 kroner mere i timeløn til en medarbejder. Landmanden mener, at nogle medarbejdere er nul kroner værd.

- Jeg er meget tilfreds med, at 3F vandt sagen. Dommeren gav mig retfærdighed. Jeg blev meget stolt, siger den 33-årige 3F'er Paul-Bogdan Cojocariu fra Rumænien.

58 kroner i timeløn før skat. Det tjente en landbrugsmedhjælper for at passe grise hos en midtjysk landmand. Men lønnen var urimelig lav. Retten i Viborg har dømt arbejdsgiveren til at betale knap 104 kroner i timen til medhjælperen.

Landmanden ankede dommen. Men Vestre Landsret har efterfølgende tilkendegivet, at den er enig i byrettens dom.

3F Viborg vandt sagen på vegne af landbrugsmedhjælperen.

- Vores medlem er blevet udsat for social dumping af værste skuffe. Jeg er glad for, at byretten og landsretten har afgjort, at en løn på 58 kroner i timen er uacceptabelt i Danmark, siger Anders Carlsen, gruppeformand hos 3F Viborg.

Føler sig misbrugt

Nu 33-årige Paul-Bogdan Cojocariu fra Rumænien blev i marts 2016 ansat på en etårig kontrakt hos svineproducent Jakob Kristoffersen. Medhjælperen blev ansat til en fast månedsløn på 10.000 kroner i hele perioden for en 40 timers arbejdsuge i gennemsnit, viser parternes ansættelseskontrakt.

Paul-Bogdan Cojocariu oplyser, at han fik jobbet via af en jobannonce på en rumænsk Facebook-side samt efterfølgende kontakt med landmandens danske hustru over Facebook og telefon.   

- Jeg kendte ikke til de normale løn- og skatteforhold i Danmark. Maden er meget dyrere i Danmark, og skatten er meget højere. Der var næsten ikke noget tilbage af min løn, når jeg havde betalt skat. Jeg kunne kun betale for en brugt telefon, siger han.

- Jeg var ikke tilfreds med lønnen og klagede til landmanden. Han sagde, at det var en normal løn i Danmark. Forholdene var 100 procent sikkert dårligere, end jeg havde forventet. Jeg føler mig misbrugt, siger Paul-Bogdan Cojocariu.

Efter en diskussion med landmanden om løn blev medhjælperen fyret efter to og en halv måned på svinegården nær Kjellerup, fortæller rumæneren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Paul-Bogdan Cojocariu passede grise hos landmand Jakob Kristoffersen.
Paul-Bogdan Cojocariu passede grise hos landmand Jakob Kristoffersen. FOTO: Privat

Retten ser bort fra kontrakt

Ifølge dombogen forklarede landmand Jakob Kristoffersen i byretten, at udenlandske ansatte tidligere begyndte på samme lønniveau som Paul-Bogdan Cojocariu, for så kunne de stige hurtigere i løn. De fik løn efter kvalifikationer, forklarede landmanden.  

Svineproducentens advokat fremførte under sagen, at den rumænske medarbejders løn ikke var åbenbar urimelig lav set i forhold til hans uddannelse, indsats og øvrige arbejdsforhold. Advokaten vurderede også, at rumæneren ikke blev udnyttet, fordi han var bekendt med de danske forhold.

Byretten var uenig.

“Retten finder henset til, at sagsøgeren kommer fra Rumænien og kom til Danmark i forbindelse med ansættelsen og derfor ikke havde indsigt i det danske arbejdsmarked, at det vil være urimeligt at gøre ansættelsesaftalen gældende for så vidt angår lønnen, der må anses for urimeligt lav,” skriver Retten i Viborg i dommen fra august 2017.  

Retten besluttede at se bort fra parternes ansættelsesaftale med henvisning til aftalelovens paragraf 36. Dette afsnit i loven siger, at en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis den vil være urimelig eller i strid med redelig handlemåde.

Byretten lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at landmanden ikke havde bevist, at månedslønnen på 10.000 kroner kun var en startløn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Paul-Bogdan Cojocarius lønseddel.
Paul-Bogdan Cojocarius lønseddel.

Ikke løn efter overenskomsten

3F havde i sagen krævet, at landmanden skulle betale løn til medhjælperen efter overenskomsten. Ifølge Jordbrugsoverenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A var lønnen i 2016 mindst knap 133 kroner pr. time.

Men fagforbundet fik ikke medhold i det fulde lønkrav. Retten fastsatte skønsmæssigt, at Paul-Bogdan Cojocariu skulle have en timeløn på knap 104 kroner - svarende til 18.000 kroner om måneden - samt feriegodtgørelse.

Retten dømte landmanden - der ikke har tegnet overenskomst for sine medarbejdere - til at efterbetale i alt 27.000 kroner i løn og feriegodtgørelse til medhjælperen.

Landmand: Nogle er nul kroner værd

Svineproducent Jakob Kristoffersen er fåmælt om dommen:

- Jeg har ikke så mange kommentarer. Vi er selvfølgelig ikke enige. Men vi tog den til efterretning. Vi er heldigvis på den anden side nu, siger han.

Landmanden mener ikke, at det er interessant, hvad medhjælperen tjente i løn hos ham.

- Nogle er 30.000 kroner værd. Nogle er nul kroner værd, siger Jakob Kristoffersen og oplyser, at han betalte en kollega til Paul-Bogdan Cojocariu 18.000 kroner i månedsløn.  

Paul-Bogdan Cojocariu er rejst hjem til Rumænien. Han overvejer nu at lave en aftale med et rumænsk rengøringsfirma om at arbejde i Holland.