Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den ledige 3F'er Kurt Madsen har de seneste måneder søgt 25-30 stillinger bredt inden for landbrugs- og minkområdet, men har fået lutter afslag på arbejde.

- I 90 procent af tilfældene får jeg det svar fra landmændene, at de har de folk, de skal bruge. Der er slet ikke alle de ledige stillinger inden for landbruget, som der bliver talt om, siger 58-årige Kurt Madsen.
FOTO: Jens Bach

Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft, fordi vi ikke har hænder nok selv. Og der er problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft til landbruget i flere dele af Jylland. Det budskab har den administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, fremført.

Den påstand kan man dog slet ikke genkende hos 3F.

Både i begyndelsen af februar og marts 2018 skrev 3F’s forbundsformand, Per Christensen, til Karen Hækkerup og gav direktøren kontaktoplysninger på ansatte i samlet set 14 lokale 3F-afdelinger i Jylland, som kan hjælpe med at få ledige i landbruget i arbejde. Men ingen af de 14 afdelinger har efterfølgende fået nogen henvendelser om mangel på medarbejdere i landbruget. Det oplyser 3F til Fagbladet 3F.

- Jeg accepterer slet ikke præmissen, når Landbrug & Fødevarer siger, at der er mangel på arbejdskraft, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær og har ansvaret for arbejdsmarkedspolitik i 3F.

- Og jeg er naturligvis overrasket over, at ingen af de pågældende lokalafdelinger har hørt fra landbruget, når Karen Hækkerup selv i flere omgange har været i medierne og efterlyst kvalificeret arbejdskraft på sine medlemmers vegne. Det klinger hult i mine ører, at man råber op om mangel på arbejdskraft, når man så ikke gør sig den ulejlighed at henvende sig til for eksempel os i 3F, som rent faktisk har ledige hænder, der står klar til at tage fat i landbruget, siger han.

Kurt er ikke kræsen

En af dem, der står klar til at få et job i landbruget, er den 58-årige Kurt Madsen. 3F’eren har været ledig i et par måneder. Og i den periode har han søgt 25-30 stillinger bredt inden for landbrugs- og minkområdet i en radius af 60 kilometer fra Holstebro, oplyser han.

- I 90 procent af tilfældene får jeg det svar fra landmændene, at de har de folk, de skal bruge. Der er slet ikke alle de ledige stillinger inden for landbruget, som der bliver talt om, siger Kurt Madsen til Fagbladet 3F.

3F’eren er udlært autolakerer og gulvmontør. Han har tidligere arbejdet som anlægsgartner, sprøjtemontør hos Vestas, truckfører på jernstøberiet Vald. Birn samt ni år som skovarbejder i Tyskland.

Kurt Madsen har i Danmark desuden arbejdet mere end 12 år med svineproduktion samt på kvæggårde, minkfarme, maskinstationer og inden for produktion af roer og kartofler. De seneste fire år har han arbejdet som vikar inden for landbruget – og er kommet rundt på mange forskellige landbrug med en meget stor andel af udenlandsk arbejdskraft.

- Virkeligheden er, at mange landmænd tager udenlandsk arbejdskraft ind til en meget lavere løn, og samtidig kan arbejdsgiverne få udlændingene til at arbejde næsten i døgndrift, siger Kurt Madsen.

- Jeg føler mig ikke mindre kvalificeret til at arbejde i landbruget end udlændinge. Og jeg ved godt, at arbejdet i landbruget ikke nødvendigvis er et 7-16 job. Man er nødt til at gøre arbejdet færdigt, selvom der er sprunget en foderkæde, så dyrene kan få deres mad. Jeg har også været vant til at arbejde hver tredje weekend i mange år, siger han og fortsætter:

- Det gør ikke så meget, hvilket job jeg får inden for det grønne område. Jeg er klar på det meste.

(Artiklen fortsætter under grafen)

 Jobindsats.dk
Kilde: Jobindsats.dk

L&F: Markant mangel på arbejdskraft  

Fagbladet 3F har bedt om et mundtligt interview med administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, men det har ikke været muligt, oplyser erhvervsorganisationens presseafdeling.

I en e-mail skriver Karen Hækkerup, at hun har sendt henvendelserne fra 3Fs forbundsformand ”videre ud her i huset”. Men samtidig gør hun opmærksom på, at Landbrug & Fødevarer ikke er en arbejdsgiverorganisation, som har til opgave at agere arbejdsformidling i bred forstand.

- Når vi spørger vores medlemmer i erhvervet, lyder det, at der er en markant mangel på arbejdskraft. Vores medlemmer mangler for eksempel elektrikere, rådgivere, klejnsmede, maskinoperatører, smede, VVS’ere, industriteknikere, landbrugsmekanikere, maskinarbejdere, mekanikere, mejerister, slagtere og procesoperatører, skriver Karen Hækkerup i e-mail til Fagbladet 3F og fortsætter:

- Vores medlemmer siger også, at de må sige nej til ordrer, eller at de frygter, at de i de kommende måneder må sige nej til ordrer. Det gør de jo ikke for sjov. Det gør de, fordi de kan se, at der er ved at opstå en flaskehals.

Karen Hækkerup skriver også, at hun ikke kender Kurt Madsen, og at hun ikke kan forholde sig til hans situation. Direktøren skriver dog, at hun er ”rigtig glad for hans interesse i erhvervet”, og at hun ønsker ham alt det bedste i hans jobsøgning.

3F: Kontakt os

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel oplyser, at 3F formidler cirka 35 job om ugen på landsplan.

- Vi opfylder 98 procent af de jobordrer, vi modtager. Så endnu engang vil vi opfordre Karen Hækkerups medlemmer til at kontakte vores afdelinger, så vi sammen kan sørge for, at virksomhederne og ledige finder sammen i et godt match, siger Søren Heisel.