Et hidtil ukendt notat fra 2012 med udregninger fra Finansministeriet spår en langt mindre effekt ved at afskaffe store bededag end regeringen. Enhedslisten kalder nu finansministeren i samråd.
Regeringen holder fast i, at store bededag skal afskaffes og begrundelsen er, at afskaffelsen skal finansiere øgede danske forsvarsudgifter.
Men nu sår et gammelt notat fra Finansministeriet, som Folketinget fik for få dage siden, tvivl om, hvorvidt arbejdsudbuddet stiger lige så meget som regeringen hidtil har påstået. Det skriver Jyllands-Posten.
Mindre effekt
Ifølge regeringen vil forslaget øge arbejdsbuddet med 8500 fuldtidsstillinger og skabe 3,2 mia. kroner i ekstra indtægter. Den beregning svarer til 75 % af det anslåede fulde potentiale ved at afskaffe store bededag.
Notatet fra finansministeriet er fra 2012 og giver et overblik over, hvad Finansministeriet på daværende tidspunkt forventede, at gevinsten i arbejdsudbuddet ville være, afhængigt af hvilken helligdag man afskaffede. Her regnede Finansministeriet sig frem til, at en afskaffelse af store bededag kun ville give 60 % af det fulde potentiale. Det ville i dag svare til effekt på øget arbejdsudbud på 6500 fuldtidsstillinger og 2,5 mia. kroner.
Regeringen har dog henvist til de selvsamme beregninger fra 2012, når de har argumenteret for en forventet effekt på 8500 fuldtidsstillinger og 3,2 mia. kroner.
Ø kalder minister til samråd
Enhedslisten finansordfører, Pelle Dragsted, ser med stor alvor på de nye oplysninger, notatet bringer frem i lyset.
- Det er stærkt kritisabelt, at regeringen har tilbageholdt disse oplysninger. Folketinget har skullet forholde sig til en førstebehandling af lovforslaget uden at kende til et datagrundlag, der viser, at de markant overvurderer effekten. Det er et kæmpe demokratisk problem, siger Pelle Dragsted.
Han vil nu kalde finansminister Nicolai Wammen(S) i samråd.
