Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Københavns Kommune er blandt landets dårligste til at samarbejde med virksomheder og få kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, viser nye tal.

Hurtigt i job: Danmark er EU-mester i at få ledige hurtigt i job igen. Det skyldes det dynamiske og fleksible system, vi har.
FOTO: Arkiv / Polfoto

Hvis man er på kontanthjælp og drømmer om at få et arbejde, er der dårligt nyt, hvis man er bosat i København.

Københavns Kommunes jobcenter er nemlig blandt landets absolut dårligste på en række punkter inden for beskæftigelse, som regeringen har udpeget som centrale parametre. De såkaldte ministermål.

Det viser de seneste nøgletal på beskæftigelsesområdet fra august, som tirsdag blev udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Ser man eksempelvis på kommunens evne til at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, ligger København nummer 89 ud af 94 jobcentre.

I København er det således kun 15 procent af virksomhederne, der samarbejder med jobcentrene. Gennemsnittet for hele landet er 25 procent.

Ser man på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, er København også bundprop. Her måler styrelsen på, hvor stor en andel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned.

Andelen er 11 procent i København, hvilket giver en placering som nummer 92 ud af landets i alt 94 jobcentre. Landsgennemsnittet er 16 procent.

Professor: Svært at komme ind på arbejdsmarkedet

Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, har gennemgået tallene og hæfter sig ved den lave placering.

- Man er ikke særligt god til at få borgere på kontanthjælp aktiveret og slet ikke aktiveret i den private sektor. Det betyder i virkeligheden, at der er en risiko for, at de her personer får meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi aktivering i private virksomheder er det, vi ved, der for alvor virker i forhold til at skabe mulighed for, at folk får en mere fast position på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve og peger på, at koblingen til private virksomheder har afgørende betydning, og at problemerne i København i værste fald skubber folk længere væk fra arbejdsmarkedet.

- Det har den konsekvens, at mange af dem formentlig ikke kommer ud på arbejdsmarkedet og får et fast job, men i stedet hænger fast i kontanthjælpssystemet i endnu flere år, end de måske ellers skulle have. Kommer de ikke i gang med en aktivering i en privat virksomhed, er sandsynligheden for, at de får et job efterfølgende, meget ringe.

Ser skidt ud for de langtidsledige

Et tredje af de centrale punkter i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapport er, hvordan kommunen hjælper de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Ser man på, hvor mange af dem, der har været ledig i mindst tre år sammenhængende, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for det seneste halvår, er København igen i den kedelige ende af tabellen som nummer 93 ud af 94 jobcentre.

19 procent har fået et sådant tilbud, mens snittet for hele landet er 27 procent.

På spørgsmålet om, hvad de mulige forklaringer kan være på, at København ligger lavt i målingerne, svarer Bent Greve:

- Et muligt bud er, at man simpelthen ikke har taget den her opgave alvorligt nok og ikke har sikret sig en tilstrækkeligt omfattende og præcis dialog med private virksomheder. Det, tror jeg, er noget, man skal kigge meget nærmere på.

Også lyspunkter

Der er dog også lyspunkter for Københavns Kommune blandt de nye tal. Både hvad angår sygefravær og selvforsørgende flygtninge er kommunen i toppen.

Radio24syv har forsøgt at få Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København til at forholde sig til tallene, men forvaltningen har ikke ønsket at stille op til interview i sagen og har i stedet sendt en skriftlig kommentar.

“Der findes mange måder at opgøre beskæftigelsesindsats på - og mange forskellige opgørelsesmetoder. Det er forvaltningens vurdering, at det overordnede og helt afgørende for kommunens beskæftigelsesindsats er, hvor stor en andel, der er på offentlig forsørgelse,” forklarer forvaltningen og peger på, “at der i København har været en rigtig god udvikling”.

“Fra 2011 til 2017 er andelen af offentligt forsørgede faldet fra 16 procent til 12 procent. Dermed ligger København markant under landsplan og har haft en markant bedre udvikling i perioden end landsgennemsnittet”, skriver forvaltningen.