Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Regeringen vil droppe de klassiske reformer, der skal få flere i arbejde, og i stedet søge nye veje, som en ny kommission skal finde. 3F er positiv.

Finansminister Nicolai Wammen har onsdag præsenteret en ny kommission, der skal finde nye veje til at få flere i arbejde og få flere til at uddanne og opkvalificere sig. Der bliver ikke tale om hårde reformer, der presser folk økonomisk, som tidligere reformer. Arkivfoto.
Emil Helms / Scanpix

Mange unge får ikke en uddannelse. Mange nyuddannede starter arbejdslivet med at være arbejdsløse. Mange ufaglærte mangler kompetencer. Og mange ikke-vestlige indvandrere har ikke et arbejde.

Nu har regeringen sat sig for at få løst de udfordringer. Det vil nemlig få mange flere i arbejde og dermed gøre økonomien stærk. Og i stedet for at tage pengene fra folk og prøve at skubbe dem økonomisk, så lægger regeringen op til, at løsningerne skal være anderledes denne gang. Derfor præsenterede finansminister Nicolai Wammen onsdag en ny kommission, der over de næste to år skal forsøge at finde det, de kalder andengenerationsreformer.

- Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og økonomien, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang, lyder det fra finansministeren i forbindelse med præsentationen.

- Omdrejningspunktet vil være uddannelse og opkvalificering. Ambitionen er at styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe de danskere, der i dag er i periferien af vores fællesskab, ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Ny nysgerrighed

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, er positiv over for arbejdet, og budskabet om mere om- og opkvalificering er sød musik i ørerne:

- Det er positivt, at regeringen arbejder på at finde nye løsninger, siger han.

Søren Heisel peger på, at der tilsyneladende opstod en ny tilgang, da ledige i foråret på grund af corona-nedlukning ikke skulle stå til rådighed eller søge job.

- Det, jeg hører, er, at der faktisk opstod noget interessant, da kontrolkravene forsvandt, nemlig en større nysgerrighed og motivation blandt nogle ledige over for at gå i gang med uddannelse. Det er rigtigt spændende, om vi kan lære af det, siger han.

Søren Heisel håber, at fagforbund og a-kasser får mulighed for at bidrage til kommissionens arbejde.

Skal udtænke nye reformer

Det er økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet, som er formand for kommissionen. Nina Smith var også formand for Dagpengekommissionen. I dag siger hun, at de lavthængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsen og sænke ledigheden allerede er høstet.

- Fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet. Her er ingen lette løsninger, siger hun blandt andet.

Det, der nu kaldes førstegenerationsreformerne, er blandt andet forringelserne af efterlønnen, den stigende tilbagetrækningsalder og dagpengereformen. Altså reformer, der tvinger folk senere på pension og kortere tid på dagpenge for at øge udbuddet af arbejdskraft. I anden generation skal der tænkes på nye måder og udvikles nye metoder, som skal løfte beskæftigelsen og mindske uligheden.

Andre tilgange

I et interview med Jyllands-Posten bruger Nina Smith dagpengeområdet som eksempel:

- Ledige kan ikke altid gennemskue dagpengesystemet. Men hvis man ikke kan forstå systemet, kan det være, at man kommer til at agere kortsigtet. Kan man her med adfærdsøkonomiske tilgange få folk til at handle på en anden måde, kan det have en effekt, siger hun til avisen.

Både den borgerlige tænketank Cepos og Venstres finansordfører forholder sig kritisk til kommissionen. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, siger ifølge flere medier, at alle regeringer har forsøgt at få flere indvandrere i arbejde og at få sygefraværet ned. Han afviser, at der ikke er mere at hente ved klassiske reformer, mens Troels Lund Poulsen (V) kalder det for “kejserens nye klæder” og tvivler på en reel effekt.